Det skal du bruge
Trin for trin
Når havemøbler skal være billige, bliver der ikke altid lagt særlig meget vægt på, hvordan træets årer vender i det færdige møbel. Det betyder desværre, at lange, slanke stoleben nemt kan flække, når træets årer som i det viste tilfælde er meget skrå i forhold til stolebenet.
Smør hvid trælim på begge lim flader der, hvor stolen skal limes. Lad være med at spare på limen, den må gerne trænge ud på overfladen, når fladerne spændes sammen.
Det er en fordel at skille stolen så meget ad, at træet ikke “spænder”, fordi stolen er samlet.
Brug så mange skruetvinger som muligt, når fladerne skal spændes sammen. Brug tvinger med plastdupper, eller læg et stykke pap eller masonit mellem træ og skruetvinge, så du ikke laver mærker.
Tør overskydende lim af med en fugtig klud.
Samlingen forstærkes med skruer, når limen er tør. Skruerne skal undersænkes, så der bliver plads til spartelmasse, og reparationen bliver usynlig.
Derefter bores for med et bor, der er én mm mindre end skruens diameter.
Skru mindst én skrue i fra hver side. Brug træskruer, der er så lange som muligt.
Begynd med at skrue ind fra den “tynde” del af skaden, så der er masser af gods, som skruen kan få fat i i den “tykke” del af det flækkede træ.