Indendørs møbler af paller
Du kan naturligvis male dem, hvis du har lyst, men indendørs holder ubehandlede paller fint uden vedligeholdelse. Vær opmærksom på, at du kun bør bruge EUR-paller og DS-paller indendørs – andre palletyper kan være trykimprægnerede eller behandlet med giftige og sundhedsskadelige gasser.
Terrassemøbler af paller
Paller giver et råt og flot look til terrassemøblerne. Skal pallerne stå ude, er det vigtigt med et godt lag træbeskyttelse eller maling.
Senge af paller
Var der noget med en svævende seng? Eller lys under sengen? Der er masser af spændende muligheder med paller ...
Plantekasser og lodrette bede af paller
Det er allerede en klassiker ... at bruge paller til krydderurter, salat, jordbær og grønne planter. Sørg for at undgå trykimprægnerede paller, hvis du dyrker spiselige afgrøder.
Køkken og bad af paller
Mal et tykt lag maling eller lak på pallerne, så har du fikse og funktionelle byggeklodser til køkken eller bad på ingen tid – og til ingen penge.
Hele huse bygget af paller
Hvis du virkelig trænger til udfordringer, kan du jo kaste dig over et af disse projekter. Den naturlige ventilation er i hvert fald sikret med paller som byggeklodser.