Hattehylde med bøjlestang

En hattehylde og garderobestang i en og samme konstruktion. Her kan du se, hvordan du bygger den snedkerlækre opbevaringsløsning ud af en enkelt egetræsplade med en tykkelse på 18 mm.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
En eftermiddag plus tørretider.
Pris
Ca. 500 kr.

Intro

Kniber det med plads i entréen, så kan denne kompakte hattehylde, der er kombineret med en garderobestang være løsningen. Hattehylden giver dig mulighed for at have et sted, du kan lægge cykelhjelmen eller sætte tasken, mens du kan opbevare overtøjet på garderobestangen.

Vi bygger hattehylden i resttræ, nemlig et stykke egetræsplade på 18 mm, som vi saver ud på en bordrundsav. Resultatet bliver et lækkert stykke snedkerarbejde, der ikke er sværere end at de fleste kan være med.

Vejledning

01
Skær delene ud, og saml dem 4 Trin

Skær alle delene ud i deres rette længder og bredder. Her skærer vi delene ud af en 18 mm stavlimet egetræsplade og bruger en bordrundsav til formålet. Du kan også med fordel bruge en rundsav med føringsskinne.

Sørg for at lave alle forskellige indhak og smigsnit, inden du limer gavlene (B + A, B + F), bundstykket (D) og tværstiverne (C).

Kig i øvrigt grundigt på tegningen, så du er sikker på, at smigsnittene vender den rigtige vej.

1

Skær delene ud. Bor et 8 mm hul gennem hyldelister (A) og de to vandrette endelister (B) (ses ikke på billedet). Hullerne bores i midten af listerne med en centerafstand til enden på 18 mm. Lav også fingerstykket (E).

2

Lim de tykke gavle (B + A og B + F) sammen. Kig grundigt på tegningen, og sørg for, at alle hak og smigsamlinger kommer til at vende rigtigt.

3

Lim og skru tværstiverne (C) fast. Stiverne består af to stykker, der er limet sammen. De monteres med dyvler i de vandrette gavle (B + A), mens de i de lodrette (B + F) skal have en passende skrue.

4

Saml hattehylden ved at lime hyldelisterne (A) fast i tapperne på fingerstykket (E). Fingerstykket er her skjult bag den lange liste, der bruges til at fiksere konstruktionen. Kør stålrøret gennem hyldelisterne, og skru gevindstangen fast i stålrøret med de lukkede møtrikker. Fiksér konstruktionen, mens limen hærder.

Sådan laver du fingersamlinger

For at lave fingerstykket (E) bagerst, hvor hyldelisterne (A) skal limes fast, får du brug for at lave fingersamlinger.

Dem kan du lave med en listesav og et stemmejern. Start med at strege op, hvor brede og dybe tapperne skal være, sav kanterne (sørg for, at de bliver helt lige), og slut af med at stemme bunden plant ud med et skarpt stemmejern.

Du kan også lave fingersamlingerne med en kap-/geringssav eller en overfræser.

Materialer

18 x 36 mm lister
(skæres af 18 mm egetræsplade):

  • 12 hyldelister (A) a 30 cm
  • 4 endelister (B) a 30 cm
  • 4 tværstivere (C) a 20 cm
  • 2 bundstykker (D) a 48 cm
  • 1 fingerstykke (E), 44,4 cm
  • 2 inderstykker (F) a 28 cm

Desuden:

  • 8 mm stålrør
  • 6 mm gevindstang
  • 6 mm lukkede møtrikker
  • plugs
  • skruer
  • dyvler
  • lim

Tidsforbrug

En eftermiddag plus tørretider.

Pris

Ca. 500 kroner

Sværhedsgrad

Alle listerne har samme dimension. Og så snart du har skåret dem til, er de lette at samle.

Tegning

Video

Sådan bruger du bordrundsaven

I videoen her lærer du, hvordan du arbejder med saven. Savebordet og de mange indstillingsmuligheder giver mulighed for at save lange, præcise snit - både lige og i vinkel og i forskellige dybder og bredder - så du kan flække lister og brædder på langs, lave riller i brædder, skære mindre plader præcist til og meget mere.

Genopret gevindet

Fordel limen med en pensel

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Møbler