Sådan vælger du den rette udendørs belægning
Vi har delt materialerne ind i seks forskellige kategorier, som har hver deres fordele. Nogle er særdeles robuste, mens andre er rigtig flotte, men mindre praktiske.
Støbte materialer
Støbte materialer som fliser og asfalt er den gedigne løsning, som kan klare det meste. Er dog en skidt idé under gynge-eller klatrestativ, fordi belægningen er så kompakt.
Specielle materialer
Gummiflisen er ikke et særlig udbredt valg blandt private, men den er god at gå på, fordi den giver sig en anelse.Tegl kan holde i mange år og er meget anvendelig.
Natursten
Natursten er det perfekte valg for dem, der vil have en smuk have eller indkørsel - som i nogle tilfælde er mere eksklusiv end praktisk.
Træ
En belægning af træ skal udskiftes hurtigere end mange af de øvrige løsninger. Til gengæld er træ næsten altid en flot og naturlig løsning.
Grus
Mange vælger grus, fordi det absolut hører til i den billige ende, hvad angår udendørs belægninger. Du kan lægge grus de fleste steder.
Planter
Planter er en type belægninger, der primært bruges til havegange og stier. Græs, for eksempel, er en god løsning til legearealer i haven.
1. Støbte materialer
2. Specielle materialer
3. Natursten
4. Træ
5. Grus
6. Planter
Hvilken belægning kan bruges hvor?
Her kan du se, hvor velegnede de forskellige slags belægninger er på din matrikel.
Sådan vælger du det rette underlag
Du kommer lynhurtigt på kant med dine nye flotte fliser, hvis du ikke sørger for at lægge dem på det helt rigtige underlag.
Uanset hvilken belægning du vælger, har underlaget afgørende betydning for det færdige resultat. Ikke kun underlagets type, men også din behandling af det har betydning.
Det mest benyttede underlag er stabilgrus. Det skal stampes godt og eventuelt vandes let, inden du lægger belægningen. Er underlaget ikke stampet helt ud i kanterne, vil fliser og kantsten med tiden “vælte”.
På det seneste er der kommet et glimrende alternativ til stabilgrus. Det er knust beton, et genbrugsprodukt, der pakker fortrinligt og bliver meget hårdt. Prisen er også fornuftig - cirka 75 kroner pr. ton mod cirka 120 kroner pr. ton stabilgrus. Eneste ulempe er, at knust beton ikke kan blandes med jorden, hvis du senere vil lægge haven om. Her er du nødt til enten at genanvende den knuste beton til havegang eller lignende eller at fjerne den fra haven.
Ofte er det tilstrækkeligt kun at bruge stabilgrus eller knust beton under belægningen. Men skal underlaget kunne klare tung trafik, er det nødvendigt at starte med et lag bundsikringsgrus. Det indeholder større sten og kan derfor tåle større tryk. Bundsikringsgrus er også nødvendigt, hvis råjorden på din matrikel er leret eller meget sandet.
Sådan skal underlaget være under belægningerne:
Belægningen kan her være:
- Fliser
- Betonsten
- Brudfliser
- Klodser
- Udetegl
- Brosten
- Chaussésten
- Mosaiksten
- Strandsten
- Piksten
Belægningen kan her være:
- Asfalt
- Støbte flader
- Gummifliser
- Faldunderlag
- Sveller
- Stenmel
Belægningen kan her være:
- Græs (uden armering)
- Trædebregne
Belægningen kan her være:
- Småsten
- Knust granit
Belægningen kan her være:
Grus
Belægningen kan her være:
- Brudfliser
- Brosten
- Chaussésten
- Mosaiksten
- Strandsten
- Piksten
Belægningen kan her være:
- Græs (med armering)
Belægningen kan her være:
- Barkflis
Belægningen kan her være:
- Brædder
Belægningen kan her være:
- Småsten
- Skærver
- Singels
Fiberdug - to steder
Inden du lægger bundsikringsgrus på et leret eller meget sandet underlag, er det nødvendigt at dække arealet med fiberdug. Ellers vil grus og sten arbejde sig ned i jorden, og så får du sætningsproblemer - dvs. at jorden synker, så du skal gøre hele arbejdet om igen.
En anden måde at bruge fiberdug på er at lægge den lige under belægningen. Her har den til formål at forhindre rodukrudt som fx mælkebøtter i at slå dybe rødder. Fiberdug er dog ikke billig og kræver grundig komprimering under kanterne, så overvej nøje, om det ikke i stedet er værd at luge ukrudt i ny og næ.
Her kan ukrudtet ikke slå rod.
Her undgår du, at stenene synker.
