Køkkenlåge med ødelagt hængsel

Et skabshængsel, der er revet ud af lågen, er en ærgerlig udfordring. Men heldigvis det kan du godt selv fikse det - og endda for relativt få penge.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Stemmejern
  • Spartel
  • Slibepapir
  • Overfræser
  • Hængselbor
  • Boremaskine

Materialer

  • Kemisk træ

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Det store hul i lågen efter hængslet fylder vi med kemisk træ. Det hærder så hårdt op, at du efterfølgende uden problemer kan bore nye, stærke huller til hængslet.

Lap hullet

Reparation af køkkenlåger: Rens hullet op 1

Rens hullet op, fx med et stemmejern. Løst træ/spånplade skal helt væk, så reparationsmassen kan sidde ordentligt fast.

Reparation af køkkenlåger: Støvsug hullet 2

Støvsug hullet, så al løst træ og støv er væk.

Reparation af køkkenlåger: Bland kemisk træ 3

Bland kemisk træ efter anvisning på emballagen. Den kemiske træ er nemt at fylde ud med og at bearbejde, og det bliver meget hårdt og stærkt, når det hærder.

Reparation af køkkenlåger: Bland den grå spartelmasse og hærderen grundigt 4

Bland den grå spartelmasse og hærderen grundigt. Når hærderen er tilsat, har du cirka fem-syv minutter til at arbejde i, inden massen er for hård til at bearbejde.

Reparation af køkkenlåger: Fyld hullet op helt med massen 5

Fyld hullet op helt med massen. Der må gerne være top på..

Reparation af køkkenlåger: Ret overfladen til med en spartel 6

Ret overfladen til med en spartel, så den bliver så jævn som muligt. Massen skal fylde hullet helt ud.

Reparation af køkkenlåger: Slib efter cirka ti minutter 7

Slib efter cirka ti minutter. Det kemiske træ er hærdet, og du kan slibe det til, så det er helt plant med resten af lågen.

Mål op til et nyt hul

Rep af køkkenlåger: Tag det andet hængsel i lågen ud 1

Tag det andet hængsel i lågen ud. Her kan det nemt tages ud ved at hive en klap op, i andre tilfælde skal der fjernes et par skruer.

Rep af køkkenlåger: Mål nu op 2

Mål nu op, hvor hullerne til det andet hængsel sidder i forhold til lågens kanter. Både på den ene led...

Rep af køkkenlåger: ... og på den anden led 3

... og på den anden led. Mål både det store og de små hullers placering.

Rep af køkkenlåger: Overfør målene til lågens anden ende 4

Overfør målene til lågens anden ende, altså oven på din reparation, der hvor det løstrevne hængsel skal sidde igen.

Lav nye huller til hængslet

Reparation af køkkenlåger: Sæt et hængselbor i overfræseren 1

Sæt et hængselbor i overfræseren. Borets diameter skal matche størrelsen på det store hul, som det andet hængsel sad i.

Reparation af køkkenlåger: Sæt overfræseren over det andet hængsels hul 2

Sæt overfræseren over det andet hængsels hul, så kan du sænke boret ned, til det rammer bunden af hullet. På maskinen kan du nu indstille dybdestoppet til denne dybe.

Reparation af køkkenlåger: Flyt overfræseren hen til din reparation og opmærkning 3

Flyt overfræseren hen til din reparation og opmærkning. Placer den, så spidsen af boret nøjagtigt rammer krydset, der markerer det store huls centrum. Vær omhyggelig!

Reparation af køkkenlåger: Spænd overfræseren fast 4

Spænd overfræseren fast til låge og arbejdsbord med et par tvinger, så den ikke kan rokke sig.

Reparation af køkkenlåger: Dyk boret og fræs ud til det store hul 5

Dyk boret og fræs ud til det store hul. Det støver, så har du en værkstedsstøvsuger, skal den i brug nu.

Reparation af køkkenlåger: Sæt hængslet på plads i hullet 6

Sæt hængslet på plads i hullet. Nu får du testet, om hullet har den rette størrelse.

Reparation af køkkenlåger: Mærk op til de små huller 7

Mærk op til de små huller. Her skal der sidde to tapper i dem. I andre tilfælde kan det være skruehuller.

Reparation af køkkenlåger: Bor ud til tapperne 8

Bor ud til tapperne. Hvis dit hængsel skal sidde fast med skruer, så borer du i stedet for med et meget tyndt bor.

Reparation af køkkenlåger: Pres hængslet på plads 9

Pres hængslet på plads. På modellen her skal klappen på hængslet bare lukkes. Sidder dit hængsel fast med skruer, så sættes skruerne i.

Nu kan du sætte lågen tilbage i skabet og lukke den pænt igen.

Se flere reparationer af køkkenskabslåger

Moderne køkkenlåger har en lang række justeringsmuligheder. Der findes forskellige systemer, men grundprincipperne er ens. Og det er en opgave, du sagtens selv kan klare... hvis du har lidt tålmodighed.