Intro
Vejledning
01
Sådan gør du
8
Trin
Inden du kan afmontere bordpladen, skal hulkellisten løsnes, hvis den som her er monteret med (silikone) fugemasse. Skær listen fri med en skarp hobbykniv.
Fjern alle skruer, der går gennem vangerne op i bordpladen, og fjern også eventuelle vinkler, der kan være monteret som forstærkning.
Inden du kan løfte bordpladen af, skal du koble afløbsrør og vandrør fra. Og du skal også løsne bundsien i vasken. Husk at slukke på kugleventilen, inden du kobler rørene fra, og stil gerne en balje ind i skabet, så du undgår vandplaskeri.
En “løs” ramme samles med afstivninger på tværs over alle de steder, hvor to underskabe støder sammen. Listerne - her 43 mm højt stigetræ - samles med 4 x 40 mm skruer.
Gennem afstivningerne skrues rammen fast til underskabenes sider med 4,5 x 70 mm skruer. Brug en skrue i hver ende af listen.
Det er en god idé at male rammen, inden du gør bordpladen fast igen. Giv først rammen et lag grundmaling, inden du spartler skruehullerne over. Inden slutmaling slibes spartelmassen helt plan. Husk malertape ned mod skabene.
Bordpladen gøres fast nedefra. Den skal ikke skrues fast gennem rammen, men gennem skabenes topplade. Brug skruer, der er så lange som muligt, uden at de går igennem bordpladen.
Materialer
• 21 x 43 mm stigetræ
• 4 x 40 og 4,5 x 70 mm skruer
• Spartelmasse
• Grunding og slutmaling
Tidsforbrug
Opgaven kan klares på et par timer + tørretid
Pris
Cirka 200 kroner inkl. maling
Sværhedsgrad
Opgaven er helt enkel at gå til. Husk at tjekke, at alle samlinger i rør og afløb er helt tætte, inden du tilslutter vandet igen.