Indholdsoversigt
Udgravning
Kravene til underlagets styrke er ekstra høje, når der skal køre biler på brostenene.
Arbejdet med indkørslen starter derfor med et kæmpe gravearbejde, hvor der samlet skal fjernes omkring 100 tons jord.
Uanset hvor tyk en opbygning af underlag du har planlagt, skal du som minimum altid grave dybt nok til at ramme råjorden. Den bløde muldjord vil hurtigt give problemer, selv ved beskeden belastning.
Al muldjorden skal graves væk, så opbygningen hviler på den robuste råjord.
Al muldjorden skal fjernes, indtil råjorden dukker frem. Råjorden er uden organisk materiale og mere kompakt.
Grav ned til den rette dybde, nogenlunde plant. Du skal 45-50 cm ned, så der er plads til opbygningen af underlaget. Sørg for, at der er et generelt fald på underlaget væk fra bygningen på et par procent.
Slå pæle i jorden lige uden for det areal, hvor indkørslen skal være. De skal bruges som pejlemærker, når du skal måle op til indkørslens højde og fald.
Afsæt højden på indkørslen på pælene, så du har et måleplan. Her måler vi op med en rotorlaser, som viser højden på alle pæle samtidig. I dagslys bruger vi en detektor for at kunne se laseren og markere punktet.
Mål op til fald på indkørslen, så vandet bliver ledt væk på overfladen. Afstanden måles fra hver pæl til det højeste punkt. Vi beregner et fald på 1,5 cm for hver meter. Tegn punkterne ind på pælene.
Underlag
Der skal bruges tre forskellige materialer i underlaget.
Nederst er bundsikringsgrus, som skal sikre, at belægningen ikke skrider eller sætter sig ved fugt og frost nedefra. Det er det mere porøse grus egnet til.
Oven på det lægger vi stabilgrus, som har stor bæreevne og sikrer, at belægningen ikke sætter sig på grund af belastning ovenfra.
Til sidst er der sættegrus. Det løse grus gør det let at sætte brostenene solidt ned og holder dem på plads.
Mellemlaget skal bære vægten, så stenene ikke synker over tid. Som regel bruges stabilgrus eller knust beton.
Bundsikringsgrus fordeles på råjorden. Vi lægger 35 cm. Præcision er ikke afgørende - det kommer i næste led med stabilgruset. Gruset stampes med en pladevibrator og sætter sig omkring 10 cm.
Vi lægger omkring 10 cm stabilgrus. Vi bruger målene på pælene til at afrette ud fra, så det passer med sluthøjden på belægningen og har det rigtige fald.
Kontrollér højden på stabilgruset undervejs. Vi klodser laseren op med en højde, der svarer til sættegrus og brostenene. Mængden af stabilgrus skal tilpasses, så laseren rammer markeringerne på pælene.
Stabilgruset vibreres, når højden er i orden, og du også har sørget for at lave fald. Vibrér gruset grundigt. Jo flere gange du vibrerer, desto bedre. Forvent, at det synker omkring 1 cm.
Sidste led i opbygningen af underlaget er sættegrus. Vi lægger omkring 5 cm. Det skal ende et par cm højere end sluthøjden minus brostenenes højde, da brostenene synker godt ned i gruset, når de bliver sat.
Sættegrus fordeles, men stampes ikke. Det løse grus kan tilpasses løbende for hver sten, så de ender i samme højde, selvom stenene ikke er helt ens i størrelsen.
Mønster
Brosten bliver lagt i et hav af mønstre, og det er bare at vælge, hvad end du synes passer bedst hos dig. Som grundregel kan man sige, at de mere komplicerede mønstre tager sig pænere ud på et stort areal, hvor der er tilstrækkelig mange gentagelser til, at man ser det tydeligt. Her kan flotte buesætninger give en imponerende effekt. På mindre stier vælger man typisk et simpelt forskudt forbandt eller lader slet og ret stenenes størrelse og tilfældighederne diktere mønsteret.
Mønsteret med halvbuer bliver sat efter sigtelinjer, som samtidig viser højden.
Vi bruger en række snore til at markere starten på hver halvbue. Den linje skal holdes hele vejen igennem for at sikre symmetrien. Læg de mindste sten nær centrum af halvbuen.
Halvbuen dimensioneres passende til brosten. Tommelfingerreglen for halvbuer er, at højde på dem skal være mellem 1/4 og 1/5 af bredden for to halvbuer. Her er buen 32 cm høj, og to halvbuer 150 cm brede.
Kontrollér løbende, at vinklen holder. Den første sten på hver nye linje af halvbuer skal holde vinklen tæt på 90 grader. Så kan den næste ligge i forlængelse og holde linjen, der bliver markeret af snoren.
Sørg for, at højden holder. Med et vaterpas kontrollerer du løbende, at højden på de sten, hvor du ikke har en snor at sigte efter, er nogenlunde på niveau med dem, som er lagt efter snoren.
Vend stenene rigtigt. Buerne bliver tilpasset via størrelsen på fugerne. Men for at gøre mønsteret flottest muligt skal stenene vendes rigtigt. Er den kileformet, skal den smalle ende ind mod den foregående linje.
Efterlad de områder, hvor der ikke er plads til en sten. Til sidst tilpasser vi de sidste sten til at udfylde de små områder. Stenen holdes over området, og med kridt markerer vi, hvor den skal hugges til.
Kantsten
Kantsikringen er nødvendig for et langtidsholdbart resultat. Kantstenen bliver støbt solidt ned i jorden, så den holder belægningen på plads. Ellers vil stenene med tiden skride ud til siderne.
Her bliver kantstenenes overkant lagt højere end brostenenes. Det er for at danne en indramning og samtidig holde den tilstødende jord fra at glide ud over. Men du kan også sagtens lade kanten flugte med den øvrige belægning.
Kantstenen er sat i beton og støbt op langs siderne, så belægningen ikke skrider med tiden.
Grav render til kantstenene. Kanterne skal placeres i det samme forberedte underlag som den øvrige belægning. Så det er altså stabilgruset, du graver ud i.
Træk en snor, der markerer overkanten af, hvor kantstenen skal gå. Spænd den ud langs de gravede render, så du kan sigte efter den, når du placerer kantstenene i betonen.
Bland jordfugtig beton af støbemiks og cement. Brug gerne en blandemaskine. Det er vigtigt, at betonen er så stiv, at kantstenene kan sættes ned i den, uden at den flyder ud.
Læg et 10 cm tykt lag beton. Bredden skal være stor nok til, at du kan afstive siderne. Det gør du med beton, som går 10 cm ud i siden og minimum 5 cm op ad kantstenen, så den ikke kan skride ud.
Kantstenene bankes ned i den jordfugtige beton. De skal synke omkring 2 cm, når du banker dem ned. Så er betonen komprimeret og har god kontakt til stenene.
I overgangen fra vej til indkørsel kan der opstå en skarp kant. Det kan du undgå ved enten at bruge afrundede brosten eller som her bygge en asfalteret opkant.
Sætning
Gulve, fliser og de fleste andre ting, vi arbejder med, lægges, men brosten sættes. Og der er god grund til den sproglige forskel.
Det øverste lag af sættegrus bliver løbende løsnet, inden du sætter brostenen ned i gruset og slår den nogle centimeter ned. Stenen står nu solidt fikseret i gruset, som også bliver skubbet op langs siderne, når du slår den ned.
Du grovtilpasser løbende mængden af sættegrus for at udligne de små forskelle i stenenes højde.
Brostenen slås et par cm ned. Sættelaget er normalt grus, men her er brugt små sten. Uanset valg bør de være maks. 8 mm store.
Start med at sortere brostenene efter bredde. Størrelserne kan variere en del, og afhængigt af hvilket mønster du sætter, har du brug for at have rækker i samme bredde eller bruge dem inderst i buesætninger.
Markér overkanten af belægningen ved at trække en snor. Brug markeringerne til at starte sætningen af brosten. Når første række er sat efter snoren, kan stenene derfra sættes, så de flugter.
Brug en særlig chausséhammer. Dens overflade er behandlet, så den kan slå stenene ned uden at skade dem. Samtidig kan den anden side bruges til at løsne gruset.
Brostenen bliver banket 2-5 cm ned i gruset. Du løsner løbende sættegruset, så det hele tiden er fleksibelt at sætte og tilpasse brostenene i, inden du banker dem ned.
Brostenene tilpasses med en vinkelsliber. Med diamantklinge på maskinen kan du skære riller. Derefter er det relativt let at flække granitten med et endejern.
Brostenen flækkes med endejern. Placér jernet i rillen - så flækker den hele vejen igennem med et solidt slag. Bruddet bliver ikke helt rent, men det har ingen betydning for udseendet, når stenene er sat.
Trappe
En formel for den rette dimensionering af trappen kan lyde unødigt kompliceret til nogle få trin i haven. Men det er bare mere komfortabelt, hvis de nogenlunde følger reglen.
Regnestykket er simpelt. Trinnets dybde plus 2 gange højden skal give 63 cm. Det svarer til længden på et skridt. Derudover bør hvert trin være mindst 21 cm dybt. Det er selvfølgelig ikke altid, at det kan gå op ude i virkeligheden, men sigt mod det. Her er bygget et plateau undervejs for at få det til at gå bedst muligt op.
Trappen er planlagt til at være behagelig at gå på. Et plateau får regnestykket til at gå op.
Opmål området, og tegn en skitse. Det er klart mere komfortabelt at gå på trappetrin, hvis dimensioneringen af højde og dybde nogenlunde følger anbefalingerne. Så mål, regn, og tegn, inden du går i gang.
Grav ud til bagstopperne. De synker ca. 2 cm ned i betonen, så indregn det, når du skal ramme trinhøjden.
Placér bagstoppere i betonen. På samme måde som med kantsten skal de trykkes ned i betonen og støttes op ad siderne.
Støb en vandret flade til trinnet. Med rammen på plads støber vi underlaget til hvert trin. Der skal sættegrus ovenpå. Højden skal derfor matche med, at sættegrus og brosten ovenpå rammer bagstopperen.
Trappens kantsten bliver placeret i beton. Hele trappens ramme er dermed på plads, og vi er klar til at afslutte trinnene med brosten.
Brosten sættes på trinnene. På samme måde som de øvrige flader sætter du brostenene i sættegruset og slår dem på plads. Du kan ikke komme til med en pladevibrator, så vær omhyggelig med at placere dem.
Stampning og fuge
Fugen er afgørende for et godt resultat. Når den er lavet rigtigt, holder den stenene fra at kunne bevæge sig og forhindrer samtidig ukrudt.
Du kan enten bruge fugesand eller stenmel. Sandet er let at fordele og billigere, men vi anbefaler alligevel stenmel her. Det består af knust sten eller granit og bliver markant hårdere end fugesand. Derfor holder det stenene bedre på plads og gør det næsten umuligt for ukrudt at trænge igennem.
Brostenene er stampet til slut for at give en ensartet højde og komprimere fugerne.
Fordel stenmel jævnt på området. Fugerne mellem brosten bliver ret brede, så der skal bruges meget. Det nøjagtige behov afhænger af en række faktorer, men forvent i hvert fald 25 kg stenmel pr. m2.
Stenmelet fejes grundigt ned i fugerne. Fej gentagne gange på kryds og tværs. Brostenenes forskellige størrelser og ulige kanter gør, at det kræver lidt ekstra at få det skubbet godt ned.
Brostenene stampes med en pladevibrator med vulkolanplade. Pladen beskytter brostenene, så de ikke revner. Vibrationen giver fliserne en ensartet højde, presser afretningsgrus op og komprimerer fugen.
Fugerne skal genfyldes efter regnvejr. Selvom de er blevet godt komprimeret af pladevibratoren, vil de stadig synke noget, når første regnvejrsdag kommer. Gem derfor noget stenmel til at genopfylde med.
Hold brostenene pæne. Du undgår det meste ukrudt, alger og mos, hvis bare du jævnligt fejer. Uden de fugtige områder har ukrudt svært ved at få fat. Skal stenene stå helt rent, kan de højtryksrenses.