Køkkenfliser - Fliser til køkken
Det er oplagt at vælge fliser til køkkenet på væggen over bordpladen, da køkkenfliser er praktiske og nemme at rengøre. Fliser til køkkenet fås i et hav af varianter, både hvad angår farve, størrelse og mønstre, så det er nemt at finde nogle, der passer til netop dit køkken. Du kan finde masser af inspiration til køkkenfliser på nettet, så du kan finde ud af, om du kun vil have køkkenfliser på noget af væggen, eller om fliserne fx skal dække hele stykket mellem et køkkenbord og fx overskabe.
Sådan sætter du fliser op i køkken
Når du har fundet de rigtige køkkenfliser, kan du nemt selv sætte dem op på væggen. Fliser sættes op med fliseklæber, der smøres på væggen, og køkkenfliserne presses på plads i klæberen. Sæt en vandret liste op i bunden, som den første række køkkenfliser kan sættes efter, så du har en lige linje at arbejde ud fra. For at få den samme afstand mellem fliserne, kan du bruge små afstandskryds.
Når alle køkkenfliserne er sat op på væggen, skal fliserne fuges. Det gør du nemt ved at køre fugemassen diagonalt på fugerne, hvis du har valgt almindelige glatte køkkenfliser med samme tykkelse over det hele.
Vælger du fx såkaldte metro-fliser, der er aflange med skrå kanter hele vejen rundt, skal du være opmærksom på, at de er lidt sværere at fuge. Du kan evt. gøre fugerne mellem dine køkkenfliser mere modstandsdygtige overfor snavs og fedt ved at imprægnere dem.
Opsætning af køkkenfliser i mønster
Der findes mange forskellige mønstre at sætte køkkenfliser op efter, alt efter hvilken form dine fliser har. Kvadratiske køkkenfliser sættes typisk op lige over hinanden, så fugerne danner lige linjer. Vælger du en aflang flise, er det oplagt at vælge et klassisk halvforbandt, hvor køkkenfliserne placeres forskudt med en halv fliselængde i forhold til køkkenfliserne i rækken nedenunder.
Du kan også vælge at sætte aflange køkkenfliser op i sildebensmønster. Det kræver dog et grundigt opmålingsarbejde, og at du skal skære flere fliser til. Hvis du vælge køkkenfliser i forskellige farver, som skal sidde I et bestemt mønster, er det en god ide først at lave en prøveoplægning, så du kan se, hvordan det ser ud, inden du går i gang.