10 ting du skal vide om træbeskyttelse

Vand

Fordele:
Bedre for miljøet end oliebaseret.
Let at påføre.
Udstyr renses med vand.

Ulemper:
Ikke velegnet til meget skadet træ.
Længere tørretid i fugtigt vejr end olie.

Vand + olie (emulsion)

Fordele:
Hæfter bedre på tidligere behandlet træværk end ren vandbaseret.
Kombinerer egenskaberne ved både at trænge ind og lægge en beskyttende film.
Udstyr kan renses i vand.

Ulemper:
Træet skal være i o.k. stand. Er det meget slidt, bliver resultatet stadig bedre med ren oliebaseret beskyttelse.

Olie

Fordele:
Trænger dybt ind og reparerer meget slidt og skadet træværk effektivt.
Tørrer bedre i fugtigt vejr end vandbaseret.

Ulemper:
Ikke miljøvenligt.
Lugter, og brug af maske er anbefalet.
Kan ikke bruges på træ, som tidligere har været beskyttet vandbaseret.

Linolie

Fordele:
Udvider sig 15 % under tørring og mætter dermed træet effektivt.
Meget langtidsholdbart.
Miljørigtigt.

Ulemper:
Er flere uger om at hærde fuldt ud.
Skal påføres i mange tynde lag.

For at få træbeskyttelsen masseret bedst muligt ind i ubehandlet træværk bør du bruge en pensel med kunstfiberbørste til første påføring. Til de efterfølgende lag kan rulle eller sprøjte sagtens bruges.

Jo mere dækkende beskyttelsen er, jo længere holder den. En heldækkende træbeskyttelse beskytter effektivt overfladen mod både vand og solens stråler. Du kan derfor regne med, at der går 5-10 år, før du behøver male igen. Træbeskyttelse i lyse farver holder længst af alle, da en mørk farve absorberer mere varme og udtørrer træet.

Transparent træbeskyttelse har en holdbarhed på omkring det halve, mens du skal regne med en årlig behandling, hvis du alene behandler med træolie.

Solen gengiver med fuld farveægthed. Det får farver til at fremstå kraftigere. Du kan derfor ikke nøjes med at stå i butikken og kigge på farvekort eller ned i malerbøtter.

Hvis du vil være helt sikker på, hvordan farven reelt ser ud i virkeligheden, er du nødt til at lave nogle farveprøver på træværket.

Giv endetræet en ekstra omgang træbeskyttelse, og i rigelige mængder. De udsatte ender optager nemlig omkring 50 % mere fugt end de øvrige flader og har derfor behov for at blive mættet endnu mere grundigt for at være tilstrækkeligt beskyttet.

Heldækkende træbeskyttelse er så tyktflydende, at malerrullen er optimal. Især til store plane flader. Rullen skal være med bløde polyesterfibre med en luvlængde på 10-12 mm. Længere luv klasker sammen i den fede træbeskyttelse. Til grundingen inden er det bedst at bruge en pensel, som masserer den tyndere beskyttelse ind i træet.

Træets fugtighed må højst være 18 % og ved vinduer og døre kun 15. Det er umuligt at bestemme træets indre fugtighed ud fra overfladen, så hvis du ikke er sikker på, at du har tørt træ, er det en god idé at tjekke med en fugtighedsmåler med indstik.

Mellem 10 og 25 grader, luftfugtighed under 80 % og tørvejr i minimum 3-4 timer, efter at du er færdig. Det er opskriften på det perfekte træbeskyttelsesvejr.

De forhold bliver opfyldt i store dele af perioden maj-september. Oliebaseret træbeskyttelse kan bedre klare høj luftfugtighed end den vandbaserede.

Når du har opsat træ udendørs, bør du hurtigst muligt give det træbeskyttelse for at undgå svampeangreb. Der må højst gå 14 dage, inden det behandles, men træet skal selvfølgelig være tørt.

Har træet fået lov at stå for længe og er blevet angrebet af svamp, kan du se det som sorte pletområder. Det skal renses ned med algefjerner, inden du går i gang med træbeskyttelsen.

Sprøjtepistolen er effektiv, men den heldækkende træbeskyttelse er for tyk til, at du bare kan hælde den i.

Fortynd træbeskyttelsen 5 % ad gangen, og lav en sprøjteprøve for at se, om der skal mere vand i. Normalt vil omkring 10 % fortynding være passende. Brug varmt, men ikke kogende vand til at fortynde med.

Træbeskyttelsen tørrer for hurtigt ud og når derfor ikke at trænge ind i træet, hvis du påfører i stærk, direkte sol. Du ender derfor med en mindre effektiv beskyttelse.

Derudover er det også vanskeligt at undgå, at striber fra penslen bliver synlige.