Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Patentbånd
Patentbånd er et smalt stålbånd, oftest med buede kanter. Det findes i flere udgaver alt efter under hvilke forhold, det skal bruges.
Patentbånd er utroligt praktisk, hvis du fx skal hænge et ventilationsrør op i loftet, sikre at et eller flere kabler bliver, hvor de skal være. Og de kan også bruges til at lave din egen “kæmpe-passer” for at slå en bue, fx på en plade, der skal skæres ud.
Det er en virkelig fleksibel hjælper at have i værktøjskassen, og der er meget godt at sige.
Men det er vigtigt IKKE at forveksle patentbånd med det kraftigere vindtrækbånd. For patentbånd kan ikke bruges til afstivning eller fastgørelse i et byggeri.
Priseksempel
- 7-55 kroner pr. meter (afhængig af type)
Der er meget store prisforskelle fra de billigste (og mindre robuste) varianter til de mest holdbare varianter, der kan holde til udendørs brug. Herunder er et par eksempler.
- El-galvaniseret (0,7 x 17 mm): fra ca. 6,50 kroner pr. meter
- Varmgalvaniseret (0,9 x 16 mm): fra ca. 30 kroner pr. meter
- Rustfri og syrefast A4 (0,8 x 17 mm): fra cirka 55 kroner pr. meter
Hvor bruges: Patentbånd
Patentbånd kan bruges til ophæng af rør og kabler, mindre samlinger plus en lang række hobbybetonede opgaver.
Patentbånd er en god hjælper, når ventilationsrøret eller kabelkanalen skal hænges op i loftet. De mange huller giver god fleksibilitet, og det tynde stål er rigeligt stærkt til den type opgaver.
Du kan også nemt lave din egen passer, hvis du skal slå en buet streg, fx til en port, et rundt havebord eller en runding på din terrasse.
Og endelig kan patentbåndet bruges til fiksering, afstivning af en skæv havelåge, små samlinger og alt hvad du ellers kan finde på.
Den el-forzinkede standardudgave er til indendørs brug. Den varmgalvaniserede udgave kan bruges i fugtige omgivelser og udendørs. A4-udgaven kan bruges udendørs og er den mest holdbare.
Fordele
- Forholdsvis billigt i elforzinket udgave
- Meget fleksibelt
Ulemper
- Kan ikke bruges til bærende konstruktioner eller afstivning.
- Den billigste udgave har begrænset holdbarhed udendørs.
Styrke
Patentbånd må ikke forveksles med det langt stærkere vindtrækbånd eller hulbånd.
Patentbånd er tyndere og ikke testet og godkendt til egentlige byggeopgaver. Men til fastholdelse af fx ventilationsrør er patentbånd rigeligt stærkt.
Dimensioner
- Tykkelse: 0,7 og 0,8 mm
- Bredde: 12 og 17 mm
- Længde: 3, 10 og 25 m
Dimensionerne kan variere. Ovenstående er de mest typiske.
Princip
Montering
Patentbånd kan ikke bruges til at stabilisere egentlige bygningskonstruktioner, men ved fx en havelåge, der er konstrueret uheldigt, kan det bruges til at rette op.
Skal du lægge belægningssten i en bue, er patentbåndet et godt og sikkert redskab til at få markeret buen. Buen styres ved hjælp af patentbånd, der er fastgjort i et center.
Samme metode kan bruges, hvis du fx skal tegne en cirkel eller en bue op på en plade eller en betonflise, der skal skæres til. Hullerne i båndet gør det nemt at justere længden præcist og kan tillige bruges som “styr” for blyantens spids.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med patentbånd.