Røgalarmen virker ikke

Hvis røgalarmen ikke virker, skal du have løst problemet med det samme - for din og familiens sikkerheds skyld. Det er nemt og lynhurtigt klaret.

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Alarmen vil advare dig med små bip med minutters mellemrum, når den er tæt på at løbe tør for batteri. Men fx i sommerhuset, eller hvis du har været borte fra din helårsbolig i længere tid, er du der ikke altid til at høre advarslen. Så det er altid en god ide at teste røgalarmer med jævne mellemrum.

Røgalarmen virker ikke 1

Tag røgalarmen ned. Den skal blot drejes en smule til den ene side, så slipper den.

Røgalarmen virker ikke 2

Tag batteriet ud. I mange modeller skal der bruges et 9-volts batteri som dette. Det skal løsnes fra de to poler, den sidder fast på.

Røgalarmen virker ikke 3

Sæt et friskt batteri i. Det skal monteres på samme måde som det, du tog ud.

Røgalarmen virker ikke 4

Skru alarmen fast igen. Drej den først, til den falder i hak, og herefter kan du dreje den en smule, så den sidder helt fast igen.

Røgalarmen virker ikke 5

Test alarmen. Det er vigtigt, at du tester, om alarmen faktisk virker. Det gør du ved at trykke på kontrolknappen, typisk på alarmens forside.

Er alt i orden, vil alamen afgive et (højt) bip. Sker det ikke, skal du tjekke batteriet igen, og om nødvendigt skifte alarmen ud.