Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Kalkmaling
Kalkmaling består af kalk, bindemiddel, vand og farvepigmenter. Afgasser ikke potentielt skadelige stoffer.
Du kender kalkmaling fra bl.a. kirker, og kalkmaling har da også været brugt i mange århundreder verden over.
I dag kan du købe kalkmalinger i et utal af nuancer, og du skal ikke bekymre dig om mikroplast eller afgasning af potentielt allergifremkaldende eller skadelige stoffer.
Til gengæld er kalkmaling ikke lige så robust som fx akrylmaling.
Priseksempel
Ca. 190 kroner pr. liter
Opdateret januar 2025
Der er store prisforskelle på kalkmaling, så se dig godt for.
Hvor bruges: Kalkmaling
Kalkmaling findes til både inden- og udendørs brug, der anvendes på hhv. vægge og lofter på udendørs facader.
Du kan købe kalkmaling til både inden- og udendørs brug. Kalkmaling er ikke det samme som hvidtekalk.
Fordele
- Fri for opløsningsmidler
- Tørrer hurtigt
- Diffusionsåben (åndbar)
- Mange farver
Ulemper
- Mindre robust som vægmaling end akrylmaling
- Ikke så rengøringsvenlig
- Forholdsvis dyr
Styrke
Lav
Kalkmaling tåler ikke at blive vasket med rengøringsmidler eller fx facaderens. Den matte overflade er flot, men mere sart end fx en akrylmaling til vægge eller silikatmaling til facader.
Kalkmaling kan dækkes med en lak, men det kan gå ud over åndbarheden.
Holdbarhed
5-6 år
Malingens holdbarhed afhænger – ud over kvaliteten af det pågældende produkt – i høj grad af slid; i en entré eller en trappeopgang skal der males oftere end i et soveværelse.
Vedligeholdelse
Malede vægge kan tørres forsigtigt af med en opvredet klud. Facader kan vaskes forsigtigt med PH-neutrale rengøringsmidler.
Kalkmaling kan ikke vaskes med rengøringsmidler eller facaderensemidler. Du risikerer, at malingen kommer med af. Så gå lidt forsigtigt til værks.
Rækkeevne
6-8 kvadratmeter pr. liter
Dimensioner
Kalkmaling sælges ofte i mindre spande med 2-3 liter.
Du kan finde spande med 5 liter fra enkelte producenter.
Se alternativer til kalkmaling
Princip
Når du maler med kalkmaling, foregår det med en bred pensel og på kryds og tværs, aldrig lige oppefra og ned, som du ville gøre med en akrylmaling.
Det er meningen, at malingen skal changere (skifte i farvenuancer). Jo længere strøg du laver, desto roligere bliver overfladen. Vil du have meget spil i overfladen, skal du male med korte strøg på kryds og tværs.
Montering
Du kan godt rulle malingen på. Det giver et lidt andet udseende i sidste ende. Hvis du ruller, så følg samme princip som med penslen: lidt på kryds og tværs.
Bliv ikke forskrækket over malingens farve, lige når du har malet. For den tørrer væsentligt lysere op. Og i tørringsprocessen kan det se forfærdeligt ujævnt ud, men vær tålmodig og se, hvordan det ender, når malingen er helt tør.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal male med kalkmaling.