Fakta om vindgips

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med vindgips.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer byggeplader og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med vindgips.

Beskrivelse: Vindgips

Vindgips-plader består af glasfiberarmerede og fugtimprægnerede gipsbaserede plader.

Vindgips bruges i opbygningen af ydervægge i byggeri med en facade af træ, metal eller fibercement.

Pladen sættes uden på isoleringen, hvorefter et lag lister (klemlister) sørger for at holde afstand til den endelige facadebeklædning.

Det er afgørende vigtigt, at du følger producentens anvisninger. Der er nemlig eksempler på vindgipsplader, der har optaget så meget fugt, at der er opstået skimmelvækst.

Priseksempel

Cirka 75 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges: Vindgips

Vindgips-plader bruges i lette ydervægge, men kan også bruges som undertag.

Vindgips bruges primært i lette ydervægge, hvor de forhindrer vinden i at blæse igennem isoleringen. Vindgips bruges også som undertag.

Det er vigtigt, at du følger producentens monteringsanvisninger nøje.

Fordele

  • Sikrer let montering af afstandslister til facadebeklædning
  • Fås i de fleste større byggemarkeder, også online

Ulemper

  • Risiko for skimmelvækst ved forkert opsætning
  • Dyrere end vindpap

Styrke

Middel

Som vindspærre er vindgips stærkere end vindpap, men knapt så stærkt som fx fibercementplader.

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ingen

Dimensioner

  • Tykkelse: 9 og 9.5 mm
  • Bredde: 90 og 120 cm
  • Længde: 250, 270 og 300 cm

Dimensionerne kan variere lidt fra produkt til produkt.

Sammenlign med andre typer byggeplader

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med vindgips

Princip: Vindgips skal danne et lufttæt lag uden på facadens isolering. Sikrer du ikke lufttæthed, risikerer du skimmelvækst, samtidigt med at den vindstoppende effekt mindskes.

I nogle systemer betyder det, at alle samlinger skal tapes grundigt, både langs alle kanter og langs alle pladeamlinger (her vist med røde streger). Følg anvisningerne fra producenten nøje.

Her arbejdes der med plader af fibercement, men princippet er det samme med vindgips.

Skruerne skal typisk sidde med 15 cm afstand langs kanter og 30 cm midt på pladen – tjek altid producentens anvisninger på emballagen eller deres hjemmeside.

Husk specialtape i alle samlinger, så konstruktionen bliver lufttæt. Tapen køber du sammen med pladerne. Den bør være fra samme producent eller som minimum anbefalet af gipspladeproducenten.

Inden den endelige beklædning kan sættes på huset, sættes der såkaldte klemlister (afstandslister) på, så der skabes et ventileret rum mellem vindspærren og facadepladen. Denne del af konstruktionen er meget vigtig for at undgå fugt og skimmelvækst.

Facadepladerne skrues på. Her er det malede krydsfinerplader, der senere skal beklædes med lister, men det kunne i princippet lige så godt have været facadeplader af fibercement eller metal. Monteringsprincippet er det samme.

FAQ