Byggemarkedernes reolgange med søm og skruer kan synes uendelige. Og udbuddet af søm og skruer ligeså. Heldig er den, som straks kan gå hen og tage netop det søm eller den skrue ned, som han har brug for.
Der findes med andre ord et hav af forskellige søm og skruer, og det kan være svært at finde rundt i, hvilke type søm eller skrue man skal bruge til de forskellige opgaver.
Spånpladeskruen
Den mest kendte skrue er spånpladeskruen, som er den klassiske skrue. Skruen er lavet af hærdet eller rustfrit stål. Skruen til alt, findes i utallige størrelser og udgaver. Skruen kræver normalt både forboring og forsænkning inden iskruning.
Montageskruen
Den forbedrede spånpladeskrue, som hverken kræver forboring eller undersænkning. Fibercutspidsen på skruen skærer træets fibre op, så risikoen for, at træet flækker, bliver minimal. Skruens gevind kører helt ud i spidsen, så skruen trækker helt ind i træet fra første færd. Gevindet har høj stigning, hvilket betyder, at skruen trænger langt ind ved hver omdrejning.
Træskrue med fræsespids
Med denne skrue fanger spidsen det hårde træ eller mdf-pladen med det samme. Skruen har gevind med lav stigning, som griber godt fast i den type træ og plader. Fræseribberne lige over spidsen baner vej for resten af skruen, altså før materialet begynder at flække, men så spidsen på skruen stadig trækker. Skruens hoved har fræseribber på de stejle kanter, hvilket hjælper med til at undersænke skruen.
Gipsskrue til træ
Skruen er speciallavet til at holde gipsplader fast på træskelet. Skruen har en høj gevindstigning, som sikrer, at skruen går hurtigt ind. Det trompetformede hoved skåner gipspladernes kartonlag, så det ikke går i stykker, når skruerne skrues i. Skruens hoved har i øvrigt altid phillipskærv (PH-X), fordi den lettest slipper bitten, når der bores med dybdestop
Gipsskrue til stål
Skrue designet til at sætte gipsplader på metalreglar. Takket være borspidsen på skruen kan den skrue sig ind i stålprofiler helt op til 2,25 mm i tykkelse. Trompetformet hoved, som sikrer at skruen ikke ødelægger gipspladens kartonoverflade.
Redaktionen anbefaler: Den rette plugs til gipsvæggen
Beslagskrue
Skruen er designet specifikt til at holde bygningsbeslag optimalt fast. Den brede og let koniske hals lige under hovedet på skruen lukker tæt i hullerne på bygningsbeslagene. Det kraftige runde hoved lægger sig fladt oven på beslaget og holder det fast til emnet.
Glaslisteskrue
Skruen bruges, som navnet indikerer, til at skrue de lister fast med, som skal holde vinduesglas på plads. Meget slank skrue af rustfrit stål med linseformet hoved. Borspidsen er så stærk, at den kan gennembore stål; det mindsker risikoen for, at du flækker træet. Det samme gør fræseribberne på undersiden af skruens meget lille hoved.
Skrue til tropetræ
Med denne type skrue behøver du ikke at bore for, også selv om terrassebrædderne er af meget hårdt træ. Skruens gevind lige under hovedet skærer det gevind i stykker, som gevindet i spidsen skar i træet. På den måde bliver der plads til den brede hals, som presser splinter ned i hullet og brættet ned mod underlaget.
Isoleringsskrue
En skrue, der er ideel, når du skal passere et lag isolering, før skruen kan få fat. Skruens glatte hals gør, at isoleringen glider på plads, og minimerer en eventuel kuldebro, da skruen ikke trækker isoleringen i stykker. Skruen fås med spids til træ og med borspids, som går i stålprofiler.
Karmskrue
Kraftig skrue af hærdet stål; kaldes karmskrue, afstandsskrue eller betonskrue. Skruen bruges til montering af dør- og vindueskarme direkte i beton, gasbeton, Leca og mursten. Et glat stykke på skruen gør, at karmen ikke bliver trukket for langt ind, når skruen skrues i. Skruen kan skrues direkte i murvæk uden brug af plug, bare der er boret for.
Ødelagt kærv
De fleste, der har arbejdet med skruer, har prøvet, at støde på en ødelagt kærv, der gør det mere end almindeligt svært at skrue skruen ud. Det er der heldigvis råd for. I vores artikel “Skue med ødelagt kærv”, kan du se, hvad du kan gøre ved en ødelagt kærv.
Søm er stadig smarte
Selv om de er trængt af skruerne, giver sømmene ikke op. Der er stadig masser af steder, hvor du med fordel kan bruge søm og hammer. Med en snes velvalgte æsker søm på hylderne i værkstedet kan du klare langt det meste.
Det klassiske søm
Det firkantede søm med hoved er det helt klassiske og alsidige søm. Sømmet er stærkt og kan bruges til alt fra plankeværker til større tømmerkonstruktioner.
Rundt søm med hoved
Et rundt søm med hoved giver en svagere samling end det firkantede søm. Til gengæld flækker træet ikke lige så let, hvis du bruger et rundt søm. Det runde søm med hoved kan derfor med fordel anvendes, hvis du arbejder i et spinkelt materiale eller tæt på kanten af træet.
Rund dykker
Den runde dykker er et søm man bruger indendørs, hvor man vil undgå at kunne se sømmets hoved. Sømmet har et begrænset greb, hvilket også er grunden til, at sømmet primært bruges til at holde skyggelister og lignende fast.
Firkantet dykker
Der findes også et søm, der kaldes for firkantet dykker. Det er et større søm end den runde dykker, og et søm man typisk vil anvende udendørs. Eksempelvis til at gøre terrassebrædder fast, hvor man vil dykke sømmet ned i brættet, så det ikke river strømper eller barnefødder op. Den firkantede dykker fås også i en mindre variant, man vil anvende indendørs eksempelvis til at fastgøre indramningen af en dør.
Lægtesøm
Varmforzinkede rillede lægtesøm er den eneste godkendte måde at fastgøre taglægter i Danmark på for håndværkerne. Vil du overveje et alternativ på din egen carport, skal du vælge skruer.
Tagpapsøm
De klassiske tagpapsøm med ekstra flade og tynde hoveder holder nænsomt fat i det lidt sprøde pap uden at sømmet giver buler i næste lag tagpap. Sømmet fås både varmforzinkede og rustfri, men ofte rækker de blanke papsøm, da de beskyttes af det yderste lag tagpap.
Bølgesøm
Et mere kuriøst søm. Sømmet er en bølget plade, som man bruger til at samle letbeton med, mens limen hærder. Sømmet slås med på tværs af fugen, og holder på den måde to blokke sammen.
