Fup eller fakta om isolering

FORKERT

Hvis der er områder på taget, hvor sneen er smeltet, tager vi det ofte som et tegn på dårlig isolering. Men er hele taget dækket af sne, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at det isolerende lag er perfekt. Er tagetagen ikke udnyttet, vil loftsrummet nemlig være koldt, og så kan der godt være sne på hele taget.

FORKERT

Har du mindre end 250 mm isolering på loftet, bør du tjekke, om der er plads til mere, og om det kan betale sig at efterisolere. Nyere huse har typisk op til 400 mm isolering på loftet.

Hvis dit loft for eksempel er 140 kvadratmeter, og du kan øge isoleringstykkelsen fra 100 mm til 300 mm, kan du spare et sted mellem 2200 og 7000 kroner om året på din varme regning.

Besparelsen er helt klart størst, hvis du bruger el til at varme dit hus op. Og den er mindst, hvis du har billig fjernvarme.

En efterisolering vil desuden give et bedre indeklima, fordi overfladerne bliver varmere, og du får mindre træk i dit hus.

FORKERT

De gamle termoruder holder ikke nær så godt på varmen som moderne energiruder, som har en såkaldt varm kant. De isolerer mindst tre gange bedre end termoruder.

At de har varm kant betyder, at termorudens afstandsprofil, som var lavet af aluminium, er skiftet ud med en afstandsliste af komposit, som isolerer meget bedre.

Hvis du skifter fra termoruder til energiruder og samtidig får nye tætningslister, kan du spare næsten lige så meget, som hvis du køber helt nye vinduer med energimærke C. Selvfølgelig under forudsætning af, at resten af boligen er tilstrækkeligt isoleret. Ellers forsvinder effekten af nye energiruder af sig selv.

FORKERT

Hvis du bygger om, bygger til eller skal renovere, kræver myndighederne, at du tænker efterisolering ind i projektet.

Hvis du for eksempel vil skifte tag, er det et krav, at du samtidig isolerer efter nutidens standarder.

FORKERT

Hvis du sætter energiglas i gamle forsatsvinduer, kan du få et vindue, der er lige så energieffektivt som et nyt vindue med energiklasse C.

Og sætter du tolags energirude i, kan det gamle vindue med forsatsruder blive bedre end selv de bedste nye vinduer med energimærke A. Ofte vil det dog kræve, at du også får lavet en ny forsatsramme.

BÅDE-OG

Her er det nødvendigt at skelne mellem den fugtighed, der naturligt fin-des i luften, og vand. Den naturlige fugt har ingen betydning for et isoleringsmateriales isoleringsevne.

Med vand fra fx slagregn og fygesne er det anderledes. Hvis der er vand på isoleringsmaterialet, vil det lægge sig i de yderste 1-2 mm. Indtil vandet er fordampet, vil dit energiforbrug stige lidt. Den ekstra energi bruges udelukkende på at fordampe vandet. Når vandet er væk, har battsene den oprindelige isoleringsevne.

BÅDE-OG

Et dårligt indeklima øger risikoen for, at du eller din familie får astma eller allergi. Men et tæt og velisoleret hus har ikke nødvendigvis et dårligt indeklima.

Skimmelsvamp og fugtgener har dårlige vilkår i en godt isoleret bolig, men det kræver udluftning. Helst via et ventilations anlæg med varmegenindvinding. Så er problemer som fugt, partikler og allergener stærkt reduceret. Og det er godt, hvis der er allergikere i familien. Et ventilationsanlæg bruger el og er dyrt at anskaffe, men udgiften til varme reduceres markant.

RIGTIGT

Når vi isolerer vores huse, er det primært for at spare varme. I et lufttæt hus er varmetabet mindre.

I de andre nordiske lande bruger de næsten altid vindpap eller lignende uden på isoleringen. Det skal forhindre vinden i at trænge ind i det isolerende lag. Og det giver god mening, fordi det øger materialets isolerende effekt. Vindpap er et diffusionsåbent materiale, så fugt kan godt slippe ud, selvom det lukker for vinden.

Der er også en anden grund til, at det er vigtigt, at huset er tæt. Du undgår den træk, der opstår, når varm og kold luft mødes. Hvis den indvendige side af en væg er kold, vil luften omkring væggen sætte sig i bevægelse. Og det oplever vi som træk.

FORKERT

Hvis du efterisolerer, og du placerer den ekstra isolering indvendigt, så er det rigtigt, at du mister lidt af dit boligareal. Men det gør du ikke, hvis du isolerer udvendigt. Det giver ovenikøbet en bedre isolerende effekt end indvendig efterisolering.

Inden du går i gang, er der dog nogle overvejelser, du skal igennem: Den ekstra isolering vil ændre husets udseende.

Det kan bringe dig i konflikt med kommunale lokalplaner. Så dem bør du tjekke. Ofte vil det være nødvendigt at ændre tagudhæng - måske også vinduernes placering - fordi husets ydervægge bliver tykkere.

Hvis du efterisolerer med mere end 250 mm, betragtes det som en udvidelse af huset. Og så skal du søge byggetilladelse. Så det er også en god idé at tage en snak med kommunens tekniske forvaltning.

Endelig er der en regel om, at hvis dit hus ligger tæt på skel mod naboen (2,5 meter eller mindre), så skal du søge dispensation hos teknisk forvaltning i din kommune, før du kan efterisolere udvendigt.