Forskellige vinkelbeslag
DEN ALMINDELIGE VINKEL kan løse et hav af opgaver, men den har den ulempe, at den relativt nemt kan vrides ud af form. Den er derfor primært til lettere konstruktioner.
VINKLEN MED RIBBE er næsten umulig at vride ud af sine 90 grader. Den er derfor betydeligt stærkere end et almindeligt vinkelbeslag.
VINKLEN MED KANTFORSTÆRKNING er et stærkt alternativ til vinklen med ribbe. Forstærkningen gør det muligt at bruge en spinklere tykkelse jern. Det giver en lavere vægt og mindre miljøbelastning.
RUNDTØMMERVINKLEN bruges til rundstokke og lignende, hvor vinklen skal følge træets runding. Den findes i to størrelser – en til tømmer med en diameter på 60-120 mm og en til 80-140 mm.
BETONANKERET anvendes fx, når bundremmen skal fastgøres til et støbt fundament. Hullet i den korte side, som skal vende
mod fundamentet, er ofte aflangt for nemmere justering.
BETONANKRE som dette, hvor det ene ben er meget langt, gør det muligt både at fastgøre bundremmen og de lodrette stolper til fundamentet.
MØBELVINKLEN er lille og egner sig bedst til lettere opgaver, hvor belastningen er begrænset – fx til soklen under køkkenskabene eller til en hylde i reolen.
Sådan monterer du beslaget bedst
Hold igen med skruerne
Start med de yderste huller
Træet bestemmer størrelsen
Træ helt tæt mod træ
Vælg de rigtige skruer
To vinkler er mange gange stærkere
Skruerne midt i hullet
Ribberne holder på formen
Selvom vinkelbeslag i sig selv er stærke og nærmest umulige at trække over, så er de relativt nemme at bukke eller rette ud – medmindre de er udstyret med en ribbe. Samler du to stykker tømmer med en ribbeforstærket vinkel og prøver at rette vinklen ud ved hjælp af tømmeret, så tør vi godt love, at skruerne slipper deres greb i træet, længe inden vinklen ændrer form. Merprisen for et vinkel- beslag med ribbe er meget begrænset.