Her skal du bruge søm

Søm har man brugt siden oldtiden og med god grund. For når emner skal gøres fast, er søm ofte det nemme svar. Læs mere om, hvor og hvornår du skal bruge søm her.

Uanset om sømmene er lange eller korte, og om de skal slås lige i eller på skrå, kræver det blot en hammer.

Uanset om sømmene er lange eller korte, og om de skal slås lige i eller på skrå, kræver det blot en hammer.

Søm er det oplagte og nemme valg, når emner skal fastgøres. Arbejdet går hurtigt, og så er det både nemt, billigt og holdbart. Og så kræver de ikke andet værktøj end en hammer. I artiklen her kan du blive meget klogere på, hvor og hvornår du skal bruge søm.

Hvad bruges søm til?

HEGN OG FACADE

Beklædningsbrædderne kan naturligvis skrues fast, men det er billigere at bruge søm. Hvis træet er trykimprægneret (eller ceder eller lærk), skal man bruge syrefaste, rustfri søm.

KONSTRUKTION

Når skillevæggen skal rejses, er der stadig mange tømrere, der sværger til søm. Sømmet skal være dobbelt så langt som det emne, der skal gøres fast.

SMÅTING

Søm er oplagte til en række småopgaver: Lister gøres fast med dykkere, billeder hænges op med søm, forkantlister sømmes fast på bordplader, og gerigter sømmes fast i hjørnerne.

Hvor bruger man sømpistol?

Når der skal bruges rigtig mange søm, som fx ved en ny træfacade, listelofter, skyggelister eller fejelister, så har man virkelig gavn af en sømpistol.

Tidligere var de ret dyre og krævede en kompressor, hvorfor det mest var håndværkerne, som brugte dem.

I dag kan man anskaffe sømpistoler på batteri og endda til en rimelig pris. Og har man først slået 3-400 søm i - i en lynende fart - så vil man aldrig nogensinde undvære en sømpistol.

Sømmene kommer i ruller eller på skinner afhængigt af pistolen, og det er efterhånden muligt at få de fleste almindelige søm til sømpistoler. Det er dog smart at tjekke, hvor stort sømudvalget er til den sømpistol, man har kig på.

Varianter af søm

FIRKANTEDE SØM

Det mest almindelige søm, der har en stor gribeevne. I mange andre lande bruges runde søm med en rille i, som også griber godt fat. Fås som blanke søm til indendørs brug og som galvaniserede til udendørs.

RUNDE SØM

Griber ikke så godt fat som firkantede og er også lettere at trække ud. Bruges ofte i sømpistoler. Runde søm er ikke så tilbøjelige til at flække træet som firkantede. Derfor kan de også placeres tættere.

BESLAGSØM/RINGET SØM

En variant af det runde søm, men med kraftige riller, som gør det svært at trække ud. Fås både rustfrie til udendørs brug og som blanke (elgalvaniserede) til indendørs brug. Også til brug i sømpistol.

DYKKERE

Små søm med et meget lille hoved, der gør det muligt at slå det ned under overfladen (dykke det). Fås runde og firkantede til uden- og indendørs brug.

TAGPAPSØM

Bruges både til fastgørelse af tagpap, vindpap, blikinddækninger og skifertag. Fås som blanke, der skal dækkes af fx overpap, og galvaniserede, der kan tåle vind og vejr.

MESSINGSØM M.M.

Bruges mest til pynt til fastgørelse af messing, mens kobbersøm bruges til kobberinddækninger, og aluminiumssøm bruges til fx vandnæser og vindskedekapsler af aluminium.

BETONSØM

Runde, hærdede søm, der er beregnet til hårde betonvægge. Anvendes bedst i en sømpistol, da de er svære at slå ind med en hammer, uden at de knækker. De rillede typer har et ekstra godt greb.

Dimensioner

Søm fås i mange størrelser og udformninger, helt fra de små, blå søm, møbelpolstreren bruger, og de tynde kobberstifter, der holder vinduesglas på plads, til de helt tykke og lange søm.

De mindste søm er kun 10 mm lange, mens de største er hele 260 mm lange. Der skal kræfter til for at slå dem i. I specialafdelingen finder man bl.a.:

  • Stilladssøm/entreprenørsøm (billedet), som ikke slås helt i, da de skal være lette at trække ud.

  • Møbelsøm/pyntesøm med rundt hoved.

  • Små, blå søm til møbelpolstring.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Søm og skruer