Luk gamle skruehuller efter dørhængsel

Når du skal flytte eller udskifte et hængsel, er de gamle skruehuller næsten altid i vejen. De skal lukkes af, så hængslet får noget solidt at "bide i".

Det skal du bruge

Værktøj

  • Bore-/skruemaskine
  • Hammer
  • Stemmejern
  • Hobbykniv

Materialer

  • Træpropper/rundstok
  • Trælim

Trin for trin

Metoden her kan du bruge, hvis du skal flytte eller skifte et hængsel på en dør. Her vil de gamle skruehuller ofte være i vejen for, at du kan få hængslet til at sidde urokkeligt fast.

Løsningen her går ud på at bore de gamle skruehuller op og proppe dem ud med en dyvel, en rundstok eller en træprop. Så kan du uden problemer sætte hængslet præcist og med et lige så solidt greb, som hvis der aldrig før havde været et hængsel på stedet.

Reparere skruehul i træ 1

De gamle skruehuller bores op med et træbor. Her bruger vi et 12 mm bor, der hører til et propborsæt. Du kan sagtens bruge et almindeligt træbor, det skal bare passe til de propper, du vil lime i hullet.

Reparere skruehul i træ 2

Propperne trykkes ned i hullerne, efter at du har vendt dem i snedkerlim. Der skal ende med at være lim på hele kontaktfladen.

Reparere skruehul i træ 3

Propperne bankes helt i bund med en hammer. Vil de ikke helt ned, er der måske for meget lim i hullet - så må du bare trække proppen op med en tang og prøve igen.

Reparere skruehul i træ 4

Den overskydende del af proppen stemmes af i små portioner, når limen føles sej og gummiagtig. 20-30 minutter er normalt nok at vente. Bruger du dyvler, skærer du toppen af med en fintandet sav.

Ødelagt skruehul 5

Forsænkningen til hængslet tilpasses. Her skal vi bare rykke det gamle hængsel et par millimeter til siden. Kanten af forsænkningen skærer vi med kniv med støtte på en metalvinkel.

Ødelagt skruehul 6

Det overskydende træ i forsænkningen fjernes forsigtigt med stemmejernet. Her er det for voldsomt at slå på jernet, så vi presser det frem - vi stikker, som det hedder blandt håndværkerne.

Ødelagt skruehul 7

Bor for til de ny skruer. Hængslet lægges på sin ny plads, og midt i hullerne bores for til de ny skruer. Boret skal være så tyndt som skruens kerne, så gevindet har træ at skære sig ned i og gribe fat i.

Reparere skruehul 8

Til sidst skrues hængslet på plads. Her bruger vi de gamle ligekærvskruer, der passer til den gamle dør og hængslerne. Tilbage står at spartle og male, men nu hænger døren perfekt på sin ny karm.

Korjaa ruuvinreiät 9

Døren er tilbage i sit gamle dørhul på sine originale hængsler - men de er flyttet, så døren sidder perfekt i den nye dørkarm.