Hvordan stamper jeg beton?

Bolten i slagboremaskinen får hele forskallingen til at vibrere, og så sætter betonen sig.

Problem:

Jeg skal støbe en betonplade som en slags væg i badeværelset. Men formen bliver så høj, at loftet er i vejen for, at jeg kan stampe betonen sammen med en lægte eller lignende. Kan det løses på en anden måde?

Løsning:

I stedet for at stampe betonen sammen må du vibrere den fri for luftlommer.

Du skal bruge en slagboremaskine med en bræddebolt sat i patronen. Fyld formen op lidt ad gangen, og vibrer betonen ved at trykke bolthovedet mod forskallingen og køre med slag på maskinen.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Test af slagboremaskiner

Rystelserne forplanter sig ind i den flydende beton og får den til at pakke sammen, så den både bliver stærkere og uden luftlommer. Fyld mere beton på, og vibrer igen, indtil formen er fyldt.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Beton