Brug trætjære - det er effektivt som træbeskyttelse
Trætjære er et spændende alternativ til de moderne træbeskyttelser. Særligt hvis du går efter et naturligt trælook, har en kærlighed til traditionelle metoder eller foretrækker naturprodukter.
Trætjæren giver en virkelig god beskyttelse - bedre end mange af de moderne midler - men er lidt mere besværlig at arbejde med, hvilket nok er den primære grund til, at det ikke bruges så meget mere.
1.000 års historie
Men vikingerne havde fat i den lange ende, da de beskyttede skibe og tovværk med trætjære, og vil man se eksempler på, hvor godt det kan beskytte træ, så skal man blot kigge til de norske stavkirker, hvor den ældste i Urnes har stået siden 1100-tallet.
I Danmark er fregatten Jylland fra 1860 et eksempel på en trækonstruktion, hvor trætjæren stadig beskytter. Trætjæren er god til at beskytte mod vind og vejr samt til træ, der bliver udsat for saltvand.
Trætjære er også blevet brugt op i nyere tid, hvor den karakteristiske krakelerede overflade kendes fra bindingsværk og fiskernes garntørrestativer. Tjæren har også været benyttet til at beskytte metal, som fx hængsler på porte og døre.
Nu benyttes det primært til at vedligeholde historiske bygninger, hvor det er vigtigt at bibeholde det oprindelige udseende, men det er også et godt valg til hytter, sheltere, sommerhuse og andre nye træbyggerier.
Et avanceret naturprodukt
Trætjæren er kemisk meget kompleks, og man kan identificere op til 15.000 komponenter. Den træbeskyttende effekt kommer primært fra træets harpiks, der indeholder naturlig træbeskyttelse og små mængder biocid.
Træbeskyttelsen trænger ind i træet og danner en hinde, der beskytter mod sol og elementernes rasen samt råd og svampeangreb. Det indeholder ikke svampemidler eller andet, så bruger man det til træ, der allerede er angrebet, skal det bekæmpes først.
Solen hærder hinden
Trætjæren hærdes af solens uv-lys og ændrer karakter med årene. Hvordan træværket kommer til at se ud, afhænger således af træsorten, træværkets struktur, trætjæren og tidens tand. Typisk krakelerer tjæren og får et helt særligt udseende.
Hinden er diffusionsåben, hvilket betyder, at fugt kan trække ud, og træværket kan ånde. Derfor har trætjære også vundet udbredelse i nyere byggerier, hvor man forsøger at lave grønne løsninger og bygge huse, der ånder, i stedet for at arbejde med dampspærre.
FØR
Den ikkefarvede trætjære er transparent, så træets struktur er synlig. Den er mørk og sej, når den påføres.
EFTER
Efter fem år og kun én påføring har sol og vind ændret trætjærens udseende, og træets naturlige strukturer træder tydeligt frem. Trætjære er et godt valg, hvis man vil have et naturligt look, der ændrer sig med tiden.
Hvad er trætjære?
Ordet tjære stammer fra oldnordisk og betyder “det, der kommer fra træet”, og trætjæren er da også træets væde udvundet ved opvarmning.
Man kan lave trætjære af alle træsorter, men i Norden bruges primært fyrretræ. Fyrretræ har et meget stort indhold af harpiks, der giver træet en naturlig træbeskyttelse, hvis egenskaber så også findes i den udvundne trætjære. Man udvinder trætjæren ved at opvarme træet, til det forkuller, og så tappe den væske, der løber fra. Typisk benyttes rødderne, og der kan godt gå 10-15 år efter selve træet er fældet. Væden fra træets kerne giver den bedste tjære.
Det meste trætjære udvindes af træ, der opvarmes i store ovne. Man kan også få milebrændt trætjære, der laves ved, at trækiler stables i koncentriske cirkler med det bedste træ inderst og antændes flere steder.
Når bålet brænder godt, dækkes det hele med tørv, så der næsten ikke er noget ilt til ilden. Milen er bygget i sten eller gravet ned i en lille bakke, så bålet står i en tragt. Fordi processen er naturlig og ikke kan styres præcist, er farven på tjæren uens, alt efter hvor mange kulpartikler der er i væsken.
Tjæren samler sig under bålet og tappes fra.
Fordele og ulemper ved trætjære
Trætjære er velegnet til alt udvendigt træværk - facader, trætag, bindingsværk, terrasser, hegn, træskibe, bådebroer osv. Tjæren giver træet næring, modvirker revnedannelse og fugtophobning i træet og danner en diffusionsåben hinde på overfladen, som træværket kan “ånde” igennem.
Hvis træet ikke kan ånde, kan den fugt, der kan ophobes i det, ikke slippe væk. Det vil nedbryde træet og føre til fugtskader.
Fordi det er solen, der hærder trætjæren, er der stor forskel på, hvordan det beskytter, og hvor ofte det skal vedligeholdes. En sydvendt facade bør således genbehandles efter cirka 5 år, mens nordvendt træværk kan holde helt op til 20 år eller længere. På samme måde afhænger tørretiden også af solen.
Trætjære opsuges bedst af ubehandlet og uhøvlet træ. Hvis træet har været lidt udsat for vejr og vind, så overfladen er ekstra ru, gør det ikke noget. Her er forskellige trætjærer påført henholdsvis lærke- og grantræ, hvor den øverste halvdel er høvlet, mens den nederste er ru.
Sådan arbejder du med trætjære
Den rå trætjære kan være meget stiv at arbejde med. Du kan varme den op til over 50 grader for at gøre den mere flydende - brug et vandbad af hensyn til brandfaren. Du kan også fortynde trætjæren med linolie. Her har vi brugt en, der er fortyndet med 20 procent linolie.
Træværket bør renses og skal være helt fri for snavs, gamle malingrester eller andet. Men tjæren hæfter kun bedre, hvis overfladen er ru.
Vælg den rette dag til arbejdet. Dit træværk skal være tørt (under 20 procent fugt), og dagstemperaturen skal være over 10 grader - lover vejrudsigten sol og tørt vejr, så vil dit træværk tørre hurtigere.
Trætjæren arbejdes ind i træet med en pensel i træets længderetning. Det er drøjt arbejde, og til store flader kan du med fordel bruge en kraftig pensel eller tjærekost.
Hvis du bruger en meget lys tjære, kan det være, du skal påføre flere lag. Milebrændt trætjære blandet med linolie er drøjt og kan række op til 10 m² pr. liter. Her nøjes vi med én behandling og opnår et smukt resultat.
Bliver træværket meget udsat for direkte sollys, bør du gentage processen årligt et par år i træk, men så har du også en overflade, der kan holde i mindst fem år - i bedste fald holder den i op til 20 år, men det er afhængigt af solen.
