Belægningssten

Belægningssten er et vidt begreb. Her kan du læse om alt fra natursten til betonfliser. Du får inspiration til belægningssten. Og vi viser dig, hvor det er oplagt at bruge de forskellige typer belægningssten, og hvordan du lægger dem.

    Belægningssten - Få vejledning og inspiration til belægningssten

    Når du skal vælge belægningssten, er der mange hensyn at tage alt efter, hvor din belægning skal være, og hvordan den skal bruges. Belægningssten til en indkørsel skal fx kunne klare tung trafik, og det er en fordel, at belægningsstenene er rimeligt jævne, så indkørslen nemt kan ryddes for sten. Det er også en fordel, at belægningssten, der skal bruges til en terrasse, er rimeligt jævne, så havestole og borde kan stå lige. Det behøver du til gengæld ikke at tænke på, når det gælder belægningssten til stier i haven.

    Du kan læse mere om, hvordan du vælger den rigtige udendørs belægningsten her: Sådan vælger du den rette udendørs belægning

    Uanset, hvilken type belægningssten du vælger, er det vigtigt, at underlaget er bygget rigtigt op med et fald, så vandet bliver ledt væk fra fx et hus. Typisk skal det øverste jordlag fjernes, og et nyt underlag lægges. Først et tykkere lag af stabilgrus, som stampes godt, så belægningsstenene ikke synker. Ovenpå det fordeles et tyndere lag afretningsgrus, som er det lag, belægningsstenene lægges i.

    Den klassiske betonsten som belægningssten

    En klassisk flise til både indkørsel og terrasse er grå betonsten. Der findes et væld af forskellige muligheder, ikke bare i grå nuancer, men også i gullige, rødlige og brunlige farver samt i mange forskellige størrelser. Få mere inspiration i artiklerne her: Guide til betonsten og Guide til betonfliser

    Naturlige belægningssten

    Hvis du ikke er til de meget udbredte betonsten, findes der også mange mere naturlige belægningssten som fx belægningstegl. De minder om mursten, men adskiller sig ved at være meget mere hårdføre, fordi de er brændt ved meget høj temperatur. Belægningstegl er meget velegnede til terrasser og havestier. Du kan læse mere om disse belægningssten her: Smukt og naturligt med belægningstegl

    Granitsten er også en naturlig belægningssten, som kan være rigtig flot i kombination med klassiske betonsten, da granitstenene bryder den ellers store grå belægningsflade. Granitsten kan også være flotte til havestier, hvor det ikke gør noget, hvis belægningen er en smule ujævn. Læs mere om granitsten her: Guide til granitsten

    Der findes også andre natursten som fx sandsten, skifer, Ølandsfliser og marksten, også kaldet pigsten. De sidstnævnte belægningssten er ret runde, så de er ikke velegnede til en terrasse, men kan være flotte til at bryde flader i større flisebelægninger med traditionelle betonsten eller fx rundt om et træ. Læs mere om natursten og pigsten her: Guide til natursten og Sådan bruger du pigsten

    Små belægningssten

    Belægningssten kan også være små, fx granitskærver, nøddesten eller perlegrus, som typisk bruges til mindre terrasser. Du skal være opmærksom på, at vælger du en af disse små belægningssten, skal du typisk være lidt mere flittig med lugejernet, da ukrudt har nemmere ved at etablere sig i den type belægning. Læs mere om små belægningssten og småsten i haven her: Guide til småsten til haven