Byggeplader

Der findes et væld af plader til gør det selv-byggeri. Mange af dem er en genvej til målet, fordi én plade hurtigt dækker et stort areal. Kender du alle pladerne, er du godt rustet til mange opgaver.

Spar tid med byggeplader

Byggeplader kan have mange fordele. En af dem er, at en stor plade hurtigt kan dække et større areal end brædder eller små plader, der skal samles til en flade.

Du sparer også ganske meget tid ved at lægge gulvvarme med en gulvvarmeplade, frem for selv at skulle fræse spor til slangerne i en gulvspånplade.

I nogle sammenhænge er det også en fordel at bygge med store plader, fordi det giver færre samlinger. Det gælder fx vindspærrende og isolerende plader.

Byggeplader kan bruges til et væld af forskellige opgaver, og materialerne spreder sig da også fra gipsplader over metalplader til træplader af forskellige træsorter.

I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.

Sammenlign (11 materialer)

Krydsfiner

Beskrivelse

Krydsfiner-plader består af tynde skiver træ, der limes sammen på kryds og tværs til en stærk bygge- eller møbelplade.

Priseksempel

  • 50-250 kroner pr. kvadratmeter (afhængigt af type, tykkelse og træsort)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Krydsfinerplader bruges både i byggeriet som undertag, undergulv, skillevægge og lignende og til at bygge møbler mv. af.

Fordele

  • Stærkere end spånplader
  • Lettere end mdf-plader
  • Vandfast krydsfiner tåler fugtige omgivelser
  • Fås i mange tykkelser og varianter

Ulemper

  • Forholdsvis dyre
  • Vandfast krydsfiner er reelt ikke vandtæt, blot fugt-tolerant

Styrke

Høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Krydsfiner-plader, der ikke er gemt bag tagpap, et gulv eller andet bør males eller lakeres.

Dimensioner

  • Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
  • Bredde: 120 og 122 cm
  • Længde: 244 og 250 cm

Spånplade

Beskrivelse

Spånplader består af træflis, høvlspåner og lim, der under stort tryk presses sammen til faste byggeplader.

Priseksempel

  • Cirka 50 - 200 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af type og tykkelse)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Spånplader bruges både til at bygge møbler (reoler, skabe o.l.) og til konstruktion af fx sokler og undergulve.

Fordele

  • Billige i forhold til alternativer
  • Fås i mange tykkelser og flere varianter

Ulemper

  • Ikke fugtbestandige (undtaget særlige varianter)
  • Almindelige plader er svagere end både MDF, OSB og krydsfiner

Styrke

Middel til høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Spånplader, der ikke er dækket ind eller lamineret, bør males eller lakeres.

Dimensioner

  • Tykkelse: 10, 12, 15, 16, 19 og 22 mm
  • Bredde: 120 og 122 cm
  • Længde: 120 og 250 cm

OSB

Beskrivelse

OSB-plader (Oriented Strand Board) er lavet af spåner (restprodukt fra savværker), der tilføres lim og voks og udsættes for stort pres.

Priseksempel

  • 80-180 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

OSB-plader bruges både som undertag, undergulv, inderste lag i skillevæg og til at bygge møbler, fx reoler, slagbænke.

Fordele

  • Billigere end krydsfinér
  • Stærkere end spånplader
  • OSB3 kan bruges udendørs og i fugtige miljøer

Ulemper

  • Ikke så pæn og ensartet overflade som krydsfinér
  • Kan som undertag ikke optage og afgive fugt i samme grad som brædder

Styrke

Høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Plader, der ikke er dækket ind bag fx gipsplader, kan med fordel males eller lakeres.

Dimensioner

  • Tykkelse: 11, 12, 15 og 18 mm
  • Bredde: 61, 122 og 125 cm
  • Længde: 244 og 250 cm

MDF

Beskrivelse

MDF-plader (Medium Density Fiberboard) er lavet af træfibre og lim, der samles under hårdt pres til en stærk og formstabil plade.

Priseksempel

  • Cirka 200 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

MDF-pladen bruges indendørs til en lang række møbelbyggeri, hvor overfladen typisk skal fuldmales, fx reoler og skriveborde.

Fordele

  • Stærkere end spånplader
  • Nemme at save og fræse i
  • Fås i mange tykkelser og flere varianter

Ulemper

  • Tåler ikke fugt
  • Savstøvet er usundt at indånde (indeholder lim)

Styrke

Høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

MDF-plader bør males eller lakeres.

Dimensioner

  • Tykkelse: 3, 6, 9, 10, 12, 16, 18, 19, 22 og 25 mm
  • Bredde: 60, 120 og 122 cm
  • Længde: 80, 120 og 244 cm

Vindgips

Beskrivelse

Vindgips-plader består af glasfiberarmerede og fugtimprægnerede gipsbaserede plader.

Priseksempel

Cirka 75 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Vindgips-plader bruges i lette ydervægge, men kan også bruges som undertag.

Fordele

  • Sikrer let montering af afstandslister til facadebeklædning
  • Fås i de fleste større byggemarkeder, også online

Ulemper

  • Risiko for skimmelvækst ved forkert opsætning
  • Dyrere end vindpap

Styrke

Middel

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ingen

Dimensioner

  • Tykkelse: 9 og 9.5 mm
  • Bredde: 90 og 120 cm
  • Længde: 250, 270 og 300 cm

Fibercement

Beskrivelse

Fibercement-plader er stærke, vejrbestandige plader, der bl.a. består af cement og træfibre.

Priseksempel

100-200 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Fibercementplader bruges både som vindstopper og facadeplader.

Fordele

  • Facadeplader har en lang holdbarhed
  • Meget vejrbestandige (tåler sol, frost og vand)
  • Fås i mange tykkelser
  • Fås i flere farver

Ulemper

  • Industrielt look (ubehandlede grå plader)
  • Malede plader kræver vedligeholdelse
  • Skadede plader kan ikke repareres

Styrke

Høj

Holdbarhed

50 år (fibercementplader til facade)

Vedligeholdelse

Malede plader kræver jævnlig genopfriskning, umalede plader er vedligeholdelsesfri.

Dimensioner

  • Tykkelse: 4.5, 8, 9, 12 og 16 mm
  • Bredde: 120 cm
  • Længde: 240, 250, 270 og 300 cm

Træfiberplade

Beskrivelse

Træfiberplade (også ofte kaldet masonitplade) består af valsede træfibre og lim. Pladerne fås både i hårde og bløde udgaver.

Priseksempel

  • Cirka 50-90 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Træfiberplade bruges til en masse forskellige opgaver - fra bagbeklædning til skabe til underlag for gulve og undertage.

Fordele

  • Billig
  • Fleksibel
  • Fås i flere varianter

Ulemper

  • Ikke så stærk som krydsfiner
  • Bløde plader er uegnede som væg- og loftsbeklædning

Styrke

Lav til middel

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ikke relevant

Dimensioner

  • Tykkelse: 2.5, 3, 12 og 22 mm
  • Bredde: 61, 80 og 122 cm
  • Længde: 120 og 244 cm

Vådrumsplade

Beskrivelse

Vådrumsplader består af formpresset polystyren og er belagt med glasfiber og cement. Det danner en meget let byggeplade.

Priseksempel

150-250 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Vådrumsplader i polystyren bruges både til gulve og vægge i vådrum og til møbler (fx borde) i vådrum eller andre rum.

Fordele

  • Nemme at tilskære
  • Vådrumsgodkendte
  • Vejer meget lidt
  • Stor styrke
  • Fås i mange tykkelser

Ulemper

  • Forholdsvis dyre

Styrke

Høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ikke relevant

Dimensioner

  • Tykkelse: 4, 6, 10, 12.5, 20, 30, 40, 50, 60, 80 og 100 mm
  • Bredde: 60 cm
  • Længde: 125, 250 og 260 cm

Træbeton

Beskrivelse

Træbetonplader (troldtekt) består af træfibre og beton, der danner akustikdæmpende loftsplader.

Priseksempel

  • 85-240 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af producent/type)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Træbetonplader bruges som loftsplader, særligt i højloftede rum og rum med mange hårde overflader.

Fordele

  • Billige i forhold til andre lyddæmpende alternativer
  • Kræver kun én arbejdsgang (ingen spartling af samlinger)
  • Fås i flere tykkelser og varianter

Ulemper

  • Kan ikke beklædes
  • Mærkevareudgaver er ret dyre i forhold til alternativer

Styrke

Middel

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ingen

Dimensioner

  • Tykkelse: 25 og 35 mm
  • Bredde: 60 cm
  • Længde: 60, 120 og 240 cm

Fibergipsplade

Beskrivelse

Fibergipsplader består af en fiberforstærket gipskerne, beklædt med kraftig karton.

Priseksempel

12,5 x 900 x 1200 mm med spartelkanter: 105 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Fibergipsplader er oplagte at bruge til opbygning af skillevægge, hvor du ønsker stor styrke og lydisolerende egenskaber.

Fordele

  • Slagfaste
  • Skruefaste
  • Lydisolerende
  • Kan sættes i ét lag
  • Vådrumssikre

Ulemper

  • Lidt tungere end gipsplader
  • Dyrere end gipsplader

Styrke

Fibergipspladen er utrolig stærk. Der skal ganske meget til at skade den.

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ingen

Dimensioner

  • Tykkelse: 12,5 og 15 mm
  • Bredde: 90 cm
  • Længde: 120 og 250 cm

Gipsplader

Beskrivelse

Gipsplader består en kerne af sammenpresset gips, omviklet af et tyndt lag pap. Findes også i fiberforstærkede udgaver.

Priseksempel

30-100 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af type)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Gipsplader bruges (alt afhængigt af variant) til beklædning af vægge, lofter og gulve.

Fordele

  • Fås i mange udgaver til mange formål
  • Nemme at arbejde med
  • Standardvare i alle byggemarkeder

Ulemper

  • Nogle gipsplader har begrænset styrke
  • Spartling af samlinger kræver lidt håndelag

Styrke

Middel til høj

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Ikke relevant

Dimensioner

  • Tykkelse: 12-13 mm
  • Bredde: 90 og 120 cm
  • Længde: 120, 240, 270 og 300 cm

Gør Det Selvs udvalgte

Håndværkerens valg

OSB

– et billigt, men solidt alternativ til krydsfinér

Hurtigst

Vådrumsplade

– en superlet og stærk byggeplade, der er nem at skære i

Vores favorit

Gipsplade

– nem at arbejde med og kan bruges til både loft, væg og gulv

Spar penge med plader

Byggeplader er ofte også en genvej rent økonomisk, fordi det er billigere at producere store plader end små, En sporplade af krydsfinér er billigere end de fleste typer beklædningsbrædder, og en væg bygget i porebetonplader er billigere end en væg af mursten.

Med store byggeplader sparer du typisk også på antallet af beslag, skruer osv.