Problem
Jeg skal til at montere opvaskemaskinen i mit nye køkken. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg kan få maskinen ud senere, uden at soklen foran maskinen skal splittes helt ad?
Løsning
Det bedste er at lade sokkelstykket foran opvaskemaskinen være et stykke for sig, der ikke hænger sammen med de tilstødende sokkelstykker.
Når opvaskemaskinen er sat på plads, skærer du et stykke sokkel, der passer perfekt til at udfylde mellemrummet.
Skru en liste på hver af de tilstødende skabe, trukket en sokkeldybde ind, så du kan støde dit løse sokkelstykke ind imod og sætte det på med et par stykker velcrotape eller to magnetlåse.
Så er det lige til at rykke af, når der bliver behov for at trække maskinen ud.
LÆS OGSÅ: Perfekt sokkel til det nye køkken