Engang var det populært med strukturmaling på væggene. Nu vil mange af os hellere have glatte vægge. Er du én af dem, så fortvivl ikke! Det ér muligt at få væggene glatte igen.
Vi har afprøvet 5 meget forskellige metoder – lige fra at dække den nubrede flade med gipsplader, multipuds, sandspartel og en ny type tyk filt, “Problemløseren”, til simpelthen at slibe den væk.
Metoderne varierer i sværhedsgrad, pris, tidsforbrug og resultat, men de efterlader alle en jævn og glat overflade. Hvilken metode du skal vælge, afhænger af, hvilken type slutresultat du helst vil have. Og hvor meget du vil ofre på det – både hvad angår tid og penge.
Tidskrævende eller hurtige løsninger
Har du fx i forvejen gipsvægge med filt i resten af dit hus, er det oplagt at vælge denne metode, så alle dine vægge i huset er ens. Men det er en noget tidskrævende metode. Det samme gælder, hvis du sandspartler og sliber din væg, da det kræver, at du bagefter sætter filt op og maler. Til gengæld er begge disse metoder ret billige.
LÆS OGSÅ: Nem og effektiv spartling med girafsliber
Hvis du er til en hurtig løsning, kan du dække strukturmalingen med en skumfilt kaldet “Problemløseren”. Multipuds kan også dække strukturmalingen, men det er en noget mere tidskrævende metode.
Vi har testet metoderne på en gipsvæg, som er malet med strukturmaling (Interiør-struktur, grov, fra Skalflex).
Vær opmærksom på, at du kan risikere at støde på ”hjemmelavet” strukturmaling, hvor der typisk er blandet cement i. Det er ekstra genstridigt og kræver en girafsliber med en særlig slibeforsats til beton, hvis det skal slibes væk. Ellers kan du bruge en af de øvrige metoder.
I artiklen, som du kan hente her på siden, kan du læse mere om fordele og ulemper ved de forskellige metoder og se, hvilken der er vores favoritmetode.
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.


Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen