Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Terrazzo
Terrazzo består af marmorskærver, der er indstøbt i cement og slebet efter hærdning.
Når en hærdet terazzoplade slibes, træder skærvernes farver frem. Både skærverne og den cement, der anvendes, fås i mange farver og kombinationer. Så der er masser af muligheder for at sætte sit individuelle præg.
Priseksempel
300 x 62 x 3 cm: Fra 6.500 kroner
*Opdateret januar 2025
Prisen afhænger primært af sammensætning (typen af skærver og farven på cement). Dertil kommer evt. udskæringer og støbt bagkant.
Hvor bruges: Terrazzo
Bordplader af terrazzo kan anvendes i køkken og bad.
Terrazzo-bordplader er hårde, stabile og holder sig pæne, hvis de vedligeholdes korrekt. Som “rigtige” sten tåler de fint både vand og varme. Derfor er de særligt velegnede i både køkken og bad.
Men syreholdige rengøringsmidler, må absolut ikke komme i kontakt med terrazzo.
Fordele
- Tåler kortvarig påvirkning af varme
- Mange variationer i farver og mønstre
- Fremstilles ofte med indbygget bagkant
- Kan repareres (af en professionel)
Ulemper
- Tåler ikke syre
- Får let pletter
- Kan ikke støbes i meget lange udgaver
- Svær at samle
Styrke
Hård
En terrazzo-bordplade er ikke nær så hård som granit og komposit, og den kan få tydelige ridser fra køkkenknive. Heldigvis kan en professionel reparere skaderne.
Syre fra rå grøntsager, eddike, vin, citron og rengøring kan terrazzo ikke tåle. Der kan komme pletter, der kun går af, hvis du kan lykkes med at slibe dem væk.
Holdbarhed
Kræver hyppig vedligeholdelse
Terrazzo er beton, og da den er porøs, skal den holdes mættet med olie, sæbe eller voks for at undgå pletter og skjolder. Ugentlig vask med flydende sæbespåner er en god ide og den nemmeste måde at passe sin terrazzoplade på.
Dimensioner
- Tykkelse: 2-3 cm
- Dybde: 60-140 cm
- Længde: 100-330 cm
De mest almindelige bordpladetykkelser er 20 og 30 mm.
Se alternativer til terrazzo-bordplade
Princip
Montering
Vægt: En terrazzo-bordplade er tung; en plade på 300 x 60 x 3 cm vejer ca. 165 kg. Det gør, at underskabene skal hvile på ben eller en fast sokkel, før man lægger pladen på. Hvis de bare hænger på væggen, vil pladens vægt med tiden få dem til at synke.
Den høje vægt gør også, at det er smart at overlade transport, indbæring og montering af den til fagfolk.
Opmåling: Du kan godt selv tage mål til terrazzo-bordplader, også placering af vask og hul til eventuel kogetop. Men hvis du måler forkert, så hænger du på regningen. Så er det vigtig med millimeter-præcise mål, kan det godt betale sig at ofre de 4-5000 kroner, det koster at få målt korrekt op.
Montering: Det koster fra 6-8.000 kroner at få leverandøren til at stå for montering af terrazzo-bordplader. Til gengæld løber du heller ingen risiko for, at der slås et hjørne af under indbæringen. Eller at pladen knækker ved hullet til kogetoppen
Hvis du har mod på det, kan du også sagtens selv støbe en terrazzo-bordplade.
Bordpladen støbes i en form af støbekrydsfiner med bunden opad. Huller til vask og kogetop laves med flamingoplader.
For at sikre, at pladen ikke knækker for nemt, støbes armeringsjern ind midt i terrazzoblandingen. Herefter fyldes formen helt op, og til sidst vibreres formen, så al luft slås ud af terrazzoen.
Varianter
Mønstre og farver: Terrazzo er ren natur og både farver og mønstre varierer efter den farve cement og den slags marmor, der er brugt. Findes i alt fra meget lys (nærmest hvid) over kraftige farver som rød og grøn til meget mørk (næsten sort)
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med terrazzo-bordplader.