Slut med olie og gas - hvad nu?

Tiden rinder lige så stille ud for fossile brændstoffer til opvarmning. Så hvis dit olie- eller naturgasfyr skal skiftes de kommende år, skal du tænke dig godt om. Måske skal du vælge jordvarme, varmepumpe eller pillefyr.

Når kalenderen viser 2030, er det efter planen forbudt at varme boliger op med olie. Og fem år senere skal det ifølge planen også være slut med naturgasfyr. Det betyder, at ca. 460.000 danske husstande skal finde mere miljørigtige alternativer for at holde varmen i stuerne og for at varme vandet til brusebadet op.

Og der findes flere grønne alternativer, men de er bestemt ikke alle lige egnede til alle huse, og både i anskaffelse og drift er der markante prisforskelle.

Den meget miljøvenlige jordvarme kræver fx en stor græsplæne uden om huset og en betydelig investering, mens den langt billigere luft til luft-varmepumpe er meget nemmere og billigere at installere - til gengæld kan den ikke varme dit badevand.

Måske synes du, at der er længe til 2030 og 2035, men hvis dit nuværende olie- eller gasfyr skal skiftes ud inden for de kommende år, er der næppe god økonomi i at investere i et fyr, der på forhånd har en udløbsdato, der er langt kortere end fyrets potentielle levetid, som for naturgasfyrets vedkommende er cirka 20 år.

Derfor er det allerede nu, du skal begynde at overveje, hvordan du vil holde varmen i fremtiden.

Vi bruger et modelhus til beregningerne

Vores modelhus, som bruges i beregningerne i denne artikel, er et typisk 1960’er-parcelhus på 130 m². Varmeforbruget er 18.100 kWh (omregnet til de forskellige opvarmningsformer). Energipriserne er gennemsnitlige indkøbspriser. Priserne er udregnet af Bolius.

Se disse 4 alternative varmekilder:

  1. JORDVARME: En miljøvenlig løsning, men også dyr og besværlig at etablere.
  2. VARMEPUMPE: Godt for miljø og pengepung - men du skal vælge mellem to vidt forskellige modeller.
  3. TRÆPILLER: CO₂-neutralt og nemt at skifte til - men mere besværligt i drift.
  4. EL: Måske en løsning i fremtiden, men lige nu et meget dyrt valg.

Vi viser dig også, hvordan du bedst kombinerer forskellige typer varmekilder i dit nuværende hus.

1. Jordvarme

Hvis du har råd, hvis du har plads, og hvis du har et velisoleret hus, så er jordvarme helt i top på den grønne ønskeliste.

Et jordvarmeanlæg udnytter nemlig solens gratis og grønne varme: En meter nede under din græsplæne varmes væskefyldte slanger op af jordens varme. Den 4-5 grader varme væske sendes i et kredsløb gennem en varmepumpe, der udnytter varmen.

Pumpen kræver strømtilslutning, men for hver kilowatt den forbruger, genererer den hele 4-5 kilowatt varme.

Umiddelbart er det altså win-win, men jordvarme stiller en række krav til din bolig: Din græsplæne (eller den del af din grund, der ikke er plantet til med træer eller dækket over af hus, skure, terrasser eller belægning) skal være 2-4 gange større end det antal boligkvadratmeter, der skal varmes op. Jordvarme er mest effektiv i fugtig jord og lidt mindre effektiv i tør sandjord.

Dit hus skal være velisoleret, både i gulvet, væggene og loftet/taget, og det skal være tæt, så det ikke trækker ind.

Jordvarmen opvarmer nemlig kun vand til en effektiv såkaldt fremløbstemperatur på cirka 45 grader. Det er fint, hvis du har gulvvarme, men i radiatorer er det noget koldere end det vand, et gas- eller oliefyr leverer. Det kan løses med nye radiatorer eller etablering af gulvvarme i alle rum, men så stiger etableringsomkostningerne jo.

Endelig kræver jordvarme en solid investering: Til et hus på 130 m² skal du regne med at skulle have mellem 100.000 og 130.000 kroner op af lommen. Men har du oliefyr i dag, vil den investering typisk have tjent sig hjem efter mindre end ti år.

Det kræver det at etablere jordvarme

Jordvarmens nok største ulempe er pladskravet: Mellem to og fire gange boligarealet skal du afsætte. Det vil typisk kunne lade sig gøre, hvis du har en god størrelse græsplæne. Men for at slangerne kan blive gravet ned, skal din græsplæne graves op.

Det gør jordvarme mere oplagt til nybyggeri end til eksisterende huse med tilhørende etablerede haver - medmindre du drømmer om en ny græsplæne. Så slår du her to fluer med ét smæk.

Det kan lade sig gøre at få ført jordvarmeslanger lodret ned i jorden for at undgå at grave hele haven op, men så stiger etableringsprisen til op mod 200.000 kroner for vores 130 m² store modelhus.

Da jordvarmen opvarmer vand, skal du også have vandbåren varme, gerne i form af gulvvarme, da vandets fremløbstemperatur er for lav til de fleste radiatorer. Hvis dit centralvarmesystem er énstrenget, så der kun løber ét rør rundt i huset, som både skal føre det varme vand frem og retur, er det ikke sikkert, at jordvarme er løsningen for dig. Det bør du få vurderet af en energikonsulent.

2. Varmepumpe

En luft-varmepumpe bruger luftens temperatur til at skabe varme. Og pumpen kan enten blæse varmen ind i huset (luft til luft) eller varme vand til gulvvarme og radiatorer (luft til vand).

Selve pumpen kræver strøm for at virke, men udnyttelsesgraden i en varmepumpe er så høj, at den leverer mellem to og fem gange mere energi, end den forbruger. Set i forhold til en elradiator, der afgiver 1 kilowatt for hver kilowatt, den får tilført, er der altså god økonomi og en miljøgevinst i varmepumper.

En luft til luft-varmepumpe er den simpleste og dermed også billigste løsning. Den er bedst som supplement til elradiatorer, medmindre du køber en varmepumpe med flere indeenheder, så du får varm luft rundt i hele huset.

I vores modelhus regner vi med, at prisen er 15.000 kroner for etablering, og energiprisen er meget lav. Det kræver heller ikke de store ændringer eller ombygninger at installere en luft til luft-varmepumpe. Du sætter blot indedelen, der blæser varm luft ud, op på en væg, mens udedelen står på jorden.

Til gengæld kan den varme luft kun varme rummene op, så det varme vand må du varme op på anden vis, fx ved hjælp af et solfangeranlæg, evt. suppleret med el. Så den udgift skal du lægge til beregningerne her.

Vælger du luft til vand-varmepumpen, er princippet det samme, men her varmer luften vand op til gulvvarme, radiatorer og brugsvand. Det er en fordel at have gulvvarme, fordi vandets fremløbstemperatur er for lav til traditionelle radiatorer.

En luft til vand-varmepumpe er mindre effektiv end en jordvarmepumpe, men den er noget billigere at etablere, typisk omkring 90.000 kroner. Og så kræver den ikke gravearbejde.

Det kræver det at etablere en varmepumpe

Det er ret nemt at få installeret en luft til luft-varmepumpe. Det kræver blot en udedel, der kan stilles lidt diskret, og en indedel, som typisk består af en varmeblæser opsat på en væg. De kan også fås som gulvmodeller.

Opsætningen bør du lade en professionel installatør om. Han skal også stå for serviceeftersyn og udskiftning af kølevæske en gang om året.

Luft til vand-varmepumpen kræver lidt mere, men er dog langt lettere at sætte op end jordvarmepumpen: En forholdsvis stor udedel skal sættes op (helst med god afstand til naboerne og til dit eget soveværelse, da den ikke er helt lydløs). Og så skal pumpen sluttes til dit centralvarmeanlæg - det er en opgave for en autoriseret VVS’er og kølemand.

3. Træpiller

Når afbrænding af træpiller kaldes CO₂-neutralt, skyldes det, at træer optager CO₂, når de vokser. Og når de dør, vil de i naturen ende med at rådne op og i den forbindelse afgive den samme mængde CO₂. Laver man i stedet træet om til træpiller, afgiver de i fyret samme mængde CO₂, som hvis de rådnede i naturen.

Et træpillefyr kan i mange tilfælde være et let valg: Der er næsten tale om en 1 til 1-udskiftning, når olie- eller gasfyret erstattes med et træpilleopvarmet fyr. Har du oliefyr, er du vant til at få leveret olie med jævne mellemrum. Nu skal du i stedet have leveret træpiller, og får du det konstrueret optimalt, kan pillerne selv løbe ned i brændkammeret, efterhånden som der bliver brug for dem.

Træpillefyret til vores modelhus koster cirka 35.000 kroner.

Et træpillefyr kræver vandbåren varme.

Arbejdsindsats

Hvis du i dag har olie- eller gasfyr, er det dybest set blot selve varmekilden - altså olien eller gassen - der skal skiftes ud med træpiller. Centralvarmeanlægget med gulvvarme eller radiatorer og vandvarmer er i bund og grund det samme. Du skal dog have plads til at opbevare træpillerne. I vores modelhus sluger et moderne pillefyr ca. fire tons træpiller om året.

4. El

Lige nu er opvarmning med elradiatorer ikke en løsning for ret mange danske husstande. Hvis der er fjernvarme eller naturgas til rådighed i området, er det simpelthen ikke tilladt at etablere elradiatorer som den primære opvarmningsform.

Men al logik tilskriver, at når strømmen i stikkontakterne, i takt med den grønne omstilling, bliver til grøn energi, så må også denne løsning blive grøn.

Udfordringen ligger så i økonomien, for en elradiator genererer i princippet 1 kilowatt for hver kilowatt, du putter i den. Og målt op mod en luft til luft-varmepumpe, der genererer op til 5 kilowatt for hver kilowatt, den får fra stikkontakten, er det en dårlig forretning.

Til gengæld er det nemt at sætte en elradiator op, uanset om det er en model med varmetråde eller en oliefyldt radiator, du vælger at investere i.

Det kræver det at etablere elradiatorer

I bund og grund er det den nemmeste opvarmningsform at etablere: Pak radiatoren ud af papkassen, sæt evt. beslag fast på væggen, sæt radiatoren på beslagene, og slut den til stikkontakten.

Men husk, at det altså p.t. ikke er en løsning, du må benytte dig af, medmindre elradiatorer allerede er din primære opvarmningsform.

Sådan kombineres varmekilderne bedst

Bygger du et nyt hus og etablerer jordvarme, er alt godt. Men de fleste af os har jo allerede et hus, og her er det ikke altid lige så enkelt at skifte fra fx naturgas til jordvarme, luft til luft-varmepumpe eller en anden miljøvenlig opvarmningsform.

Ikke alle varmekilder kan stå alene

Først og fremmest skal dit hus være velisoleret. Den temperatur, en varmepumpe kan levere, er nemlig noget lavere end den, du kender fra dit olie- eller gasfyr. Du får altså ikke brandvarme radiatorer, men må nøjes med vand, der umiddelbart er bedre egnet til gulvvarme.

Heldigvis kan isolering stort set altid betale sig, men selvom du gør dit yderste, får du næppe et gammelt hus fra 1965 gjort lige så velisoleret som et spritnyt lavenergihus. Så måske skal du supplere med nye, effektive radiatorer.

Og ofte vil én varmekilde ikke være nok til at løse dit behov: En luft til luft-varmepumpe kan fx varme huset op, men den kan ikke levere varmt vand. Så her må du finde et supplement, der kan sikre dig et varmt brusebad.

Og vælger du et træpillefyr, kan du vælge at spare på træpillerne ved at slukke anlægget om sommeren, hvor du alligevel ikke har brug for varmen. Men så slukker du samtidig for det varme vand, og derfor må du også her finde en kombinationsløsning. Dem er der heldigvis flere af.

Solvarme

Solvarmeanlægget består af slanger med en væske i, præcis som jordvarmeanlæggets slanger, men typisk placeret på taget. Slangerne løber så igennem din vandbeholder, hvor de afgiver varme til vandet, hvorefter den nu afkølede væske løber tilbage til solvarmen igen.

Anlægget sidder typisk på taget af huset, og bruger du det til at supplere et træpillefyr, vil du kunne sikre varmt vand hele sommerhalvåret med et relativt lille anlæg.

Som supplement til en luft til luft-varmepumpe kan solvarmeanlægget varme dit brugsvand hele året.

Skal du bruge solvarme i et hus med vandbåren varme, kan du vælge et større anlæg, der så kan supplere det varme vand i centralvarmesystemet, så du sparer yderligere på varmeregningen.

Regn med at bruge 1-1,5 m² anlæg pr. medlem af husstanden, hvis solvarmen alene skal bruges til det varme brugsvand.

Du skal sikre dig, at dit tag kan bære solvarmeanlægget, inden du sætter det op.

Et brugsvandsanlæg med solvarme kan købes for 30-50.000 kroner og er herefter gratis i drift.

Elpatron

Et træpillefyr kan både varme radiator- og brugsvand. Men om sommeren kan det virke som spild at have fyret kørende, når der nu ikke er brug for varme radiatorer.

Her kan en såkaldt elpatron i vandvarmeren hjælpe dig. Den varmer vandet op, når pillefyret er slukket (og kan i øvrigt redde dig fra et koldt brusebad, hvis fyret af en eller anden grund står af midt i fyringssæsonen).

Det er selvfølgelig ikke billigt at varme vandet op med el, men samlet set kan det være bedre end at lade pillefyret køre. Det konkrete regnestykke afhænger dog både af dit pillefyrs effektivitet og den aktuelle elpris.

En elpatron koster typisk 1.000-1.500 kroner.

Effektive radiatorer

Et klassisk problem, der melder sig, når du overvejer at skifte dit nuværende gas- eller oliefyr ud med fx en varmepumpe, er, at vandet fra en varmepumpe er noget koldere end vandet fra et olie- eller gasfyr.

Har du radiatorer, er det ikke sikkert, at de bliver varme nok til, at du kan holde varmen.

Hvis du vil tjekke det, så prøv at skrue på dit fyr en kold vinterdag, så det vand, der sendes ud i centralvarmesystemet, er cirka 45 grader varmt. Fryser du under de omstændigheder, får du nok brug for radiatorer, der er konstrueret til vand med en lav fremløbstemperatur, hvis du skifter til varmepumpe.

Det kan fx være modeller, hvor en lille blæser sørger for en bedre fordeling af varmen.

En lavtemperaturradiator koster fra ca. 5.000 kroner.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Varme