Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Fup eller fakta om isolering

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Er det virkelig sandt? Eller er det gamle myter og løse rygter? Vi har sendt 11 postulater om isolering en tur gennem løgnedetektoren for at tjekke, hvad der er rigtigt og forkert.

Påstand nr. 1

"Et hus kan ikke blive for tæt"

RIGTIGT

Nej, et hus kan aldrig blive for tæt. Der skal selvfølgelig komme tilstrækkelig med frisk luft ind i boligen, men det bør klares med udluftning og ventilation.

Det ideelle er, at boligen ventileres via et centralt ventilations anlæg. Så er der tale om kontrolleret udluftning. Og kan anlægget genbruge varmen fra boligen (varmegenindvinding), er det et stort plus.

Men husets klimaskærm - tag, ydervægge og vinduer - bør være så tæt som mulig. Det sikrer huset en længere levetid og giver dig et bedre indeklima, fordi kulde og fugt, der trænger ind i huset, kan give misfarvninger og skimmelsvamp.

Påstand nr. 2

"Det er også fornuftigt at isolere kolde vandrør"

RIGTIGT

Varme vandrør isolerer vi for at holde vandet varmt. Men også kolde rør er det fornuftigt at isolere for at undgå fugt.

Når kolde rør løber gennem et varmt rum, dannes der kondens på rørene. Den opstår, fordi den varme indeluft hurtigt køles ned, når den rammer overfladen på det kolde rør.

Så hvis du isolerer rørene, vil du få mindre fugt inde i huset.

Påstand nr. 3

"Sneen på taget afslører, om huset er godt isoleret"

FORKERT

Hvis der er områder på taget, hvor sneen er smeltet, tager vi det ofte som et tegn på dårlig isolering. Men er hele taget dækket af sne, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at det isolerende lag er perfekt. Er tagetagen ikke udnyttet, vil loftsrummet nemlig være koldt, og så kan der godt være sne på hele taget.

Varme stiger til vejrs ... så isolering af loftet er det sted, hvor du opnår den største besparelse.

Påstand nr. 4

"200 mm isolering er rigeligt på loftet"

FORKERT

Har du mindre end 250 mm isolering på loftet, bør du tjekke, om der er plads til mere, og om det kan betale sig at efterisolere. Nyere huse har typisk op til 400 mm isolering på loftet.

Hvis dit loft for eksempel er 140 kvadratmeter, og du kan øge isoleringstykkelsen fra 100 mm til 300 mm, kan du spare et sted mellem 2200 og 7000 kroner om året på din varme regning.

Besparelsen er helt klart størst, hvis du bruger el til at varme dit hus op. Og den er mindst, hvis du har billig fjernvarme.

En efterisolering vil desuden give et bedre indeklima, fordi overfladerne bliver varmere, og du får mindre træk i dit hus.

Moderne vinduer med energiruder isolerer mindst tre gange så godt som et gammelt termovindue.

Påstand nr. 5

"Termoruder holder helt fint på varmen"

FORKERT

De gamle termoruder holder ikke nær så godt på varmen som moderne energiruder, som har en såkaldt varm kant. De isolerer mindst tre gange bedre end termoruder.

At de har varm kant betyder, at termorudens afstandsprofil, som var lavet af aluminium, er skiftet ud med en afstandsliste af komposit, som isolerer meget bedre.

Hvis du skifter fra termoruder til energiruder og samtidig får nye tætningslister, kan du spare næsten lige så meget, som hvis du køber helt nye vinduer med energimærke C. Selvfølgelig under forudsætning af, at resten af boligen er tilstrækkeligt isoleret. Ellers forsvinder effekten af nye energiruder af sig selv.

Påstand nr. 6

"I gamle huse er der ikke krav om at efterisolere"

FORKERT

Hvis du bygger om, bygger til eller skal renovere, kræver myndighederne, at du tænker efterisolering ind i projektet. Hvis du for eksempel vil skifte tag, er det et krav, at du samtidig isolerer efter nutidens standarder.

Påstand nr. 7

"Det kan ikke betale sig at udskifte forsatsvinduer"

FORKERT

Hvis du sætter energiglas i gamle forsatsvinduer, kan du få et vindue, der er lige så ener-gieffektivt som et nyt vindue med energiklasse C. Og sætter du tolags energirude i, kan det gamle vindue med forsatsruder blive bedre end selv de bedste nye vinduer med energimærke A. Ofte vil det dog kræve, at du også får lavet en ny forsatsramme.

Påstand nr. 8

"Fugt har betydning for isoleringsevnen"

BÅDE-OG

Her er det nødvendigt at skelne mellem den fugtighed, der naturligt fin-des i luften, og vand. Den naturlige fugt har ingen betydning for et isoleringsmateriales isoleringsevne.

Med vand fra fx slagregn og fygesne er det anderledes. Hvis der er vand på isoleringsmaterialet, vil det lægge sig i de yderste 1-2 mm. Indtil vandet er fordampet, vil dit energiforbrug stige lidt. Den ekstra energi bruges udelukkende på at fordampe vandet. Når vandet er væk, har battsene den oprindelige isoleringsevne.

Påstand nr. 9

"Man kan få allergi, hvis huset er for tæt"

BÅDE-OG

Et dårligt indeklima øger risikoen for, at du eller din familie får astma eller allergi. Men et tæt og velisoleret hus har ikke nødvendigvis et dårligt indeklima.

Skimmelsvamp og fugtgener har dårlige vilkår i en godt isoleret bolig, men det kræver udluftning. Helst via et ventilations anlæg med varmegenindvinding. Så er problemer som fugt, partikler og allergener stærkt reduceret. Og det er godt, hvis der er allergikere i familien. Et ventilationsanlæg bruger el og er dyrt at anskaffe, men udgiften til varme reduceres markant.

Påstand nr. 10

"Et lufttæt hus sparer på varmen"

RIGTIGT

Når vi isolerer vores huse, er det primært for at spare varme. I et lufttæt hus er varmetabet mindre.

I de andre nordiske lande bruger de næsten altid vindpap eller lignende uden på isoleringen. Det skal forhindre vinden i at trænge ind i det isolerende lag. Og det giver god mening, fordi det øger materialets isolerende effekt. Vindpap er et diffusionsåbent materiale, så fugt kan godt slippe ud, selvom det lukker for vinden.

Der er også en anden grund til, at det er vigtigt, at huset er tæt. Du undgår den træk, der opstår, når varm og kold luft mødes. Hvis den indvendige side af en væg er kold, vil luften omkring væggen sætte sig i bevægelse. Og det oplever vi som træk.

Hvis du skal efterisolere dit hus, er det bedst at sætte isoleringen udvendigt. Det giver den største effekt, og dit hus bliver sundere.

Påstand nr. 11

"Vi mister boligareal, hvis vi isolerer mere"

FORKERT

Hvis du efterisolerer, og du placerer den ekstra isolering indvendigt, så er det rigtigt, at du mister lidt af dit boligareal. Men det gør du ikke, hvis du isolerer udvendigt. Det giver ovenikøbet en bedre isolerende effekt end indvendig efterisolering.

Inden du går i gang, er der dog nogle overvejelser, du skal igennem: Den ekstra isolering vil ændre husets udseende.

Det kan bringe dig i konflikt med kommunale lokalplaner. Så dem bør du tjekke. Ofte vil det være nødvendigt at ændre tagudhæng - måske også vinduernes placering - fordi husets ydervægge bliver tykkere.

Hvis du efterisolerer med mere end 250 mm, betragtes det som en udvidelse af huset. Og så skal du søge byggetilladelse. Så det er også en god idé at tage en snak med kommunens tekniske forvaltning.

Endelig er der en regel om, at hvis dit hus ligger tæt på skel mod naboen (2,5 meter eller mindre), så skal du søge dispensation hos teknisk forvaltning i din kommune, før du kan efterisolere udvendigt.

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): Fup eller fakta om isolering
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage