Spørgsmål
Kan jeg slippe afsted med at skifte til vandbaseret træbeskyttelse, uden at jeg behøver at slibe træværket helt i bund først?
Svar
Ja, det forholder sig sådan, at du godt kan male vandbaseret træbeskyttelse på træværk, som tidligere er malet med oliebaseret træbeskyttelse. Du kan til gengæld ikke male oliebaseret træbeskyttelse oven på vandbaseret – i den rækkefølge hæfter det ikke. Vand på olie, ja. Olie på vand, nej.
Vi vil i øvrigt anbefale, at du bruger vandbaseret træbeskyttelse af flere årsager. Først og fremmest er det mere miljøvenligt såvel i produktion som ved anvendelse og bortskaffelse af emballagen.
Derudover er det nemmere at rense vandbaseret træbeskyttelse (og maling) af dit værktøj uden at bruge kemi til at binde olien, og det betyder, at værktøjet lever længere.