Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Universallim
Universallim er (typisk) en vandopløselig lim baseret på fx PVA (polyvinylacetat), der klæber, når vandet fordamper.
Universallim, som fx den gule fra Danalim eller Karlsons Klister, er den lim, du med fordel kan have liggende til reparation af den knækkede hank på kaffekoppen, pap, der skal limes fast på fastelavnskostumet og den lidt besværlige reparation, der kræver efterjustering, imens du sætter delene sammen.
Universallim er generelt lidt svagere end kontaktlim, og den er ikke egnet til limning af hård plast. Til gengæld er den mere fleksibel at arbejde med.
Priseksempel
40 ml tube: 30-60 kroner
Opdateret januar 2025
Priser og tubestørrelser kan variere afhængigt af producent.
Hvor bruges: Universallim
Universallim bruges til limning af bl.a. papir, plast, træ og pap.
Universallim bruges typisk til reparationer eller til sammenlimning af forskellige materialer.
Universallim er oplagt til reparationer, hvor du har behov for at kunne justere delene på plads. Modsat kontaktlim er universallim flydende og fleksibel i hele limprocessen, indtil den er tør.
Limen er som hovedregel ikke tilsat giftige opløsningsmidler.
Fordele
- Stærk limning
- Limer på mange forskellige materialer
- Indeholder ikke giftige opløsningsmidler
- Fleksibel under limningen
Ulemper
- Svagere end kontaktlim
- Ikke egnet til limning af hård plast
- Kræver længere tørretid end kontaktlim
Styrke
Middel til høj
En universallim er generelt ganske stærk, men pga. dens kemiske sammensætning er den dog svagere end både kontaktlim og to-komponent epoxylim.
Holdbarhed
Holdbarheden af en limfuge (sammenlimning) afhænger bl.a. af, hvor stort slid den udsættes for.
En limning af to stykker blødt stof, der ofte bøjes og strækkes, vil fx være mere udsat og mindre langtidsholdbar end en limning af et metalbeslag på en træplade, der hænger stille på en væg. I sidstnævnte eksempel er der i princippet ingen “udløbsdato” på limningen.
Dimensioner
- Fås typisk i tuber a 40-50 ml.
Mængderne kan variere fra producent til producent.
Se alternativer til universallim
Princip
Universal-limen kommes på den ene eller begge flader, der skal limes sammen. Fladerne skal være rene og fedtfri, og plast og metal kan du med fordel slibe let inden. Sørg for at fordele limen i striber over hele fladen eller glat den ud til et jævnt lag.
Når de to dele presses sammen, kan du stadig justere tingene på plads – regn med 5-10 minutter, inden limen sætter sig så meget, at bordet fanger. Lad delene hvile (se tørretid på emballagen).
En endnu stærkere limning kan du få ved at smøre et tyndt lag lim på begge flader, lade limen tørre og herefter lave den egentlige sammenlimning med frisk lim. Det forhindrer bl.a. limen i at blive suget ind i et underlag af fx. træ.
Montering
Universalim kommes på den ene eller begge flader, der skal samles.
Limen er typisk ret flydende, så det er smart at have et underlag, som kan tåle dryp fra limen.
De to dele holdes sammen. Optimalt set skal de holdes sammen i 15-20 minutter, indtil limen sætter sig så meget, at delene ikke længere kan glide fra hinanden.





