15 tips til konstruktiv træbeskyttelse

Hvis du fx skal bygge en træterrasse, vil du typisk skulle fastgøre en rem til en væg eller mur.

Her er det smart at rykke remmen lidt ud fra underlaget, så du undgår, at der samles fugt i samlingen.

Det kan du fx gøre ved at sætte et par kraftige skiver eller et par lag murpap bag de skruer, der fastholder remmen.

De steder, hvor træværk er understøttet, er der risiko for opstigende fugt. Det kan fx være under strøer til en træterrasse, der bygges oven på en gammel fliseterrasse.

Her kan du bremse fugten ved at lægge et stykke murpap/tagpap under strøen. Sørg for at forme pappet, så vandet kan løbe væk. Der må ikke kunne dannes en sø af vand omkring træet, for så har det den modsatte effekt.

Strøer kan også understøttes med justerbare plastfødder, der holder dem godt fri af underlaget og er formet, så de ikke “fanger” vand og fugt.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du skruer et vandret bræt fast, fx til terrassen. I forhold til vandpåvirkning er det bedst helt at undgå synlige skruer på vandrette flader, men vælger du alligevel denne nemme løsning, så er det en god investering at bore for til skruerne. Så undgår du, at skruerne flår træets fibre i stykker og skaber revner i træet, der vil suge vand til sig som en svamp. Det forborede hul skal have en sådan størrelse, at skruen slutter tæt i siderne.

Det betaler sig også at lave undersænkning til skruehovedet, så det ligger plant med eller en smule over overfladen, så vandet kan løbe væk - aldrig under, da skruehullet så bliver en fugtfælde.

FUGTFÆLDE 1: Der er ikke boret for til skruen. Det har skabt en revne.

FUGTFÆLDE 2: Skruen er skruet for langt ned, så vandet kan samles over skruehovedet.

Propper til skruerne på terrassen er et stort arbejde. Men det er ikke bare flot - det er også optimalt i forhold til at lukke vandet ude.

De limede propper gør nemlig overfladen tæt, så vand og fugt ikke kan trænge ned omkring skruerne.

Så det er en rigtig god investering i forhold til træets levetid.

Hvis du vil undgå skruehuller på oversiden af dine terrassebrædder - og ikke orker at lave propper - kan du montere brædderne med beslag.

Der findes flere forskellige typer.

Beslaget fastgøres på undersiden, vendes rundt og skrues så fast til underliggende strøer i den lille del af beslaget, der stikker uden for brættet.

Marvsiden på et bræt er den side, der har vendt ind mod kernen (marven) af træet, hvor det er mest kompakt, mens den anden side har vendt ud mod barken (splinten). Det gør marvsiden til den “tætteste” side af et bræt og den side, der er mest modstandsdygtig over for fugt. Derfor er det en god idé at vende den udad/opad, når du bygger.

Du kan tjekke, hvilken side der er marvsiden, ved at kigge på enden af brættet. Når årringene “smiler”, vender marv-siden opad.

Når du bygger en træterrasse, er det vigtigt, at du holder afstand mellem brædderne - min. 5 mm. Mellemrummet sikrer, at vandet kan løbe væk, og at træet kan udvide sig i fugtigt vejr.

Hvilken afstand du skal vælge, afhænger af, om træet er vådt eller tørt, når du bygger. Er det vådt, skal du regne med, at træet svinder, når det tørrer. Derfor skal du lægge fugtige brædder tættere end tørre.

Også i længderetningen er det vigtigt at holde en afstand på ca. 5 mm, så vandet ikke samles mellem to sugende endeflader.

Beslag er måske ikke så kønne, men de er praktiske, fordi de giver mulighed for at holde lidt afstand mellem samlingerne, så vand og fugt lettere kan slippe væk - i modsætning til de ellers flotte, usynlige tømmersamlinger, hvor man laver udskæringer i træet, så samlingerne bliver helt tætte.

De helt tætte samlinger har den ulempe, at de godt kan ende som fugtfælder, fordi vandet samles her og ikke kan komme væk. Bruger du beslag, kan du fx skære de underliggende strøer til en terrasse lidt kortere end afstanden mellem remmene, så der er luft, og vandet hurtigt kan løbe væk. Knap 1 cm i begge sider er passende.

Et topbræt på et hegn kan også monteres med beslag, så det kan løftes lidt og give lidt luft til både stolper og beklædningsbrædder.

Hvis du bruger stolpesko til dine stolper i stedet for at grave stolper direkte ned i jorden, har de slet ikke jordkontakt.

Det vil forlænge træets levetid, også selvom det er trykimprægneret træ.

Med stolpesko har du også mulighed for at hæve stolperne en smule fra jorden, så opsprøjt af regnvand og skidt bliver begrænset.

Hvis du alligevel graver din stolpe ned, kan du med fordel støbe en betonkappe rundt om den i det øverste jordlag, så der ikke er direkte jordkontakt her. Det er nemlig i overgangen mellem jord og luft, at træet er mest udsat. Kappen kan du lave ved at skære en lille plastikspand op og samle den rundt om stolpen med lidt gaffertape. Fyld den så med beton. Sørg for, at den øverste kant skråner lidt, ca. 15 grader, så vandet kan løbe af.

Der findes forskellige typer af vandtætte hætter til at montere oven på stolperne. De holder endetræet tørt, hvilket er ekstra vigtigt, da det nemmere optager fugt. Også lavere stolper skal beskyttes, fx en stolpe, der bærer en rem eller strø til en træterrasse. Her er der ikke plads til en “hat”. I stedet kan endetræet beskyttes med et stykke tagpap, som hæftes fast, eller du kan smøre en vandfast lim eller fugemasse på, der lukker endetræet.

Vindskeder er noget af det udendørs træværk, der sidder allermest udsat, og det er svært at komme til, så det er ikke nemt evt. at udskifte brættet. Derfor giver det rigtig god mening at sætte aluprofiler op, der kan beskytte overkanten på vindskederne, så de holdes tørre.

Inddækningen sikrer samtidig, at vandet ledes lidt ind på taget, så også siderne af vindskederne er godt beskyttet.

Hvis du bygger et hegn med lodrette beklædningsbrædder, kan du beskytte både endetræet på brædderne og stolpe enderne med et topbræt.

Sætter du topbrættet lidt skråt, kan vandet bedre løbe væk.

Fordelen ved et topbræt er, at du kun skal skifte et enkelt bræt, når det ikke kan længere, og at det er meget nemt at skifte.