Jeg har hørt, at jeg skal bruge en særlig grunder til køkkenlåger med melamin på. Er det rigtigt?
Svar
Ja, når du skal male meget glatte overflader som fx køkkenlåger med melamin på, så skal overfladerne males med hæftegrunder. I stedet for at trænge ind i materialet, så klæber hæftegrunder sig fast og binder derfor effektivt på glatte overflader.
Når du bruger hæftegrunder, er det meget vigtigt, at underlaget er gjort helt rent, ellers er det svært at få til at binde – af samme grund er det en god idé at lave en prøve et diskret sted. Når hæftegrunderen er tør, presser du et stykke tape ned på den og rykker det af. Hvis grunderen slipper, må du igen matslibe og rengøre, før du maler grunder på en gang til.