Gode råd og guides til isolering
Isolering giver bedre indeklima, og der er mange penge at spare med isolering, hvis dit hus ikke allerede er ordentligt isoleret.
Hvis dit hus er isoleret og har en tæt dampspærre, undgår du at få problemer med fugt i hjemmet, og du sparer penge på varmeregningen.
LÆS OGSÅ: Guide: Alt du skal vide om dampspærre
Men hvis isoleringen udføres forkert, kan du risikere at få skader på huset med fx fugt og skimmelsvamp.
LÆS MERE: Sådan undgår du at isolere forkert
Derfor er det vigtigt at have styr på faldgruberne, inden man går i gang med efterisolering.
Læs mere om efterisolering her.
På denne side har vi samlet en lang række artikler om isolering, hvor du får gode råd og vejledninger til selv at isolere dit hus.
Men isolering er ikke bare isolering - der findes mange forskellige måder at isolere på.
Effekten og prisen på isoleringen varierer også markant alt efter, hvilket isoleringsprojekt, du vælger at kaste dig over.
Her på siden finder du vejledninger, der beskriver, hvordan du både laver de små indgreb fx rørisolering samt de helt store isoleringsprojekter.
Du kan også finde beskrivelser af forskellige isoleringsmaterialer.
Rørisolering - nemme penge
Rørisolering er et meget enkelt stykke arbejde med en meget stor effekt.
Det kan rigtig godt betale sig at isolere sine vand- og varmerør.
Rørisolering af tilgængelige rør er meget let at gå til som gør det selv’er.
Investeringen er ikke så stor, og den vil hurtigt være tjent hjem igen.
Dog skal du overveje, om det er arbejdet værd, hvis varmerørene løber i fx en kælder eller loft, som alligevel skal varmes op.
LÆS MERE: Hurtig, nem og stor besparelse med rørisolering
Hulmursisolering - tjener sig hurtigt hjem
Vil du for alvor skære i varmeudgifterne, så er hulmursisolering det rette sted at starte. Besparelsen er ganske betydelig.
Husets største areal består af væggene, så det er ikke overraskende, at isolering af væggene i form af hulmursisolering giver en solid besparelse i energibudgettet.
Hulmursisolering er en af de få opgaver, det ikke kan betale sig at klare selv.
De professionelle isoleringsfirmaer kan klare arbejdet lynhurtigt med effektive maskiner og måle efter med termokameraer for at se, om isoleringen ligger, som den skal.
Læs mere om: Hulmursisolering – en suveræn investering
Udvendig isolering af hus
Du kan isolere udvendigt på mange forskellige måder.
Typisk handler det fx om isolering af sokkel, om at sætte plader direkte på væggen og pudse dem, eller om at lægge isolering ind i et træskelet, der dækkes af plader og måske en ny overflade.
At sætte isolering direkte på væggen er enkelt og koster mindst plads, men væggen skal kunne bære isolering og puds.
Teknikken med et skelet giver mulighed for alle slags overflader – træ, facadeplader eller puds, og den giver dig lejlighed til at indbygge et ventileret lag undervejs.
Den kompromisløse udvendige isolering lukker for alle kuldebroer og utætheder, giver huset en helt ny overflade og sætter de gamle vægge ind i varmen.
Du sparer mere energi ved at efterisolere huset udvendigt end ved at sætte samme lag isolering på indersiden af væggene. Typisk omkring 30 procent mere.
Udvendig isolering dækker nemlig også foran skillevægge, lofter og gulve, den pakker de kolde hjørner ind, og den lukker for mange af de gamle huses utætheder, som ellers er svære at fange.
Udvendig isolering dækker hele facaden og dækker sprækkerne i en gammel konstruktion.
REDAKTIONEN ANBEFALER: Stor besparelse med facadeisolering
Indvendig isolering af hus
Indvendig isolering er en hurtig og nem måde at isolere dit hus på.
Over halvdelen af den energi, vi bruger her i landet, går til at varme vores boliger op, og indvendig isolering er i særklasse, når du vil spare energi.
Arbejdet er hurtigt og let at overskue, investeringen tjener sig ind på rekordtid, og i modsætning til de fleste energiråd skal du ikke give afkald på en eneste af livets glæder.
For at spare penge og energi er det vigtigt at have monteret dampspærren korrekt, og at du bruger de rigtige isoleringsmaterialer samt dampspærre-materialer.
LÆS OGSÅ: Derfor SKAL du bruge dampspærretape
Vindpap forbedrer din isolering med 10 %
Vindpap kaldes også vindspærre, fordi det netop er det, materialet kan - nemlig spærre af for vinden.
Beskytter du din isolering med et lag vindpap, forbedrer du isoleringens effekt med op til ti procent, når vinden blæser.
Læs mere her: Vindpap forbedrer din isolering med 10 %