Skruen stærk og let at fjerne igen
Skruens gevind holder godt fast i underlaget, og skruen er let at fjerne igen. Til gengæld fylder hovedet mere, og så koster en skrue typisk dobbelt så meget som et tilsvarende søm.
LÆS OGSÅ: Den effektive sømpistol
Skruer har gennemgået en rasende udvikling de seneste årtier, hvor de stadig stærkere og mere mobile skruemaskiner har gjort det så meget lettere at vride en skrue ind på plads.
Skruens grundlæggende fordele er de samme som før: Skruens gevind bider sig godt fast i materialet, den kan skrues ind uden at banke underlaget bagud, og tingene er bagefter nemme at skille ad igen. Men når vi taler skruer, handler det ikke om dengang, du skulle vride i den tykke, koniske træskrue med en ligekærvet skruetrækker, der kun med stort besvær var til at holde nede i skruen.
På reolen i byggemarkedet findes i dag skruer til næsten alle tænkelige opgaver, og skruen har i samarbejde med skruemaskinen overtaget en lang række af de opgaver, som tidligere var sømmets domæne. Fælles for de fleste er det høje og skarpe gevind, som giver en stor udtræksstyrke, men som ofte vil være for tungt at skrue i med håndkraft.
Og ofte er kroppen så tynd, at du kan skrue uden at bore for, og uden at emnet flækker. Forboring giver den stærkeste samling, men det kan du normalt fint leve uden - eller tage tiden til at bore for.
Kortere og stærkere
De største forskelle ligger i hovedets udformning og det materiale, skruen er fremstillet af, og overfladebehandlingen. Men også gevindene bliver stadig mere specialiserede, og du kan i dag finde skruer til et utal af forskellige materialer, pladetyper, kombinationer af materialer og så videre. Du kan altså løse langt flere opgaver meget bedre end før - men du skal stadig oftere også i byggemarkedet for at finde lige præcis den ene skrue, der kan klare den ene opgave.
En af skruens fordele er trækstyrken, der let holder styr på skæve plader og brædder, og skruen skal ikke nær så dybt i underlaget som glatte søm for at få fat.
Skruen kan ofte trække emnet på plads, og da skruen trækker sig selv ned, behøver emnet ikke nær samme understøtning som de ting, du sømmer.
Konklusion
Skruen er generelt sømmet overlegent i styrke, er lettere at arbejde med og er nemmere at få ud igen. Til gengæld er den dyrere, sværere at skjule - og ofte for klodset til tynde lister.
Sømmet billigt, hurtigt og diskret
Sømmet har i flere tusind år holdt sammen på vores ting, og i al sin enkelhed vil det gøre det også i fremtiden. Men oftere og oftere vil vi skyde sømmet ind, hvis vi da ikke vælger skruer i stedet.
Sømpistolerne har genvundet store dele af det tabte terræn for søm og dykkere. De arbejder rasende hurtigt og er langt lettere at bruge end den gamle hammer.
Sømmet er enkelt, hurtigt og billigt. Vi har slået søm i træ lige siden jernalderen, og det bliver vi ved med at gøre mange år frem, selv om søm er blevet overhalet af skruer på rigtig mange områder i de senere år.
Først og fremmest er det så rørende enkelt at slå søm i. Du skal ikke finde lige præcis den kærv, der passer til dit søm. Du har ikke brug for ledning eller batteri. Du behøver ikke at bore for. Det eneste, du har brug for, er verdens enkleste værktøj: en hammer.
Og så har søm altså mange stærke sider i forhold til skruen. En af de store fordele er, at sømhoveder er mere diskrete og lettere at skjule end skruehoveder. Efter et lag maling ses brede sømhoveder stort set ikke, og dykkerne forsvinder næsten, især i de mindste størrelser.
Det gør det oplagt at sømme brædde-beklædning op, men det gør også søm til bedste valg ved mange finere opgaver. Ikke mindst fordi søm kan være meget tyndere end skruer og ikke behøver et stort hoved til kærven. Tykkelsen skal groft sagt bare være, så sømmet kan slås i uden at bøje - der skal meget til for at knække det seje stål, søm trækkes af.
Og du kan faktisk få søm, der bider sig lige så godt fast som skruer. Problemet med dem er, at de ikke er til at få ud! Det ændrer dog ikke på, at søm på mange områder har måttet vige for skruerne de seneste årtier. Og selv om hammeren er så enkelt et værktøj, kræver den ofte et bedre håndelag end en skruemaskine, og ofte er det hurtigere og lettere at skrue ting sammen end at sømme dem.
Men sømmet har vundet tabt terræn tilbage - ved at sige farvel til hammeren. Især de travle håndværkere bruger søm i rå mængder, men de skyder dem ind.
Sømpistolerne er nemlig lynhurtige. Sømmet er i bund, før skruen når første omdrejning, næste søm er klar med det samme, og du har hele tiden en hånd fri. Men skudsøm kræver dyrere og specielt værktøj, så med stor sandsynlighed vil det helt som med skruerne tage nogen tid, inden de breder sig til gds-folket.
Konklusion
Søm og dykkere er bedst i lister og små emner, de giver diskrete samlinger og er billige. De holder generelt mindre fast end skruer, og de er sværere at få ud.
