Intro
Vejledning
Når mdf-pladerne er skåret op i de dele, du skal bruge, kan du gå i gang med samlearbejdet. Men først bør du supplere dine markeringer med tydelige mærker, så du kan se, hvilken vej de enkelte plader skal vende. Hvad er op, ned, højre, venstre, ind og ud på hver enkelt plade?
Markeringerne hjælper dig undervejs. Her er det fx en plade til skab nummer 3, med pile, der viser opad og ind imod bagklædningen.
Når top og bund skal samles, er den mest elegante løsning fiskesamlinger, frem for blot at stifte dem sammen. Samlingerne kræver en lamelfræser, som fræser en slids i de plader, der skal samles. I slidsen limer du så en lille “fisk”, en træbrik, som udvider sig ved kontakt med limen. Samlingen af to plader bliver usynlig, men meget stærk.
Det kræver som nævnt en lamel-fræser, og det er en investering på 1500-2000 kroner, eller at man lejer en god model. De billigste lamelfræsere er alt for ustabile, viser vores erfaringer. Og blot én millimeters unøjagtighed giver et rigtig kedeligt resultat. Til sidst stiftes pladerne sammen, evt. med en stiftpistol.
Lamelfræseren fræser præcise spor til fiskene. Præcisionen er altafgørende. Så lej en ordentlig maskine. De billige er for upræcise.
Fiskene limes og slås forsigtigt i. Limen får dem også til at udvide sig. Det giver en meget stærk samling.
Tips: Er de svære at få i, kan de være fugtige. Tør dem på radiatoren, eller slib dem med lidt slibepapir.
Nu skubbes fiskene ind i slidserne på den anden plade. Kom lim på hele det stykke, der skal limes, også imellem fiskene.
Skyd eller bank dykkere i. “Med lim og dykker går det ikke i stykker”, som et snedker-ordsprog siger.
Bagklædningen består af 3 mm masonit, der er hvid på den ene side. Det er bagklædningen, der sørger for at holde kabinettet samlet. Det r derfor en god idé at montere den med det samme, så du ikke risikerer at vride kabinettet i stykker, når du flytter skabet.
Masonitpladen skal ligge i en fræset fals. Den laver du med en overfræser og et notfræsejern med kuglestyr.
Det er en fordel, hvis masonitpladen har minimum ét af de oprindelige, fabriksskårne hjørner tilbage, når den monteres. Det hjørne kan sikre, at skabet bliver helt vinkelret.
Overfræseren med et falsfræsejern fræser en fals til bagklædningen. Falsen bliver 6-8 mm bred og blot 4-6 mm dyb.
Bagklædningen lægges på plads. Den skal passe helt præcist ned i falsen, uden at du skal presse den på plads med magt.
Alle hjørner skal være vinkelrette. Det er klogt at krydsmåle skabet, så du er sikker på, at det er fuldkommen vinkelret. Stift så bagklædningen fast.
Alle køkkenlåger skal have en ny farve. De gamle låger skal slibes ned, inden de kan få ny maling, og så skal der bygges låger til de nye overskabe.
De nye låger skal, i skabe med én låge, være 4 mm mindre end kabinettets udvendige mål. Er skabet så bredt, at det kræver to låger, skal hver af lågerne være 4 mm mindre end kabinettets udvendige mål. Lågerne får du også byggemarkedet til at skære ud.
Her er valgt 19 mm mdf - det svarer til de gamle lågers tykkelse.
De gamle låger spartles, hvis der er huller, og slibes og males så med samme maling som de nye låger.
Huller og hak fyldes med kemisk træ. Det er holdbart, det kan slibes, og når lågerne er malet, kan det ikke ses, at du har spartlet huller ud.
Excentersliberen er effektiv, når de gamle låger skal slibes. Malingen skal ikke fjernes, men den løse maling skal væk, så den nye kan hænge fast.
Grebet er integreret i lågerne på de eksisterende skabe. Det kan du ikke genskabe. Ved at fræse et T-profil i aluminium (12 x 25 x 3 mm) inde i lågen kan du lave en lidt anden type integreret greb i de nye lågers øverste kant.
Lågerne skal forsynes med hængsler. Den smarteste model er klaphængsler af den viste type. Når de er indstillet, kan de afmonteres og sættes på igen, uden at indstillingerne ændres. Her er omhyggelighed en dyd, og præcision alt-afgørende. Bare en smule unøjagtighed giver låger, der hænger skævt, eller som ikke kan lukkes ordentligt.
Hullerne til hængslerne bores med søjleboremaskine eller med en almindelig boremaskine med et forstnerbor i den relevante størrelse.
Hullet skal sidde 7-11 cm fra henholdsvis top og bund, afhængigt af lågens størrelse. Bor forsigtigt, så du ikke borer igennem lågen.
Den gamle sokkel er ikke gennemgående. Den bliver “skåret over” af opvaskemaskinen. Men en snydesokkel kan gøre det mere elegant at se på.
Snydesoklen er blot et stykke malet mdf-plade, der sættes fast under skabene uden på den eksisterende sokkel. Da opvaskemaskinens forkant ofte flugter med den egentlige sokkel, vil snydesoklen ligge uden på maskinens forkant og skjule den.
Højden af soklen måler du fra gulv til underkanten af underskabene.
Det er naturligvis vigtigt, at soklen er vandret, og at snydesoklerne støder vinkelret sammen.
Soklen tilpasses langs gulvet. En blyantstump på en klods eller et såkaldt andenæb føres langs soklens underkant, der så kan skæres til.
Materialer
- 16 mm mdf-plade (kabinet)
- 19 mm mdf-plade (låger)
- Hvid masonit (bagklædning)
Desuden:
- Vinkler
- Smækhængsler
- Lim
- Stifter
- Diverse skruer
- Maling og kemisk træ
Specialværktøj
- Lamelfræser (fladdyvelmaskine)
- Forstnerbor
- Overfræser m. falsfræsejern
- Evt. stiftpistol
- Evt. søjleboremaskine
Tidsforbrug
Et skab: cirka 12-16 timer 3 skabe: cirka 24 timer
Pris
Cirka 5600 kroner
Sværhedsgrad
Lidt øvelse i at samle træplader er en fordel, men med lidt omhu kan du sagtens bygge skabe. Præcision er det vigtigste.
Tegning
Kabinettets opbygning
Skabenes kabinetter er bygget i 16 mm mdf-plade og samlet med fisk (fladdyvler). Fiskene slidses ind i enderne på top- og bundstykket, som placeres imellem sidestykkerne.
Skal der monteres underbygningsspots under skabene, bores der huller til dem, og indvendigt i skabet laves en falsk bund, der lægges løst på lister, så der er plads til transformere og ledninger og adgang til dem. Underskabene bygges efter samme princip som overskabene. I toppen bores der huller for at ventilere træbordpladen, der skal lægges oven på skabene.

Tips & Tricks
Vend forsænkerboret
Har du en forsænker, der kan spændes på et bor, kan du tage den af, vende den om og spænde den på igen. Så fungerer den som dybdestop. Se trin 2 under afsnittet “Marker pladerne”.
Lågerne skal være tykke
Kabinettet kan fx laves i 16 mm mdf, mens lågerne minimum skal være 19 mm, hvis du vil montere dem med klaphængsler, der skal nedfældes i lågen.
Pas på prisen
Mange steder handles metal som det viste aluminiumsprofil i 6-meterslængder. Skal du bruge 17 cm, betaler du for 6 meter - så sørg for at få hele længden med dig, hvis du nu har betalt for den.
Køb billige fræsejern
Fræsejern kan med fordel købes i sæt, hvor du får en hel stribe forskellige fræsejern for ganske få hundrede kroner. Hvis du ikke er snedker, som bruger jernene dagligt, kan de fint holde, og du har fræsejern til langt de fleste opgaver, du måtte støde på. Hvis de falsfræsejern, du har, ikke kan lave en tilstrækkelig dyb fals, kan du i stedet bruge et notfræsejern, som du styrer med et land.
Forstnerbor eller kunstbor, som de også kaldes, har en meget lille styrespids og kan bore “et hul med bund i”, hvor en hulsav borer helt igennem materialet. Boret er derfor fx velegnet til isætning af hængsler.
Luk ikke maskinen inde
Laver du en snydesokkel, skal du sørge for, at den kun er sat fast med fx et par skruer, så den hurtigt kan fjernes, hvis du får brug for at trække opvaskemaskinen ud i forbindelse med reparation eller eftersyn af maskinen.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



