Intro
Vejledning
01
Klargøring
2
Trin
Her skal sættes fliser op på væggen i et køkken - og mellem to bordplader, hvor der endnu kun er et hul der, hvor komfu ret skal være. Det betyder, at der skal sættes en liste fast på væggen i hullet, som fliserne kan sættes op efter.
Inden du går i gang, er det en god idé at lave en prøveoplægning langs væggen, hvor fliserne skal sættes op, så du kan se, hvordan det kommer til at gå op.
For at få den samme afstand mellem fugerne kan du bruge fugekors til de lod rette fuger og fugesnor mellem de vand rette. Her skal fugerne være 3 mm.
På bordet lægges en 3,2 mm masonit plade, som fliserne stilles på, så der bliver en fuge her, når pladen fjernes.
Her skrues en liste fast på væggen, hvor komfuret skal være, så der er en kant at sætte fliserne op efter. Listen sættes op i niveau med et par masonitplader, der ligger på bordet på hver side af hullet til komfuret, så der bliver plads til en fuge.
02
Sæt fliserne op
6
Trin
Træk mulitiklæber på væggen med et stålbræt. Det er en god idé at mærke flisestykket op med malertape først, så du ved præcis, hvor der skal være multiklæber. Træk på til to til fire rækker fliser ad gangen, afhængigt af væggens længde.
Træk nu en 4 mm tandspartel gennem klæberen, mens den holdes i ca. 60 graders vinkel på væggen. Lav en test ved at trykke en flise i klæberen og tage den af igen. Hvis der er klæber på fire femtedele af fladen, er mængden tilpas.
Sæt nu den første række fliser op. Fliserne stilles på en strimmel af masonit, så der bliver en fuge mellem fliser og bordplade. Sæt fliserne op, og placer et flisekors imellem.
Lad en fugesnor styre de vandrette fuger. Når en række er afsluttet, lægger du en fugesnor ovenpå og strammer den ud, mens du presser den næste række fliser fast i klæberen.
Fortsæt med at sætte fliser op. Efter hver tredje række lægges et vaterpas på overkanten af fliserne, så du kan tjekke, om de ligger helt lige. Gør de det, trykkes de fast i klæberen, og du kan fortsætte med at sætte fliser op.
03
Fugning af fliser
3
Trin
Dagen efter du har sat fliserne op, kan du fuge mellem dem. Det kan du ikke gøre helt på normal vis, fordi metrofliserne har skrå kanter. Det betyder, at det er lidt sværere at presse mørtlen ind i fugerne, så det skal du være omhyggelig med. Når du trækker mørtlen på, ser det lidt voldsomt ud med brede fuger pga. den skrå kant. Det meste af den overskydende mørtel kan fjernes med et fugtigt skumgummibræt, men for at nå helt ind til fugerne må du bruge et lille stykke svamp, så fugerne bliver helt ens.
Her fuges med en grå fugemørtel, der er blandet lidt sort i. Det giver en mørk fuge, som de originale metrofliser havde.
Nu skal der fuges mellem fliserne. Dæk først af med afdækningstape langs kanten. Bland så fugemørtel med vand, og træk den på med et gummibræt eller en gummispartel. Træk fugemørtlen på nedefra og op, lidt skråt på fugerne.
Fjern den overskydende mørtel med et fugtigt skumgummibræt. Brættet dyppes ofte i rent vand og køres hen over en valse, så det ikke er for vådt, når fliserne vaskes rene.
Materialer
- Metrofliser, 10 x 20 cm og 10 x 10 cm (Evers Biselado, www.evers.dk)
- Multiklæber
- Fugemørtel, grå og sort
- 3,2 mm masonitplade
- 3 mm fugekors og fugesnor
- Afdækningstape
- Fugemasse (fx grå Sikaflex 11FC)
- Klinkeolie
Specialværktøj
- Fliseskæremaskine
- 4 mm tandspartel Stålbræt Gummibræt og skumgummibræt
Tidsforbrug
Cirka 1-2 dage (alt efter arealets størrelse)
Pris
Cirka 300-500 kr. pr. m²
Sværhedsgrad
Metrofliser er lidt mere omstændelige at fuge end almindelige fliser.