Trætjære giver træet evigt liv

Kender du til trætjærens fordele og ulemper, samt hvordan du arbejder med trætjære?

Klik på linket og kom direkte til afsnittene længere nede i artiklen.

Trætjære er et spændende alternativ til de moderne træbeskyttelser. Særligt hvis du går efter et naturligt trælook, har en kærlighed til traditionelle metoder eller foretrækker naturprodukter.

Trætjæren giver en virkelig god beskyttelse - bedre end mange af de moderne midler - men er lidt mere besværlig at arbejde med, hvilket nok er den primære grund til, at det ikke bruges så meget mere.

LÆS MERE: Trætjære

1.000 års historie

Men vikingerne havde fat i den lange ende, da de beskyttede skibe og tovværk med trætjære, og vil man se eksempler på, hvor godt det kan beskytte træ, så skal man blot kigge til de norske stavkirker, hvor den ældste i Urnes har stået siden 1100-tallet.

I Danmark er fregatten Jylland fra 1860 et eksempel på en trækonstruktion, hvor trætjæren stadig beskytter. Trætjæren er god til at beskytte mod vind og vejr samt til træ, der bliver udsat for saltvand.

Trætjære er også blevet brugt op i nyere tid, hvor den karakteristiske krakelerede overflade kendes fra bindingsværk og fiskernes garntørrestativer. Tjæren har også været benyttet til at beskytte metal, som fx hængsler på porte og døre.

Nu benyttes det primært til at vedligeholde historiske bygninger, hvor det er vigtigt at bibeholde det oprindelige udseende, men det er også et godt valg til hytter, sheltere, sommerhuse og andre nye træbyggerier.

Et avanceret naturprodukt

Trætjæren er kemisk meget kompleks, og man kan identificere op til 15.000 komponenter. Den træbeskyttende effekt kommer primært fra træets harpiks, der indeholder naturlig træbeskyttelse og små mængder biocid.

Træbeskyttelsen trænger ind i træet og danner en hinde, der beskytter mod sol og elementernes rasen samt råd og svampeangreb. Det indeholder ikke svampemidler eller andet, så bruger man det til træ, der allerede er angrebet, skal det bekæmpes først.

Solen hærder hinden

Trætjæren hærdes af solens uv-lys og ændrer karakter med årene. Hvordan træværket kommer til at se ud, afhænger således af træsorten, træværkets struktur, trætjæren og tidens tand. Typisk krakelerer tjæren og får et helt særligt udseende.

Hinden er diffusionsåben, hvilket betyder, at fugt kan trække ud, og træværket kan ånde. Derfor har trætjære også vundet udbredelse i nyere byggerier, hvor man forsøger at lave grønne løsninger og bygge huse, der ånder, i stedet for at arbejde med dampspærre.

Ordet tjære stammer fra oldnordisk og betyder “det, der kommer fra træet”, og trætjæren er da også træets væde udvundet ved opvarmning.

Man kan lave trætjære af alle træsorter, men i Norden bruges primært fyrretræ. Fyrretræ har et meget stort indhold af harpiks, der giver træet en naturlig træbeskyttelse, hvis egenskaber så også findes i den udvundne trætjære. Man udvinder trætjæren ved at opvarme træet, til det forkuller, og så tappe den væske, der løber fra. Typisk benyttes rødderne, og der kan godt gå 10-15 år efter selve træet er fældet. Væden fra træets kerne giver den bedste tjære.

Det meste trætjære udvindes af træ, der opvarmes i store ovne. Man kan også få milebrændt trætjære, der laves ved, at trækiler stables i koncentriske cirkler med det bedste træ inderst og antændes flere steder.

Når bålet brænder godt, dækkes det hele med tørv, så der næsten ikke er noget ilt til ilden. Milen er bygget i sten eller gravet ned i en lille bakke, så bålet står i en tragt. Fordi processen er naturlig og ikke kan styres præcist, er farven på tjæren uens, alt efter hvor mange kulpartikler der er i væsken.