PROBLEM:
Jeg har støbt et nyt betongulv i min garage og nu skal det males. Men hvor tørt skal det være, inden jeg kan give det et lag epoxy?
SE OGSÅ: FAKTA: Er epoxy-maling farligt for dig?
LØSNING:
Det skal være absolut tørt. Ellers risikerer du, at epoxymalingen springer af. Et nylagt betongulv skal typisk tørre 6-7 uger, inden du kan regne med, at det er tørt.
Inden du maler, skal du også sikre dig, at der ikke er smårevner i betonen. Epoxyen fylder dem ikke ud. Revner og huller skal spartles med en spartelmasse i samme serie som malingen.