Sådan skifter du en ødelagt flise

En knækket flise er ikke noget særlig kønt syn, men heldigvis kan den sagtens skiftes. Her får du teknikken.

Det gælder om at fjerne den ødelagte flise i mindre stykker, så man ikke risikerer at slå skaller af fliserne ved siden af.

Det gælder om at fjerne den ødelagte flise i mindre stykker, så man ikke risikerer at slå skaller af fliserne ved siden af.

En knækket flise er ikke noget særlig kønt syn, men heldigvis kan den sagtens skiftes.

LÆS OGSÅ: Lav vådrumsmembran i badeværelset

Teknikken er den samme, hvad enten der er tale om en stor og tung gulvflise eller en lille og let vægflise. Men gå forsigtigt til værks, så de omkringliggende fliser forbliver intakte.

Vi viser dig her, hvordan du skal gøre.

Fjern den ødelagte flise

Fjern den ødelagte flise: Inden man begynder at slå på den ødelagte flise, skal den frigøres fra de omkringliggende fliser. 1

Inden man begynder at slå på den ødelagte flise, skal den frigøres fra de omkringliggende fliser. Ellers risikerer man, at de også knækker eller springer. Det gælder særligt for glaserede fliser.

Fjern den ødelagte flise: Flisen bankes væk med hammer og mejsel. 2

Tæt ved fugerne skal mejslen holdes lodret. Det gælder om at være forsigtig, så de omkringliggende fliser ikke beskadiges.

Fjern den ødelagte flise: Området gøres rent for det værste snavs, hvorefter overskydende klæber og fliserester slås væk. 3

Området gøres rent for det værste snavs, hvorefter overskydende klæber og fliserester slås væk. Slå forsigtigt væk fra kanterne eller parallelt med dem – aldrig ind imod dem.

Fjern den ødelagte flise: Rengør, og fjern de sidste toppe. 4

Rengør, og fjern de sidste toppe. Fladen skal være helt plan, så den nye flise kommer til at ligge stabilt.

Fjern den ødelagte flise: For at sikre at klæberen kan binde, gøres grundigt rent med kost eller støvsuger. 5

For at sikre at klæberen kan binde, gøres grundigt rent med kost eller støvsuger. Tjek, om flisen passer ned i hullet. Den skal ligge under de øvrige flisers niveau, så der er plads til klæberen.

Læg den nye flise

Læg den nye flise: Underlaget fugtes godt, så det ikke kommer til at suge fugten for hurtigt ud af klæberen. 1

Underlaget fugtes godt, så det ikke kommer til at suge fugten for hurtigt ud af klæberen. For tørt underlag giver dårlig vedhæftning og meget kort tid til at justere flisen på plads.

Læg den nye flise: Rør klæberen grundigt op efter forskrifterne, og fordel den med en spandeske. Herefter trækkes spor med en tandspartel. 2

Rør klæberen grundigt op efter forskrifterne, og fordel den med en spandeske. Herefter trækkes spor med en tandspartel. Til en flise af denne størrelse er en 6-mm-tandspartel passende.

Læg den nye flise: Læg den nye flise på plads, og tryk godt til. Tag den op igen, og tjek, at der sidder klæber på minimum 2/3 af flisen. Fyld mere klæber på om nødvendigt, læg flisen på plads, og pres den godt ned. 3

Læg den nye flise på plads, og tryk godt til. Tag den op igen, og tjek, at der sidder klæber på minimum 2/3 af flisen. Fyld mere klæber på om nødvendigt, læg flisen på plads, og pres den godt ned.

Læg den nye flise: Efter et døgns tid kan der fuges. Rør fugemassen op efter forskrifterne på pakken, og før massen diagonalt på fugerne med en gummispartel. 4

Efter et døgns tid kan der fuges. Rør fugemassen op efter forskrifterne på pakken, og før massen diagonalt på fugerne med en gummispartel. Hold gummispartlen lidt skråt under arbejdet.

Læg den nye flise: Kør en flisesvamp diagonalt hen over fugerne for at fjerne overskydende fugemasse, og lad fugen hvile et døgns tid. 5

Kør en flisesvamp diagonalt hen over fugerne for at fjerne overskydende fugemasse, og lad fugen hvile et døgns tid. Herefter fjernes fugeslør med en hårdt opvredet svamp.

2 alternativer, når flisen skal løsnes

Når flisen skal skæres fri i fugerne, kan det gøres med en multicutter med dyksav seller karbidsegmentklinge. En vinkelsliber er også effektiv, men den tager godt fat, så der skal arbejdes præcist og meget forsigtigt, så de omkringliggende fliser ikke går i stykker.

Endelig kan fugen også fjernes ved at kradse den forsigtigt ud med en flad mejsel.