Hvilket loft vil du have?
Skal du blot have et flot loft med et pudset look? Eller skal dit loft også være med til at forbedre akustikken, fx i et højloftet køkken-alrum med mange hårde overflader?
Det pudsede look får du billigt og forholdsvis nemt med gipsplader. Her har du flere valgmuligheder.
Hvis du vil have bedre akustik, skal du kigge på akustik-plader eller paneler, og her er mulighederne mange. Ikke alle plader dæmper lyden lige godt, og designmæssigt er der store forskelle. Så vælg med omhu.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (6 materialer)
Træbeton

Beskrivelse
Træbetonplader (troldtekt) består af træfibre og beton, der danner akustikdæmpende loftsplader.
Priseksempel
- 85-240 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af producent/type)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Træbetonplader bruges som loftsplader, særligt i højloftede rum og rum med mange hårde overflader.
Fordele
- Billige i forhold til andre lyddæmpende alternativer
- Kræver kun én arbejdsgang (ingen spartling af samlinger)
- Fås i flere tykkelser og varianter
Ulemper
- Kan ikke beklædes
- Mærkevareudgaver er ret dyre i forhold til alternativer
Styrke
Middel
Dimensioner
- Tykkelse: 25 og 35 mm
- Bredde: 60 cm
- Længde: 60, 120 og 240 cm
Standardgipsplade

Beskrivelse
Gipsplader består en kerne af sammenpresset gips, omviklet af et tyndt lag pap.
Priseksempel
90 x 240 cm: ca. 70 kroner
120 x 240 cm: ca. 110 kroner
90 x 240 cm (gds-plade): ca. 55 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Standard-gipsplader bruges fortrinsvis til lofter, vægge og skillevægge.
Fordele
- Nemme at montere
- Billigt
Ulemper
- Begrænset styrke
- Jævne spartelsamlinger kræver håndelag
Styrke
Begrænset styrke ift. slag og stød. Kan dog købes i slagfast udgave.
Dimensioner
- Tykkelse: 12-13 mm
- Bredde: 90, 120 cm
- Længde: 120, 240, 270, 300 cm
Akustikpaneler

Beskrivelse
Akustikpaneler består af lister monteret på en lydabsorberende dug. Panelerne kan placeres i lofter eller på vægge.
Priseksempel
- 240 - 700 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af producent/type)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Akustikpaneler bruges på lofter og vægge til at dæmpe støj, særligt i store rum med hårde flader.
Fordele
- Forbedrer akustikken markant
- Dekorative
- Ofte er enkelte paneler i loft og/eller på væg nok
- Fås i mange sorter
Ulemper
- Svært at gennemskue kvalitets/prisforhold for de mange mærker
- Forholdsvis dyre
Styrke
Høj
Dimensioner
- Tykkelse: 16, 18 og 21 mm
- Længde: 240 og 300 cm
- Bredde: 30, 52 og 60 cm
Loftgipsplade

Beskrivelse
Gipsplader til loft har affasninger på alle fire sider for at lette spartelarbejdet.
Priseksempel
90 x 240 cm: ca. 275 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Gipsplader med affasning på alle fire sider bruges i lofter og på høje vægge, hvor flere plader skal samles kortside mod kortside.
Fordele
- Gør spartelarbejdet nemmere
- Giver pænere samlinger
Ulemper
- Pladerne er ret dyre
- Ikke i sortiment i alle byggemarkeder
Styrke
Pladerne er stærke nok til at holde en almindelig loftslampe.
Dimensioner
- 90 x 240 cm
Akustik gipsplader

Beskrivelse
Lyddæmpende gipsplader er perforerede og beklædt med en lydabsorberende dug på bagsiden.
Priseksempel
- Cirka 280 kroner pr. kvadratmeter.
- 120 x 240 cm akustik plade: ca. 800 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Lyddæmpende gipsplader bruges fortrinsvis i højloftede lokaler, hvor lyden kastes frem og tilbage mellem hårde, lukkede flader.
Fordele
- Forbedrer akustikken markant
- Mindre “kontor-agtigt” look end små loftpaneler
Ulemper
- Forholdsvis dyre
- Ikke standardvare i alle byggemarkeder
Styrke
Begrænset styrke ift. slag og stød.
Dimensioner
- Tykkelse: 12,5 mm
- Bredde: 90 og 120 cm
- Længde: 240 cm
Loftpaneler

Beskrivelse
Loftpaneler (loftplader) er mindre plader til beklædning af lofter, hvor man gerne vil undgå efterbehandling. Pladerne kan bestå af fx mineraluld, gips eller træ.
Priseksempel
- 120 - 300 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af producent/type)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Loftpaneler bruges til beklædning af lofter, hvor du gerne vil undgå efterbehandling. Nogle typer har lyddæmpende egenskaber.
Fordele
- Ingen efterbehandling
- Nogle typer har lyddæmpende egenskaber
- Plader i den nedhængte variant giver god mulighed for at skjule kabler mv.
Ulemper
- Som regel dyrere end fx gipsplader, der spartles og males.
- Fremstår ikke som én glat flade.
Styrke
Middel til høj styrke (afhænger af materialet)
Dimensioner
- Mineraluld: 60x60, 60x120, 60x180 og 60x200 cm
- Gips: 60x60 og 60x120 cm
- Træfiber: 28x120, 60x120 cm og 280x180
- MDF: 19x119,5 cm
Gør Det Selvs udvalgte

Standardgipsplader
– billig og hurtig løsning til et pudset loft

Akustikgipsplader
– moderne, effektivt og hurtigt monteret
Hvad må loftspladerne koste?
Den billigste løsning får du med standardgipsplader. Til gengæld er det ikke den hurtigste løsning, og du får ingen lyddæmpning.
Hvis du vil bruge loftet til at forbedre akustikken, stiger prisen, men vær opmærksom på, at der er flere muligheder, og at priserne varierer ganske meget, afhængigt af hvilken plade, du vælger.
Vær også opmærksom på, at der er forskel på, hvor meget de forskellige plader dæmper lyd.