Vælg det rigtige specialbyggebeslag

Til opgaver, hvor kraftigt tømmer eller rundtømmer skal samles eller forlænges, skal der specialbeslag til for at opnå et solidt resultat. Her kan du se et lille udvalg af de beslag, du typisk får brug for, hvis du kaster dig ud i byggeri af småbygninger, overdækninger, pergolaer m.m.

Varianter af specialbeslag til kraftigt tømmer

GERBERBESLAG

Formål: Stødsamlinger af tømmer, fx tagåse og bjælker. Bruges altid parvis.

Dimensioner: Fra 27 x 90 x 129 mm til 34 x 90 x 220 mm

Pris: Fra ca. 35 kr. (sæt med 2 stk.)

UNIVERSALBESLAG

Formål: Krydssamlinger, fx i pergola eller til at forbinde tagspær med tagrem. Fås som højre- og venstrebeslag og med rette og rundede hjørner.

Dimensioner: Mange forskellige fra små på 35 x 96 mm til store på 49 x 190 mm

Pris: Fra ca. 10 kr. pr. stk.

TAGÅSE-ANKER

Formål: Krydssamlinger i større tømmerkonstruktioner, fx forankring af tagåse på bjælker. Fås i højre og ven -stre-variant. Bruges parvis (1 eller 2 par).

Dimensioner: Længder fra 170 til 370 mm

Pris: Fra ca. 10 kr. pr. stk.

TOPLÆGTEBESLAG

Formål: Montering af allerøverste taglægte. Benene kan bøjes ud, til de passer med tagets vinkel.

Dimensioner: 40 x 253 mm og 50 x 248 mm

Pris: 35-45 kr. pr. stk.

GAFFELANKER

Formål: Fastgørelse af tagspær mod underliggende trækonstruktioner (remme og stolper).

Dimensioner: Fås til 45-50 mm bredt tømmer

Pris: Fra ca. 15 kr. pr. stk.

RUNDTØMMERVINKEL

Formål: Samling af rundt tømmer, fx til hegn eller pergola.

Dimensioner: 80 x 80 mm (passer til rundtømmer imellem 80 og 160 mm)

Pris: 45-70 kr. pr. stk.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Beslag