Vi hører det tit. Gør det selv-mænd, der storskrydende og selvsikre påstår, at “når det gælder maling, kan du sagtens nøjes med den billige”. Derfor købte vi tre spande maling, en billig, en mellem og en dyr, og udsatte dem for en hverdagstest, der strakte sig over fire uger.
REDAKTIONEN ANBEFALER: Sådan skal du male væg, hvis du vil undgå de klassiske fejl
De tre malinger i testen blev af en række byggemarkeder udpeget som typiske og populære repræsentanter for mat ren hvid (glans 10) i de tre prisklasser, kunderne selv opererer med: “Så billig som muligt”, “God, men til at betale” og ”Den bedste maling, I har”.
I artiklen kan du læse meget mere om, hvordan de tre typer maling klarede testen. Du kan blandt andet læse om:
Indholdsoversigt
Sådan testede vi
Efter hvert lag vejede vi spand og rulle, så vi kunne måle, hvor meget maling vi rullede på.
1.000 gram af hver maling blev hældt op i hver sin spand og tildelt hver sin faste langluvede rulle (rullerne var identiske). På den måde kunne vi efter hvert lag veje, nøjagtig hvor meget maling vi havde rullet på.
På en væg, der ikke var malet i årevis, inddelte vi til hver maling tre felter på 50 x 50 cm, så vi ud over den gamle hvide væg kunne byde dem på større udfordringer. Ud over flader malet med kraftige farver (blå, rød og sort) fik malingerne også mulighed for at dække blyant, kuglepen og forskellige slags tuscher.
Felterne blev malet efter malernes faste rutine, hvor vi fyldte rullerne godt, fordelte malingen i så gavmildt et lag som muligt og sluttede af med lodrette strøg. Dagen efter blev resultatet fotograferet og bedømt, inden næste lag blev rullet på efter samme rutine.
Dækkeevne
Som du kan se i skemaet nederst, dækkede den billige og den dyre maling en gammel hvid væg i to lag. Den mellemste maling dækkede først efter tredje lag.
Da det gjaldt testen med de kraftige farver, var kvalitetsforskellen tydelig efter første lag. Den dyre havde omtrent dækket, mens de farvede felter skinnede kraftigt igennem på den billige og mellemste maling. Efter to lag dækkede den dyre fuldstændig, mens de andre krævede et tredje lag.
Når det gælder vores helt urimelige udfordringer (tusch, blyant, kuglepen, kaff epletter osv.), må vi konstatere, at mod sprittusch, specielt den grønne farve, kæmper selv den bedste akrylmaling forgæves.
Rækkeevne
Når en fabrikant angiver malingens rækkeevne, er det lidt som at sælge elastik i metermål. Jo tyndere malingen er, desto længere vil den række, men jo dårligere vil den dække. For at få begrebet til at give mening har vi talt op, hvor mange gram maling vi brugte, før den dækkede. Og ud fra det tal har vi så regnet os frem til, hvor mange kvadratmeter en liter af malingen reelt kan dække.
Størst rækkeevne med den dyreste
Der er mange usikkerheder i vores test, det indrømmer vi åbent. Men regnet ud på denne måde er der ingen tvivl om, at den dyreste maling i virkelighedens verden rækker længst og henter en stor del af sin højere pris hjem på den konto. Og når to lag af den billige maling dækker bedre end to lag af mellemklassen, så skyldes det, at den billige kan males på i tykkere lag.
Mellemmalingen kan ikke påføres i samme tykke lag som den billigste og dyreste. Det er tydeligt, at konsistensen er tyndere.
Vaskbarhed
Det kan tage flere måneder for en akrylmaling at hærde til fuld styrke, og her gav vi kun vores testmalinger to uger at samle kræfter i. Men testen var soleklar. Det kan godt være, at vi ikke får ti gange bedre dækkeevne ved at betale ti gange mere for en maling. Men de dyrere malinger kan nogle ting, som de billige slet ikke kan.
Sagt meget kort kan du ikke rense væggen malet med den billigste maling med noget grovere end en støvekost. Malingen i mellemklassen kan du derimod uden problemer vaske ren med en fugtig klud. Men kræver pletterne sæbe og skuresvamp, så skyder den dyreste maling for alvor brystet frem og tager imod tævene uden at lade sig mærke med dem.
Du kan praktisk talt skrubbe den billige maling af væggen med en fugtig svamp.
Resultat
Vi har en god nyhed til dig, der ofrede lidt ekstra på malingen, sidst du malede vægge. Vores resultater viser med al ønskelig tydelighed, at du får, hvad du betaler for – og de storskrydende gør det selv-mænd har ikke ret.
Det betyder dog ikke, at billig maling er dårlig maling, eller at det altid betaler sig at købe den dyreste. Hvis du fx bare vil have væggene i kælderen eller værkstedet gjort lidt pænere og lysere, kommer du nemlig langt med den billige maling til godt 100 kroner for en stor spand.
God maling dækker bedre
Til mange af husets mere benyttede og synlige rum vil du med stor sandsynlighed også blive tilfreds med en maling til 4-500 kroner for 10 liter. Men ofrer du det dobbelte på en maling i professionel kvalitet, vil du opdage, at det er nemmere at dække væggen med den, og at den hurtigere flyder sammen til en jævn og flot flade, og ikke mindst vil du konstatere, at de bedste kvaliteter uden problemer tåler at blive vasket endog ganske hårdhændet. Så jo, der er meget stor forskel på maling.
DEN BILLIGE - 10 KR. LITEREN
- Dækker hurtigt det nemme
- Laveste rækkeevne i testen
- Kan ikke tåle at blive vasket
DEN MELLEMSTE - 50 KR. LITEREN
- Tåler aftørring med fugtig klud
- God rækkevidde
- Dækker ikke i to lag
DEN DYRE - 100 KR. LITEREN
- Dækker fuldstændigt i to lag
- Længste rækkevidde
- Tåler at blive skrubbet ren med svamp
Når det gælder maling, kan det ikke betale sig at spare! Det viser vores test. Ja, du kommer marginalt længere, hvis du vælger at købe to spande af den mellemste frem for én spand af den dyre, men den dyre kan til gengæld bedre tåle vask.
