Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Duellen: Mdf-plade vs. spånplade

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Hvilken plade skal du bruge, når du bygger inde - mdf eller spånplade? Begge har fordele og ulemper.

Mdf-plade eller spånplade?

Mdf-plade - til møbler og inventar

Den hårde, men ret tunge, mdf-plade har mange fordele, og den er da også blevet meget populær blandt håndværkere og hobbyfolk, siden den dukkede op i USA i 1960’erne.

Mdf-plader består af findelte træfibre, der er blandet med lim og presset sammen under høj temperatur og tryk. Efter afkølingen er pladerne hårde og glatte.

Pladerne egner sig kun til indendørs brug i et almindeligt indeklima, fordi de kan optage fugt. Luftfugtigheden i rummet må kun være over 65 procent nogle få uger om året.

Hård overflade og kant

Mdf-pladen er ensartet hård i hele pladens tykkelse, og kanterne er så robuste, at du kan fræse holdbare profiler i dem. Pladens over- og underside kan også fræses, så du fx kan fremstille en not i dem.

Derfor er pladerne populære til en række indendørs formål - lige fra pyntelister og inddækninger til byggeri af møbler og inventar, som ikke skal flyttes for meget.

På grund af pladernes hårdhed er de også velegnede til hylder, fordi de kan klare en større vægt end spånplader.

Til gengæld er pladerne tunge at flytte rundt på og hårde at bearbejde, og mdf-plader er kendt for at slide hårdt på fx stemmejern, fræsejern og savklinger.

Sorte og slidsede plader

Mdf-plader fås i tykkelser fra 3 til 40 mm. De helt tynde bruges normalt kun til bagklædning på skabe, mens de helt tykke ofte bruges til bordplader.

Ud over den almindelige mdf-plade, som har været kendt siden 1960’erne, er gennemfarvede plader efterhånden også lagervare i mange byggemarkeder. Specielt helt sorte plader ser man ofte. Som bordplader og til møbler skal de gennem farvede plader ikke males, men mdf’en holder længere, hvis den lakeres.

Mdf fås også som slidsede plader - på den ene side er der skåret en række spor, som gør pladen så fleksibel, at den kan bukkes til runde former. Disse plader bruges primært til møbler.

Konklusion

Mdf-plader er dyrere end spånplader, men de er alligevel det oplagte valg til møbler og inventar. Den hårde og glatte overflade - også på kanterne - gør, at pladerne er meget nemme at slibe og male. Til fodlister og inddækninger er de det eneste brugbare plademateriale, fordi mdf kan profileres.

Spånplade - til gulve og skabe

Spånpladen er både lettere og billigere end mdf. Til gengæld er den sartere og benyttes derfor til andre ting end mdf-pladen. Det gælder bl.a. gulve, skabslåger og -sider samt melaminbelagte bordplader.

Spånplader består af findelte høvlspåner, flis og rundtræ fra træindustrien og fra skovdrift. Den findelte træmasse blandes med lim og presses sammen under høj temperatur og tryk. Efter afkølingen er pladerne hårde og stive med tre lag. Oversiden og undersiden er hårdt sammenpresset med fine spåner, mens mellem laget er noget grovere. Derfor vil det kræve en del efter behandling, hvis kanterne skal være synlige, og de kan ikke profileres pænt med almindeligt gør det selv-værktøj.

Pladerne er stærkt sugende og egner sig kun til indendørs brug i et almindeligt indeklima uden regelmæssig høj luftfugtighed.

Skjulte plader

Rå spånplader fås i tykkelser fra 6 til 40 mm. I byggemarkederne finder du normalt pladetykkelser på 10 til 28 mm. Disse plader bruges ofte på steder, hvor pladerne ikke ses - til beklædning af vægge, som undergulv eller som bærende plade under en madras.

Med melamin eller laminat

Til fremstilling af møbler og inventar bruges primært spånplader, der er beklædt med melamin. De fås i flere tykkelser og bruges fx til skabe, låger, hylder, sokler og andre steder, hvor man ønsker en hvid, helt glat og meget rengørings venlig overflade. Til at dække afsavede kanter fås kantbånd, der passer i både farve og bredde.

Til bordplader bruges primært laminerede spånplader. De er typisk mellem 25 og 40 mm tykke.

Konklusion

Spånpladernes helt store force er prisen: De koster normalt mindst 30-40 procent mindre end en mdf-plade i samme format. Derfor bruges de altid som kerne i plader med laminat eller melamin.

Den rå spånplade er glat og jævn. Den er rimelig nem at male - det kræver blot lidt mere grunding, spartling og slibning end en mdf-plade. Specielt på kanterne. Men spånpladen er først og fremmest det fornuftige valg, når pladen ikke skal være synlig - uanset om den er skjult bag tapet på væggen eller et lag finer, melamin eller laminat.

Som materiale til et bærende undergulv er spånpladerne fortrinlige.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage