Kridt og sand, vand og varme
Al den cement, der produceres i Danmark, kommer fra Rørdal øst for Aalborg. Der ligger Aalborg Portland placeret mellem Limfjorden, hvor der graves sand til produktionen, og en enorm kridtgrav. Fabrikken i Aalborg producerer årligt 2,45 mio. tons cement.
Opskriften varierer lidt, afhængigt af om der laves hvid eller grå cement, men variationerne i materialer giver primært kosmetiske forskelle. Kridt fra fabrikkens brud flyttes på transportbånd til fabriksgrunden, hvor det blandes op med sand fra Limfjorden. Massen blandes med vand og pumpes ind i cyklontårne, hvor den tørres ud ved 800 grader, før den skal i cementovnen. Cyklontårnene starter den kalcinering, der aktiverer cementen. Nu spaltes der CO₂ fra råmaterialerne, og der udvikles røggasser, som sprøjtes med syre, så der dannes gips, der bruges senere i produktionen.
I cyklontårnet udskilles en stor del af den CO₂, der er lagret i råmaterialet. Gasserne bliver brugt til at producere gips, som bruges i cementproduktionen.
Massen er halvtør, når den lidt efter lidt dumpes i en roterende ovn, hvor den langsomt bevæger sig fra den ene ende til den anden i 1.500 graders varme. Ovnen drejer om sig selv imens, og cementmassen bliver langsomt til små perler, som kaldes klinker. Når klinkerne er kølet ned, bliver de pulveriseret i en tromle og blandet op med gips m.m., før cementen pakkes til salg i byggemarkeder og til storkunder.
Klinkerne er grundingrediensen i alle Aalborg Portlands produkter. Al Portland-cement består af ca. 95 procent klinker og noget gips til at regulere, hvor hurtigt cementen hærder. Formlen er næsten den samme for både fabrikkens basiscement og den hvide cement, som Aalborg Portland er verdens førende producent af.
Farven er selvfølgelig anderledes, fordi det råmateriale, der er brugt fra starten, er hvidere, men egenskaberne er de samme som ved grå cement – i hvert fald mht. de opgaver, der er relevante i gør det selv-sammenhæng. Men udviklingen peger i retning af nye typer cement, lavet på andre vilkår.