Hvilket tag skal jeg vælge til udestuen?

PROBLEM:

Jeg skal skifte tag på min udestue, men skal jeg vælge PVC eller polycarbonat? Derudover vil jeg helst have glasklare plader. Hvilken løsning skal jeg vælge?

LØSNING:

Til en udestue kan det være klogt at vælge en glasklar plade for at få mest muligt lys ind. Du skal dog være opmærksom på, at der med sollys også kommer varme, og termometret kan drage på himmelflugt i sådan en udestue på en varm sommerdag. Hvide (opale) plader dæmper for solens stråler, men halverer så også den mængde lys, der slipper ind. Det er den ene overvejelse, du skal gøre dig, inden du skifter taget.

Den næste overvejelse handler om styrke: PVC er billigt, men ikke særligt holdbart. Polycarbonat er langt sejere, men til gengæld også dyrere. Endelig bør du overveje, om du vil investere i dobbeltlagsplader. De isolerer, samtidig med at de reducerer risikoen for kondensdryp om aftenen.

LÆS OGSÅ: Genvej til en flot udestue

Andre læser lige nu ...