Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Loftpaneler
Loftpaneler (loftplader) er mindre plader til beklædning af lofter, hvor man gerne vil undgå efterbehandling. Pladerne kan bestå af fx mineraluld, gips eller træ.
Med loftpaneler (loftplader) kan du sætte en loftbeklædning op, enten limet direkte på et loft eller nedhængt i et system, og herefter erklære arbejdet for afsluttet. Panelerne skal hverken spartles, beklædes eller males.
Du kan købe mange forskellige loftpaneler. Nogle er hvide kvadrater eller rektangler, nogle minder i format mere om brædder, nogle er helt glatte og hvide (eller en anden farve), mens andre igen har træstruktur.
Priseksempel
- 120 - 300 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af producent/type)
Opdateret januar 2025
Priserne kan variere alt efter struktur og farve. Herunder er priseksempler for den simpleste og billigste variant. Priserne er kun for selve panelerne, ikke evt. Ophæng.
- Loftpaneler af mineraluld (hvid): Ca. 300 kroner pr. kvadratmeter
- Loftpaneler af gips (hvid): Ca. 200 kroner pr. kvadratmeter
- Loftpaneler af træfiber (hvid, glat): Ca. 200 kroner pr. kvadratmeter
- Loftpaneler af MDF (hvid, glat): Ca. 120 kroner pr. kvadratmeter
Hvor bruges: Loftpaneler
Loftpaneler bruges til beklædning af lofter, hvor du gerne vil undgå efterbehandling. Nogle typer har lyddæmpende egenskaber.
Med loftpaneler slipper du for at skulle spartle og male dit nyopsatte loft. Pladerne er allerede beklædt og malet som de skal være.
Loftpaneler kan som udgangspunkt bruges i alle rum. Du skal dog sikre dig en ekstra gang, hvis du vil bruge dem i vådrum. Her kan der være særlige regler.
Nogle loftpaneler, bl.a. af mineraluld og gips, kan have særlige lyddæmpende egenskaber, der skaber en god akustik i et rum. Derfor ses disse typer plader også ofte i kontorlandskaber og industri.
Fordele
- Ingen efterbehandling
- Nogle typer har lyddæmpende egenskaber
- Plader i den nedhængte variant giver god mulighed for at skjule kabler mv.
Ulemper
- Som regel dyrere end fx gipsplader, der spartles og males.
- Fremstår ikke som én glat flade.
Styrke
Middel til høj styrke (afhænger af materialet)
MDF-paneler er stærkere end paneler af mineraluld. Men når loftet er monteret, har det i langt de fleste tilfælde mindre betydning, da lofter sjældent udsættes for stød og slag.
Holdbarhed
Ikke relevant
MDF, gips og sammenpresset træfiber er holdbart nok til, at du kan bore i dem, sætte en plug i op hænge fx en almindelig loftlampe op.
Plader af mineraluld er ikke beregnet til at bære vægt. De sidder typisk i et skinnesystem, hvor de er lagt op uden brug af skruer og lignende. Her er du nødt til at fæstne lamper og lignende i skinnesystemet, ikke i pladerne.
Vedligeholdelse
Ingen
Loftpaneler er generelt designet til at kunne holde deres udseende i mange, mange år. Men alle materialer slides med tiden, og så kan du friske panelerne op med maling.
Dimensioner
- Mineraluld: 60x60, 60x120, 60x180 og 60x200 cm
- Gips: 60x60 og 60x120 cm
- Træfiber: 28x120, 60x120 cm og 280x180
- MDF: 19x119,5 cm
Målene kan variere afhængigt af producent.
Se alternativer til loftpanel
Princip
Loftpaneler af mineraluld kan fx ophænges i et skinnesystem, der monteres til vægge og op i loftskonstruktionen. Her ligger selve panelerne løst.
Gipspaneler vil typisk blive fæstnet med clips, men nogle kan også monteres på forskalling.
Fælles for loftpaneler er, at de enten monteres med skjulte beslag, clips eller eller med malede skruer, så monteringen ikke er synlig.
Montering
Til panelerne af den type, der skal sidde i et skinnesystem, starter man med at skrue skinnesystemet fast til væggene.
I midten af rummet hæftes skinnerne fast i loftet. Metoderne kan variere lidt, men fælles er, at skinnesystemet kan sidde fast i væggene i siderne, men de er jo nødt til at blive hæftet til loftet i midten af rummet også. Her er der vist et ældre system.
Panelerne lægges op i skinnerne. I mange systemer ligger de blot løst. Det gør det nemt at skifte dem og nemt at komme til skjulte installationer, spots mv.
Panelerne udgør samlet set en hel loftsbeklædning – og her med indbyggede spots i flere af panelerne.
Nogle typer loftpaneler passer ikke i et rammesystem, men skal skrues direkte ind i en brædde-forskalling. Forskallingen sættes op, så den understøtter pladerne i begge sider og på midten, typisk pr. 30 cm fra midten på et forskallingsbræt til midten af det næste.
Pladerne sættes fast til forskallingen med gipsskruer. Til nogle typer plader kan du købe hvidmalede skruer, der falder helt i et med selve pladen. Ellers maler du blot selv over, så skruerne bliver usynlige.
Varianter
Mineraluld-paneler: Har gode akustiske egenskaber. Panelerne hænges op i et skinnesystem, der er fæstnet til vægge og loftskonstruktionen.
Gips-paneler: Kan have akustiske egenskaber, særligt hvis de er perforerede. De fås i forskellige udgaver med forskellige mønstre af perforering. Skrues op i forskallingsbrædder.
Træfiber-paneler: Kan fås i flere udgaver, bl.a. udformet som brædder med trælignende mønster. De samles med fer og not, hvilket giver mulighed for skjult montering.
MDF-paneler: Med foliebelægning svarer til de velkendte laminatgulve, hvor overfladen fx kan bestå af et foto af en træoverflade. Monteres med skjulte clips.