Bolte
Bolte, maskinbolte, maskinskruer, unbrakoskruer. Kært barn har mange navne, der kan være misvisende. Her har bolte gevind, mens skruer har skær. Bolte samles som udgangspunkt med møtrikker, men de kan også skrues i fx en motorblok eller andet, hvor der er skåret et tilsvarende indvendigt gevind.
Skruer er ikke bolte. Selv når de løser samme opgave, fx at holde to stykker træ sammen, er der forskel på, hvordan de gør det. Bolte kan nemlig klemme to emner sammen. Skruer lader sig klemme fast.
Bolte er lige og udstyret med et standardgevind, som skiver og møtrikker kan skrues fast på med det formål at klemme to emner sammen.
Skruer er koniske og er udstyret med et skær, så den kan arbejde sig ind i et stykke træ, hvor den holdes klemt fast. Her ses en fransk skrue med sekskantet hoved, der får den til at ligne en bolt.
Almindelige bolte er udstyret med et sekskantet hoved. Fordelen er, at de er lette at gribe om og spænde hårdt med fx fastnøgler.
Bolte med en indvendig unbrako-kærv bruges, hvor det er svært at komme til, fx i motorrum.
Bræddebolte har et let afrundet hoved, som kan bankes på plads i et stykke træ. Friktion og det firkantede hoved holder bolten, mens møtrikken spændes ind.
Rustfaste bolte
Du kan få fire slags rustfaste bolte, to overfladebehandlede (FZV og HDG) og to i rustfrit stål (A2 og A4).
De rustfri er dyrest og mest rustfaste, men du kan ofte klare dig med mindre, hvis opgaven fx er indendørs.
Vælg typen med udgangspunkt i den opgave, du skal udføre.
Overfladebehandling: FZV og HDG
Hhv. forzinkede (FZV) og galvaniserede (HDG) bolte er rustfaste takket være en belægning på overfladen. Den kan kradses af, fx ifm. at der skrues møtrikker på. Derfor er denne slags bolte ikke egnede til at skrues ud og ind. Forzinkede bolte er flot blanke modsat de mere kedelige og grå galvaniserede bolte. Galvaniseringer er dog ca. 10 gange tykkere.
Rustfrit stål: A2 og A4
Begge typer tåler indendørs og udendørs opgaver samt trykimprægneret træ, men bygger du kystnært i meget salt klima eller i garveholdigt træ som fx ceder, så bør du anvende A4-bolte. Det er også vigtigt, at du altid anvender rustfri bolte, hvis resten af samlingen er rustfri. Ellers risikerer du galvanisk tæring, hvor det “ringere” metal ruster først.
Gevind
Når du køber bolte og møtrikker, er det gevindet, der skal matche. Dvs. at boltens hul og gevindets diameter skal samme diameter, som regel i millimeter. En 8 mm bolt betegnes fx M8. Gevindet skal have samme stigning, dvs. antallet af snoninger pr. mm.
Stigningen er som regel knyttet direkte til gevindets diameter. Men oplever du, at noget ikke spiller, så kan det være, at du har fået fingrene i en bolt med fingevind eller værre: gevind målt i tommer.
Bolte har som udgangspunkt gevind fra spids til hoved.
Nogle bolte har dog kun skåret gevind i enden, så resten af bolten kan sidde helt stramt i sit hul.
Hvad fortæller tallene?
De to cifre på bolten fortæller, hvor meget kraft den kan tåle. På rustfri bolte står der i stedet for to tal fx A4-80 (dvs. rust- og syrefast 800 N/mm²).
Til småopgaver er din fornuft vigtigere end den teoretiske brudstyrke. Ifm. større opgaver vil du typisk støde på specifikke krav.
- Stålets brudstyrke i 100 N/mm².
- Boltens flydegrænse i tiendedele af brudstyrken, dvs. 800 x 0,8 = 640 N/mm². Spændes bolten med højere kraft, vil den deformere og endelig knække.
Almindelige skiver
Spændeskiver tjener flere formål. De fordeler trykket fra bolt og møtrik på en større flade, så det underliggende materiale ikke klemmes. Spændeskiver beskytter også bolthullet, og nogle desuden samlingen.
Låseskiver
Der findes en hel kategori af spændeskiver, som foruden deres normale funktion også låser bolt og møtrik, så de ikke løsner sig selv på gevindet, fordi samlingen vibrerer eller bevæger sig.
Det sker fx på biler, hårde hvidevarer og legestativer, hvor låseskiver (eller møtrikker) anvendes.
Møtrikker
Alle de små stålklodser med indvendigt gevind, som kan skrues på en bolt med et par spændeskiver imellem, er møtrikker.
Det er opgaven, der bestemmer, hvilken type du skal bruge. Møtrikken skal dog passe til bolten mht. gevind og ståltype.
Her er tale om alle de møtrikker, du frit kan spænde af og på. Alm. møtrikker kan løsne sig selv pga. vibrationer m.m. Men de kan holdes på plads med låseskiver.
Låsemøtrikker
Hvis du skal lave en meget stærk samling, der er udsat for mange rystelser og vibrationer, fx ekstraudstyr på en cykel, eller når du reparerer din tørretumbler, skal du bruge låsemøtrikker.
Flangemøtrikker (og flangebolte) har en krave med små modhager, der vender, så de forhindrer en velspændt møtrik i at løsne sig uden værktøj. Flangemøtrikker bruges uden spændeskiver og typisk til metalsamlinger.
Låsemøtrikker med en plastikmuffe låser en samling uden at lave mærker i overfladen. Bolten skærer et meget stramt gevind gennem plastikken, som holder bolten på plads.
Specialmøtrikker
Der findes en hel underverden af særlige bolte og møtrikker med hver deres specialfunktion.
