Indholdsoversigt
Køkken
På gulvet
- Rengøringsvenlige fliser er en god investering.
- Fugerne skal også kunne tåle spildte mad- og drikkevarer.
- Naturfliser med en åben overflade er ikke velegnede.
- Ensfarvede lyse eller mørke fliser afslører krummer og snavs.
På væggene
- Fliser over køkkenbordet og bag komfur og vask skal kunne tåle vand og rengøring.
- Naturfliser skal imprægneres inden brug.
- Flisefugerne skal også kunne tåle påvirkningerne.
Glem ikke fugen
- Mørtelfugen mellem fliserne er en væsentlig del af et flisegulv eller -væg. Modsat de keramiske fliser tåler fugen ikke ret godt syreholdige rengøringsprodukter, så vær forsigtig under rengøring.
- Og netop derfor skal du også overveje grundigt, om en fuge skal være lys og sårbar eller mørkere og dermed bedre til at camouflere snavs.
- Grovkornede fuger er sværere at rengøre end finkornede varianter.
- Hvis dit underlag ikke er et solidt betonlag, men måske lidt mere fleksible vådrumsplader eller lignende, bør du tilføre mørtlen et additiv, der gør den mere fleksibel.
Badeværelse
På gulvet
- Store fliser i brusenichen kræver afløb langs væggen, så der kun er fald i én retning.
- Små fliser er generelt mere skridsikre pga. mange fuger.
- Glatte fliser er nemme at rengøre, men bør behandles med en antiskridvæske, så de ikke er så glatte at gå på.
- Porøse naturfliser, der kan suge vand, dur ikke i vådrum (keramiske fliser kan fås med naturlook).
- Meget kalk i vandet ses tydeligt på mørke fliser.
- Ru fuger er sværere at holde pæne end glatte fuger.
- Tjek, om der findes en sokkelflise i serien. Det giver den pæneste afslutning mod væggen.
På væggene
- Tjek flisens hårdhed. Hårdhed 3 er fin i bruseområdet. På andre vægge kan hårdhed 2 også gå an.
- Naturfliser, der kan suge vand, dur ikke i bruseområdet og bør imprægneres i resten af rummet.
- Mørke fliser bliver hurtigt grimme af kalk, hvis der er meget kalk i vandet.
- Ru fuger er sværere at rengøre og fjerne evt. skimmel fra end glatte.
- Forsøg at få fugerne på væggen til at flugte med fugerne på gulvet.
Så stærke er fliserne
- Keramiske klinker inddeles i hårdheder fra 1 til 5. Du vil typisk møde slidstyrkerne 2, 3 og 4.
- Hårdhed 2 er til steder, der ikke slides ret meget. Det kan fx være på en vægflade, der ikke er udsat for direkte vand eller snavs.
- Hårdhed 3 og 4 kan bruges på gulve. Hårdhed 4 kan klare strabadserne på selv de mest udsatte områder af hjemmet, fx entrégulvet.
Entré
På gulvet
- Mørkere nuancer, evt. jordfarver, er nemmere at holde end fx hvide fliser.
- Vælg rengøringsvenlige keramiske fliser.
- Glatte fliser kan behandles med antiskrid-imprægnering. Så glider du ikke på et vådt gulv, men rengøringen er stadig nem i forhold til mere ujævne fliser.
- Husk fugen. Den skal også kunne leve op til rengøringskravene.