Problem
Jeg skal sætte overskabe op i mit køkken, men jeg er alene om opgaven. Hvordan styrer jeg ene mand skabene, mens jeg skruer dem fast?
Løsning
Den nemmeste måde er at bygge et simpelt stillads – en plade med fire ben (lægter) under, der passer til højden mellem køkkenbordet og undersiden af overskabene. Lav evt. “stilladset”, inden du piller de gamle skabe ned, så kan du i ro og mag løsne skruerne, fjerne skabene og sætte de nye op.