Spørgsmål:
Jeg har nogle flotte planker, som jeg drømmer om at lime sammen til et spisebord. Skal jeg bruge en speciel lim?
Svar:
Til et projekt som dette skal du bruge en almindelig PVAc-snedkerlim. Der er forskel på, hvor fugtbestandige trælime er, og de inddeles i 4 kategorier.
Til dit projekt skal du vælge en D4-lim, da et bord ikke udsættes for særlig meget fugt. En flaske med 750 ml D4-snedkerlim koster fra cirka 50 kroner og opefter.
Skal du arbejde med lim udendørs, er det en anden type, du skal have fat i. Så skal du bruge en polyuretanlim, bare kaldet PUlim. Sådan en lim kan også bruges til at lime metal.
Køb mere end én lim
Det er en god idé at have lidt forskellige lime i værkstedet, fx:
- en god lim til indendørs brug
- en til at lime udenfor
- og også en god kontaktlim.
Du ved aldrig, hvornår du får brug for at lime!