Intro
Vejledning
01
Byg rammen
3
Trin
Du starter med at bygge en simpel ramme af 45 x 45 mm høvlede reglar og 38 x 73 mm lægter. Rammen fæstnes direkte i væggen med plugs og skruer og understøttes derudover af fem lodrette ben (C).
Hvis du laver rammen på et andet mål, end der er i vores skæreplan, så skal du tage stilling til, hvilken størrelse madras der skal være på sengen, og bestemme rammens størrelse efter det.
Byg rammen som det første. Hvis sengen skal være i et indhak som her, anbefaler vi, at der er min. 1 cm luft til væggene. Rammen skrues sammen fra enderne af – husk at bore for. Skal sengen være dybere end 1 meter, anbefaler vi, at der indsættes en midterafstivning yderligere.
For at hæve rammen tilskæres ben på 60 cm. De skal ende plant med rammens forkant og monteres direkte i væggen.
02
Beklæd med plader
5
Trin
Hele skelettet pakkes ind i 16 mm MDF. Vi har lavet en skæreplan, som du slavisk kan følge, hvis du vil lave en seng i samme mål som denne. Hvis ikke, kan målene nemt justeres.
Selve skuffedelen består udelukkende af MDF-plader. Under skuffedelen er der monteret fem hjul, og i fronten er der lavet to udskæringer, så det er nemt at trække sovepladsen ud. De to udskæringer sikrer også, at der kommer frisk luft ind til madrassen og dynerne i skuffedelen.
Her er der trukket en forlængerledning med op, som nemt kan tilgås gennem en lille klap. Til sidst er det hele malet.
Hjulene monteres direkte under pladen. Placér dem et godt stykke fra enderne for at lave den bedste vægtfordeling.
Bagerst monteres der magneter, som holder skuffen på plads, når den er rullet ud. I fronten laves der udskæringer, der både fungerer som greb og ventilation.
Materialer
45 x 45 mm reglar:
- 2 høvlede langsider (A) a 200 cm til sengerammen
- 2 kortsider (B) a 91 cm
3,8 x 7,3 cm lægter:
- 1 midterafstivning (D) a 191 cm
- 5 ben (C) a 60 cm
Desuden:
- 4 stk. 16 mm MDF-plader på 122 x 244 cm til underdel og beklædning
- 4,5 x 100 mm skruer til rammen
- 4,2 x 55 mm Monta-Flex-skruer til MDF-pladerne
- Magneter
- Pianohængsel til “klappen”
- Hjul til skuffen
Tidsforbrug
Ca. 15 timer.
Pris
Ca. 2.000 kr.
Sværhedsgrad
Sengen er superenkel og lige til at gå til. Det kræver hverken den store byggeerfaring eller den store værktøjspakke at komme i mål med dette projekt.