Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Nye køkkenfronter: 9 nemme løsninger

Print Gem artikel

Der er ingen grund til at udskifte et køkken, der intet fejler. Med en gang maling til alle låger og skuffefronter er det som at få et nyt.

Der er meget, du kan gøre, hvis du er træt af dit køkken. Nye fronter gør en kæmpe forskel.

Der er meget, du kan gøre, hvis du er træt af dit køkken. Nye fronter gør en kæmpe forskel.

Dit køkken fejler intet. Det virker, som det skal. Det er bare blevet slidt og trist at se på. Heldigvis er der mange måder at friske køkkenet op på, så det igen ser nyt og lækkert ud. Nye fronter giver den allerstørste effekt, og det behøver hverken være dyrt eller besværligt.

I denne gør det selv-vejledning viser vi 9 forskellige muligheder, du har, for at renovere skabslågerne, og her er noget for enhver smag.

Mal fronterne i en fart med en sprøjtepistol

Hvis du selv vil male fronterne, går det hurtigt med en sprøjtepistol. Det kræver lidt øvelse, men resultatet kan blive rigtig flot med 3-4 lag maling. Sprøjtepistolen skal holdes vinkelret og føres i et jævnt tempo med samme afstand til emnet. Husk, at lågen skal være grundet, spartlet og slebet, og dæk grundigt af, før du går i gang.

Rul dig til et nyt køkken

Har du ikke mod på at sprøjtemale lågerne, er rullen en god og billig løsning. En kortluvet rulle giver en glat og flot overflade.

Rengør grundigt. Brug en blanding af vand og grundrens, og tør efter med rent vand på overfladen.

Slib fronterne. Fint slibepapir, korn 120-180, giver det bedste resultat. Start med grovere slibepapir, hvis overfladen er hærget.

Mal lågerne. Mal flere gange med mellemslibninger med korn 120, hvis resultatet skal blive ekstra flot.

Få sprøjtemalet fronterne hos professionelle

I stedet for at gøre det selv kan du få sprøjtemalet fronterne hos en industrilakerer, hvis du vil have en perfekt finish nemt og hurtigt. Du kan som regel vælge mellem de fleste NCS- eller RAL-farver.

Forvent en pris på 10.000 kroner eller mere, afhængigt af behandling og antal fronter. Du kan spare penge, hvis du selv afmonterer fronterne og fjerner grebene.

Industrilakereren kan:

• Slibe overfladerne, så den nye maling sidder ordentligt fast.
• Sprøjte grundmaling på én eller begge sider.
• Sprøjte en toplak på i den farve, du ønsker.
• Have lågerne klar til levering, så snart malingen er tør.

Fjern greb fra låger og skuffer

I stedet for at sætte nye greb på låger og skuffer kan du gå radikalt til værks og helt fjerne grebene.

Du skal både fjerne de gamle greb og udfylde og skjule skruehullerne og bore ud til et integreret greb, så man lettere kan åbne en låge eller skuffe.

Du skal desuden montere åbne-beslag eller tryklåse i skabene, så lågerne kan åbnes med et let tryk. Tjek, at beslagene passer til dit køkken.

Med et åbningssystem, ofte kaldet “Click Push”-beslag, kan du åbne skabe og skuffer med et tryk. Så behøver du ikke greb og knopper. Her er det Ikeas åbnebeslag “Bestå”.

Lav selv flotte fyldningslåger

Hvis nye farver på køkkenfronterne ikke er nok, kan du gå mere kreativt til værks. Fyldningslåger emmer af nostalgi og passer især godt til et køkken i landlig eller rustik stil. Du kan selv forvandle almindelige låger til fyldningslåger med fx profillister.

Lav en opstregningsklods, der kan føres langs lågernes yderside. Brug den til at markere listeplaceringen på de fire hjørner.

Mål listerne op, og sav dem i 45 graders vinkel. Smør en stribe snedkerlim på bagsiden af listerne, og læg dem på de opmærkede punkter.

Sæt listerne fast med rundhovedede stifter. Opstregningsklodsen sikrer korrekt afstand parallelt med lågens yderkant.

Slå stifterne i listen. Men kun, til de er få millimeter fra at være slået helt i. Dyk herefter stifternes hoved med en dyknagle.

Få flotte fronter med folie

Kedelige køkkenlåger kan friskes op med selvklæbende folie. Det er let, hvis I er to om det, og kan gøres for cirka 1.000 kroner. Her har vi brugt FasCal fra Avery Dennison. Rens, og slib fronterne først.

Skær den selvklæbende folie af, så den går 5-6 cm ud over kanterne på lågen. Træk et par cm’s beskyttelsespapir af, og bøj det bare folie bagud.

Rul folien på et paprør, og klæb det bare stykke fast på lågens bagside. Rul folien ud, mens din makker væder lågen med en klud med vand og sulfo og hiver beskyttelsen af. Skær den overskydende folie langs kanterne af med en skarp kniv på skrå.

Pift køkkenet op med snedkerlåger

Arkitekttegnede låger, fingersamlede træskuffer og særligt udvalgte materialer. En række køkken- og arkitektfirmaer har specialiseret sig i at fremstille fronter til Ikeas køkkenelementer.

Du kan således få et unikt snedkerkøkken uden at betale en formue. Forvent priser på mindst 15.000 kroner for fronter, sidebeklædninger og vejledning.

Der findes mange spændende udbud på nettet, og når du har besluttet dig, er din forberedelse minimal:

• Mål køkkenet, og planlæg indretningen.
• Tegn en skitse af køkkenet med mål.
• Markér, om fronterne skal være højre- eller venstrehængt.

Helt nye låger

Man kan købe nye fronter hos flere køkkenleverandører, blandt andet HTH og Ikea. Fronterne passer i størrelsen, medmindre systemet er fra en fjern tid.

Det er en god idé at måle skabenes og skuffernes højde. Der er ingen standardhøjder, men den mest almindelige højde er 70,4 cm for låger i underskabe.

Hvis man fx ønsker tre skuffer i stedet for fire eller omvendt, skal man blot sikre sig, at fronternes samlede højde ikke overstiger underskabets højde.

Udskift de gamle greb

Det virker umiddelbart som en lille, næsten ubetydelig ændring, men nye greb til låger og skuffer har stor effekt på køkkenets stil.

Det koster ikke meget og kan klares på en eftermiddag. Du gør det nemt for dig selv ved at vælge nye greb, der passer til de huller, hvor de gamle greb sad. Hvis ikke, skal du bore nye huller, dække de gamle til og male fronterne, før resultatet bliver flot.

Mærk op på en lille plade af krydsfiner eller lignende, nøjagtigt hvor hullerne i grebene er placeret. Sæt en liste på pladen, så du har en skabelon, der gør det nemt at markere, hvor der skal bores.

Skru grebet fast, når du har boret for til hullerne. Der følger som regel skruer med til nye greb. Skabelonen, du før byggede, kan bruges til både låger og skuffer.

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): Nye køkkenfronter: 9 nemme løsninger
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage