Vand eller olie?
1. Holder længere
2. Tørrer hurtigere
3. Dækker bedre
4. Kan rengøres med vand
5. Er bedre for miljøet
Her skal du vælge olie frem for vand
Vand er bedst i langt de fleste situationer, men i få tilfælde er olie bedre.
På vandrette flader uden trafik, fx på havemøbler og inddækningsbrædder på vindskeder, skal du vælge olie.
På vandrette flader med trafik (terrasser og trapper) er en transparent, oliebaseret træbeskyttelse mest holdbar. Her må du aldrig bruge dækkende træbeskyttelse.
På slidt og skadet træværk kan en oliebaseret træbeskyttelse forlænge levetiden, indtil du har overskud til at skifte træet ud.
Og skulle du få brug for at male i vejr, der egentlig er lidt for fugtigt, kan den oliebaserede træbeskyttelse bedre tåle det. Træet skal dog stadig være tørt (fugtighed maks. 15 %).